Kommunerne brugte sidste år 1,4 milliarder kroner mindre på service, end de havde lov til ifølge økonomiaftalen med den tidligere VLAK-regering.

Det er gået ud over velfærden i årevis, at budgetloven tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. 
Arne Grevsen, FH

Kommunerne sparer langt mere end nødvendigt af frygt for at blive ramt af den økonomiske strafmekanisme, der er en del af budgetloven, fastslår næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Arne Grevsen.

– Det er gået ud over velfærden i årevis, at budgetloven tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. Når vi er ovre coronakrisen, har vi brug for en revision af budgetloven, siger Arne Grevsen i en pressemeddelelse.

Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på ugen kommunernes regnskaber for 2019. De viser, at kommunerne sidste år brugte 1,1 milliarder kroner mindre på velfærd end budgetteret.

Men dertil kommer, at budgetterne i forvejen var lagt 0,3 milliarder kroner under det beløb, der var afsat til service i aftalen med regeringen. Så det bliver altså 1,4 milliarder kroner, som den kommunale velfærd er gået glip af i 2019.

14 kommuner har overskredet deres budgetter, mens de øvrige 84 kommuner alle har brugt færre penge end det, der var afsat i budgettet for 2019, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Skrap sparelov

Den danske budgetlov stammer tilbage fra 2012 og er en konsekvens af, at den daværende SRSF-regering sammen med Venstre og Konservative i 2012 tilsluttede Danmark til EU's finanspagt og dermed underlagde sig pagtens skrappe krav til de offentlige budgetter.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

En af konsekvenserne af budgetloven er, at hvis kommunerne samlet set overskrider det aftalte loft over serviceudgifterne, bliver alle kommuner straffet økonomisk, både dem, der har overskredet budgettet, og dem, der har overholdt det. Konsekvensen er, at kommunerne år efter år sparer mere end nødvendigt af frygt for at overskride rammen og dermed udløse en kollektiv straf.

24 milliarder mistet på ni år

Sidste efterår var der tegn på, at en del kommuner ville overskride den økonomiske ramme. Det fik Kommunernes Landsforening til i september at gå ud og opfordre kommunerne til at stramme op. Derefter gennemførte en lang række kommuner sparerunder. Det gjaldt for eksempel Aalborg og Viborg.

>> LÆS OGSÅ: Kommunale nedskæringer i Aalborg mødes med protest

Opbremsningen blev så hård, at det i stedet for et overforbrug endte med et underforbrug på landsplan. Det samme er sket i tidligere år.

>> LÆS OGSÅ: Der ér råd til bedre velfærd

I ni år i træk har kommunerne brugt mindre på service, end de har afsat i deres budget. Siden 2011 har kommunerne samlet set underforbrugt 24,3 milliarder kroner, har Fagbevægelsens Hovedorganisation regnet ud. Der kunne altså være brugt over 24 milliarder kroner ekstra på velfærd i løbet af de ni år.

Tiltrængt revision af lov

– Det gentagne underforbrug viser, at der er hårdt brug for, at politikerne reviderer budgetloven, når coronakrisen er ovre, siger Arne Grevsen.

Revisionen af budgetloven er blevet udskudt flere gange. Sidst var den planlagt til at skulle finde sted her i foråret, men S-regeringen udskød i sidste uge revisionen til efteråret. Det samme skete med den planlagte velfærdslov.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om budgetloven er i fuld gang

– Det er vigtigt at holde fast i, at der kommer en revision til næste folketingsår. Vi har ventet længe på en revision. Underforbruget er gået ud over velfærden til borgerne i mange år, siger Arne Grevsen.

For Fagbevægelsens Hovedorganisation er det afgørende, at den kommende revision af loven indfører flerårige budgetter, så kommunerne kan overføre penge mellem budgetårene og planlægge mere langsigtet end i dag.

>> LÆS OGSÅ: Stigende pres på regeringen for at ændre budgetlov

Andre kræfter i fagbevægelsen ønsker en total afskaffelse af budgetloven. Det gælder for eksempel fagforbundet FOA og en række københavnske fagforeninger, der er samlet i initiativet Skrot Budgetloven.

Lettelser på grund af coronakrise

I år har kommunerne på grund af coronaepidemien helt ekstraordinært fået lov at bruge mere, end budgetloven normalt tillader.

Coronarelaterede udgifter i kommuner, regioner og staten til for eksempel ekstra bemanding og ekstra udstyr for at kunne overholde sundhedsmyndighedernes krav bliver undtaget det økonomiske loft i budgetloven.

Regeringen vil sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner drøfte de samlede rammer for kommunernes og regionernes økonomi i både 2020 og 2021 i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger.

Regeringen har også besluttet at sætte loftet over anlægsudgifterne ud af kraft i 2020, så kommunerne og regionerne kan fremrykke investeringer, der alligevel skulle være udført i de kommende år. Det sker for at styrke beskæftigelsen.