Glem alt om ældrebyrde og "nødvendige" forringelser af fremtidens velfærd. Den offentlige økonomi tegner sig i dette århundrede til at være så god, at der er råd til at bruge årligt 22 milliarder kroner mere på velfærden, uden at gælden vokser. Det påpeger de økonomiske vismænd i deres netop offentliggjorte vismandsrapport.

Overholdbarheden fjerner den brændende platform for reformer.
Vismandsrapporten, 30. maj 2017

"Overholdbarheden fjerner den brændende platform for reformer”, skriver vismændene. Med "reformer" mener de her nedskæringer på den offentlige velfærd. Til gengæld kan der altså blive plads til det, som begrebet "reformer" oprindeligt stod for, nemlig forbedringer.

For eksempel er det muligt at ændre på tilbagetrækningsreformen, så alle generationer fra 2025, lige som nu vil have knap 19 år at se frem til som folkepensionist. I stedet for de gennemsnitlig 14,5 år, som tilbagetrækningsreformen vil reducere pensionistårene til.

Ifølge vismændenes beregninger vil det koste 17 milliarder kroner om året. Der vil altså stadig være overskud på de offentlige finanser, så statsgælden stille og roligt kan betales væk. Hvis ellers vismændenes prognose for samfundsøkonomien holder stik.

Usikre tal - i begge retninger

Vismændene understreger dog, at deres beregninger af den økonomiske udvikling frem mod år 2100 bærer præg af en vis statistisk usikkerhed. For eksempel forudsætter vismændene, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid per lønmodtager øges med 16 timer frem mod 2025. Men det kan jo være, at den falder, hvis arbejderne vælger at omsætte en del af den velstandsstigning, der realiseres frem mod 2025, til øget fritid, påpeger vismændene.

Men der er også faktorer, der kan trække den anden vej.

Til dem hører blandt andet, at vismændene i deres beregninger forudsætter, at skattestoppet for punktafgifter genindføres i 2021. (Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, slik, el og olie) 

I øjeblikket er dette skattestop, der fastfryser afgifterne i kroner og øre, suspenderet for visse afgifter frem til 2021, og afgifterne stiger med prisudviklingen. Hvis skattestoppet på punktafgifterne helt afskaffes fremover, vil de offentlige finanser forbedres med 0,3 procent af bruttonationalproduktet, BNP, fremgår det af vismændenes beregninger. Dermed vil der være yderligere seks-syv milliarder kroner om året til velfærd.

Endnu flere milliarder til velfærd kunne tilvejebringes, hvis den effektive skat på ejerboliger, der fremover vil udgøre 0,44 procent af ejendomsvurderingen, også blev bragt på niveau med beskatning af kapitalindkomster. Så ville man også fjerne den forvridning af skattesystemet - og samfundsøkonomien - der ligger i, at det nu er en meget større fordel at investere i fast ejendom frem for i virksomhedsaktier.

Her foreslår vismændene dog, at en øget boligskat i stedet skal anvendes til at "reducere andre skatter med større forvridningseffekter". Hermed mener vismændene, at de gerne ser boligskattepengene brugt til at sænke indkomstskatten.

Kritik af kontanthjælp til Mærsk

Vismændene har også et skatte-spark til den aftale om fortsat produktion af Nordsøolien, A.P. Møller-Mærsk pressede igennem Folketinget i marts. Aftalen indebærer milliardudgifter for statskassen og tilsvarende større skattefradrag til Mærsk for blandt andet udgifter til renovering af et nedslidt udvindingsanlæg i Tyra-feltet.

"Samfundsøkonomisk er det ikke et selvstændigt mål at opretholde den størst mulige produktion i Nordsøen. For høj subsidiering vil derimod indebære samfundsøkonomisk omkostninger gennem opretholdelse af udvindingsaktiviteter i Nordsøen, der ikke er rentable," skriver vismændene, der konkluderer, at "overordnet set synes den samlede beskatning for lav…"

Se vismandsrapporten på www.dors.dk.