21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det ved vi om ministerrokaden

OVERBLIK

Det ved vi om ministerrokaden

Dagens regeringsrokade betyder farvel til to ministre, begge socialdemokrater, og velkommen til en ny, også socialdemokrat. SF-formand Annette Vilhelmsen får til gengæld flere beføjelser.

Henrik Sass Larsen (S) gør i dag politisk comeback efter den meget omtalte sag om hans sikkerhedsclearing. Han bliver ifølge jungletrommerne på Christiansborg ny erhvervs- og vækstminister.
FOTO: Torkil Adsersen/Scanpix
1 af 1

Henrik Sass Larsen (S) er det nye kort i den regering, som statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer klokken 11 i dag.

Ifølge DR Nyheder bliver han ny erhvervs- og vækstminister i stedet for Annette Vilhelmsen (SF). Hun skal i stedet være social, -unge og integrationsminister i et styrket socialministerium, der får flere områder under sig.

Nick Hækkerup stopper som forsvarsminister og overlader flere kontroversielle retssager til Nicolaj Wammen.

Tidligere socialminister Karen Hækkerup (S) bliver i stedet fødevareminister. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) stopper som ministre.

Ny forsvarsminister

Nick Hækkerup (S) stopper som forsvarsminister og overlader dermed de kontroversielle verserende retssager om Irak- og Afghanistankrigene til tidligere Europaminister Nicolaj Wammen (S) som ny forsvarsminister.

Hækkerup bliver tilgengæld EU- og handelsminister i et nyt, sammenlagt "Europa- og handelsministerium".

Pia Olsen Dyhr (SF) bliver transportminister i stedet for Henrik Dam Kristensen. Samtidig træder hun ind i regeringens vigtige koordinationsudvalg i stedet for Holger K. Nielsen.

Magtbalancen

Den samlede kabale betyder altså en ministerpost mindre. Det er Socialdemokraterne, der må afgive den, mens SF-formand Annette Vilhelmsens nye Socialministerium får flere beføjelser.

De radikale beholder alle deres ministerposter.

Følgende ministrem bliver siddene:

  • Villy Søvndal (SF) bliver siddende som udenrigsminister.
  • Holger K Nielsen (SF) forbliver skatteminister.
  • Bjarne Corydon (S) bliver siddende som finansminister.
  • Morten Bødskov (S) bliver i Justitsministeriet.
  • Carsten Hansen (S) forbliver i Ministeriet for By-, bolig-, og landdistrikter.
  • Christine Antorini (S) fortsætter som børne- og undervisningsminister.
  • Mette Frederiksen (S) bliver i Beskæftigelsesministeriet.
  • Astrid Krag (SF) skal fortsat være sundhedsminister, og Ida Auken (SF) forbliver miljøminister.
  • Margrethe Vestager (R) er fortsat økonomi- og indenrigsminister
  • Christian Friis Bach (R) forbliver udviklingsminister.
  • Manu Sareen (R) skal fortsat være ligestillings- og kirkeminister
  • Morten Østergaard (R) fortsætter som forsknings- og uddannelsesminister.
  • Marianne Jelved (R) fortsætter som kulturminister.
  • Martin Lidegaard (R) bliver siddende i Klima- og energiministeriet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. aug. 2013 - 09:24   09. aug. 2013 - 09:25

REGERING

fe@arbejderen.dk