Danmarks øverstansvarlige for datasikkerhed og kontrol med personoplysninger - Datatilsynet - advarer mod det forslag om et nyt, overstatsligt Europol, som EU-kommissionen har fremlagt.
Datatilsynet advarer om, at en direkte adgang for Europol til Danmarks nationale informationssystemer er i strid med persondataloven.
Det er denne forordning, som ja-partierne vil tilslutte Danmark i tilfælde af et ja den 3. december.
EU-kommissionens forslag til et nyt og mere magtfuldt Europol har været i høring hos Datatilsynet, der er med i EU's Fælles Kontrolinstans for Europol og EU's Fælles Klageudvalg for Europol, der skal føre tilsyn med Europols behandling af personoplysninger.
Betænkelig direkte adgang
EU-kommissionen lægger blandt andet op til, at Europol fremover skal have direkte it-adgang til "nationale informationssystemer" i medlemslandene.
Det kalder Datatilsynet "betænkeligt", fordi der vil være "en risiko for, at den dataansvarlige (nationale myndighed), på trods af, at denne fortsat er ansvarlig for lovligheden af videregivelsen og datakvaliteten, mister kontrollen over videregivelsen".
Herudover advarer Datatilsynet om, at en direkte adgang for Europol til Danmarks nationale informationssystemer er i strid med persondataloven, der slår fast, at Datatilsynet skal godkende, hvis data ønskes udleveret.
- Vi står ved det, vi har skrevet i høringssvaret. Jeg forventer, at regeringen tager vores holdninger med til forhandlingerne om den kommende Europol-forordning, siger Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, til Arbejderen.
Datatilsynet ved ikke konkret, hvad Europol definerer som et "nationalt informationssystem". Derfor ved tilsynet heller ikke, hvor mange registre Europol fremover vil få direkte adgang til.
Men et bud på et nationalt register er, ifølge Datatilsynet, et register, der "vedrører eller omfatter et (helt) land som politisk og geografisk enhed i modsætning til andre lande eller til dele af landet". Derfor kan et nationalt register eksempelvis være ATP, CPR-registret, politiets registre og Skat.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få Europol til at fortælle, hvad man forstår ved et nationalt informationssystem.
Flere i Europols søgelys
Europol får ikke kun flere muligheder for at indhente flere oplysninger om borgerne i EU. EU-kommissionen lægger også op til, at Europol fremover får ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik". Det betyder, at Europol fremover får ret til at beskæftige sig med alle former for kriminalitet, der berører en EU-politik.
På grund af det nuværende retsforbehold har Justitsministeriet ikke deltaget direkte i forhandlingerne om den nye Europolforordning, men har dog været til stede under forhandlingerne, oplyser ministeriet. I alt har EU's ministerråd mødtes cirka en gang om måneden for at debattere forslaget om det nye Europol, siden forslaget blev fremsat i marts 2013.
Justitsministeriet ønsker ikke at oplyse, om regeringen konkret har taget Datatilsynets advarsler med i forhandlingerne med de andre lande, da der ikke er tale om offentlige forhandlinger, oplyser ministeriets retsforbeholdsgruppe til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278