Kommunerne sparede mere end nødvendigt sidste år. De brugte over fem milliarder mindre, end der var budgetteret med. Og over syv milliarder mindre end det, der var aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Det viser nye regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Præcis det samme billede så vi i 2011.

Over to år har kommunerne altså undladt at bruge over 14 milliarder kroner, som kunne være gået til daginstitutioner, ældrepleje, udsatte grupper, folkeskole og andre kommunale velfærdsområder.

Det er blevet sværere at få hjælp, og den enkelte får mindre hjælp end tidligere.

Hvad får kommunerne til at spare meget mere end krævet? Det spørgsmål har vi stillet til John Andersen, professor i sociologi på Roskilde Universitet. Han peger på de økonomiske sanktioner, som VK-regeringen indførte i 2011. 

- Det er nogle meget hårde sanktioner, som virkelig er til at mærke for kommunerne. Derfor har kommunerne meldt ud til alle institutioner, at de ikke må bruge for mange penge, fordi straffen går ud over os alle sammen, siger John Andersen.

25.000 job er forsvundet

VK-regeringen indførte sanktionerne efter, at kommunerne i flere år havde overskredet de økonomiske rammer, der var aftalt med regeringen. Sanktionerne betyder, at der bliver trukket i bloktilskuddet fra staten, hvis økonomiaftalen ikke overholdes. Og straffen rammer alle kommuner, ikke kun dem, som bruger flere penge end aftalt.

Sanktionerne blev sidste år lovfæstet med vedtagelsen af budgetloven, der er en konsekvens af, at regeringen har valgt at tilslutte Danmark til EU's finanspagt. Finanspagten kræver stram budgetdisciplin i medlemslandenes offentlige sektorer.

Kommunernes nedskæringsiver kan mærkes ude i de lokale daginstitutioner, skoler og plejehjem. Mange steder er der blevet færre ansatte til at tage sig af børn, ældre og handicappede. De sidste tre år er der forsvundet mere end 25.000 fuldtids ansatte i landets kommuner. 

Kommunerne har nedlagt skoler, sparet på specialundervisningen, lavet fælles ledelser for flere daginstitutioner og skåret i hjælpen til ældre og handicappede. Det er blevet sværere at få hjælp og den enkelte får mindre hjælp end tidligere.

Det opsummerer Kommunernes Landsforening i notatet "Kommunernes regnskab 2011". Et lignende notat for 2012 er endnu ikke lavet.

- Kommunerne sætter serviceniveauet ned og tager andre beslutninger end tidligere, konstaterer Steen Bengtsson, seniorforsker fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Ude på institutionerne sparer man på vikarbudgetterne, dropper kolonien og sommerfesten, trækker besættelsen af en stilling i en tre måneders tid og andre af den slags ting, uddyber John Andersen fra RUC.

Udviklingen fortsætter

Udover at den stramme økonomistyring forringer velfærden og øger arbejdsløsheden, mener John Andersen, at den sætter det kommunale selvstyre ud af kraft. 

- Den enkelte kommune kan for eksempel ikke længere beslutte, at de godt vil betale lidt mere i skat for at få en bedre kollektiv service, siger han. 

Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen, mener ikke, at det kan fortsætte på den nuværende måde lang tid endnu.

- Det er vigtigt, at gøre sig klart, at det er en ekstraordinær situation, og at kommunerne ikke kan køre med håndbremsen trukket i al fremtid, siger Erik Nielsen.

Modsat gør regeringen klart, at der ikke er udsigt til mere fri kørsel fremover.

- Der bliver ikke flere penge i de kommende år, så udfordringen bliver at udvikle og modernisere velfærden på alle områder, uden at det bliver dyrere, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. 

Aftalen om vækstplanen og det forslag til økonomiske rammer for kommunerne, som regeringen lige har lagt frem, viser, at der er lagt op til spareregime i hvert fald de næste fire år.