Den tilspidsede situation i Ukraine er til debat på Rød Sommerlejr, som foregår i uge 28 på Bindersnæs Efterskole ved Rødby.
Det er en politisk sommerhøjskole, som arrangeres af Kommunistisk Parti og er åben for alle interesserede. Man kan deltage hele ugen eller på dele af lejren.
Kom også med på klassekampens barrikader i Spanien.
Det er den dansk-ukrainske samfundsforsker Aksel Carlsen, der lægger op til debatten om Ukraine. Han vil fortælle om baggrunden for hele konflikten og komme ind på, hvad der sker lige nu i Ukraine, hvor fascisterne er på fremmarch.
Debatten om Ukraine finder sted fredag den11. juli om formiddagen.
Rød Sommerlejr har også fokus på andre internationale brændpunkter. Torsdag den 10. juli om aftenen fortæller journalist Sven-Erik Simonsen om den skærpede klassekamp i Spanien, hvor befolkningen kæmper mod den EU-dikterede krisepolitik.
Sven-Erik Simonsen har rejst rundt i Spanien som gæst hos De Spanske Folks Kommunistiske Parti og viser billeder fra sin tur.
Rød Sommerlejr byder derudover på et væld af andre debatter. Blandt andet er der torsdag formiddag paneldebat om situationen for EU-modstanden efter EU-parlamentsvalget med Per Clausen fra Enhedslisten, Ole Nors Nielsen fra Folkebevægelsen mod EU og Karina Rohr fra Kommunistisk Parti.
Udover debatterne er der mange andre ting på programmet: Blandt andet workshops, sport, teater, sang og musik.
>> SE HELE PROGRAMMET HER
Der er særlige aktiviteter for både mindre og større børn.
Får nærmere oplysninger og tilmeld dig på: an@arbejderen.dk eller 3535 6069.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278