09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Din guide til kvindekampdagen

8. marts 2015

Din guide til kvindekampdagen

Kampdagsbrunch, demoer, debatter og feministiske fester: Allerede lørdag kan du gå igang med at fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Vi guider dig til landets bedste arrangementer!

Fra en slutwalk mod body shaming forrige år.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Uligeløn, sexisme og ringere vilkår: 105 år efter indstiftelsen af Kvindernes Internationale Kampdag er der stadig masser at kæmpe for. Men hvor skal du selv bruge kampdagen? Her er guiden til de vigtigste 8. marts-arrangementer rund om i landet:

København

I København er der FEMINISTISK FEST i Kvindehuset, Gothersgade 37, lørdag den 7. marts klokken 20-05. (Mænd har ingen adgang.)

Kvindernes kamp i Iran – fra i går og og til i dag – det hedder et FILM- OG DEBATARRANGEMENT, som Internationalt Forum holder allerede fredag den 6. marts klokken 17 i Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41.

LO og FTF holder KAMPDAGSBRUNCH hos LO, Islands Brygge 32 D, den 8. marts klokken 10-12: »100 år efter kvinderne fik stemmeret – fem år efter Lønkommissionen. Hvornår bliver lønnen lige?« Tilmeldingsfristen er overskredet.

På Arbejdermuseet, Rømersgade 22, er der klokken 11 OPLÆSNING OG DEBAT i festsalen. Arrangementet er gratis, når der er betalt entré til museet.

En STØTTEKONCERT for Kvindernes U-landsudvalgs arbejde løber af stablen på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, klokken 14:30. Talentfulde unge musikere fra Sankt Annæ Musikalsk Grundkursus fejrer dagen med klassisk musik. Entre: 65 kroner plus entre til museet. Billet sælges på Billetto og i døren på dagen. Billetindtægter går ubeskåret til Kvindernes U-landsudvalgs projekter.

Frokost, Frank og Feminisme hedder et FAMILIEARRANGEMENT hos FOA, Staunings Plads 1-3, klokken 14-17. Frokosten står ”Send flere Krydderier” for, en socialøkonomisk virksomhed af og for kvinder. Københavns overborgmester Frank Jensen vil debattere med Kvinfo’s direktør Nina Groes. Janne Lærkedahl med band optræder.

Libertære Socialister inviterer til oplæg og debat om SEKSUALPOLITIK i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, klokken 14-17.

KØNSPOLITISKE PROBLEMSTILLINGER er til debat hos 3F København med Yildiz Akdogan, MF Socialdemokraterne, Sara Özlem Cekic, MF SF, Ninna Hedeager Olsen, BR Enhedslisten, Britta Thomsen, Socialdemokraterne, og Linda Thor Petersen, transpolitisk talsperson for LGBT Danmark. Peter Ipsens Alle 27, klokken 15-18. Tilmelding er nødvendig senest den 7. marts og skal ske til til Betina Lund på telefon 40 20 03 28 eller e-mail: betina.lund@3f.dk – skriv gerne »8. marts 2015« i emnelinjen.

8. marts-initiativet arrangerer igen en demonstration under parolen FORBYD SEXKØB NU! Rådhuspladsen, København, klokken 15.

Tid til kvindernes lønfest! Det hedder en HAPPENING klokken 15 på Dronning Louises Bro. Happeningen er i forbindelse en demo, Socialistisk Ungdomsfront starter på Blågårds Plads klokken 14 mod gadesexisme.

Skriv digital kvindehistorie 8. marts! Alle uanset køn indbydes til at lære at REDIGERE I WIKIPEDIA, verdens største online-leksikon.

Udenfor hovedstaden

I SØNDERBORG står Kvindekomiteen for et spændende arrangement på Alssund Gymnasiet klokken 10-15: »Kvindeliv – 100-årsdagen for kvinders stemmeret«.

I AARHUS er »100 års stemmeret« hovedoverskriften på 8. marts-arrangementet på Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, fra klokken 10 til 17:30. Kvindemuseet varmer også op til kampdagen med Feministisk Nytårsfest den 7. marts med Sanne Søndergaard, Helena G. Hansen fra StopSexisme og Irene Manteufel fra The Everyday Sexism Project.

I SILKEBORG arrangerer Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, AIF, LO-Silkeborg Favrskov, BUPL, Internationalt Kvindenetværk og Dansk Sygeplejeråd 8. marts i Lunden klokken 14-17. Sønderjysk kaffebord. Talere: Bente Nielsen, Regionsrådet, SF; Johanne Schmidt-Nielsen, MF Enhedslisten; Maja Panduro, MF Socialdemokraterne. Musik: Fars Grise.

I AALBORG markerer faglige medlemmer 100-året for kvinders og tjenestefolks valgret med brunch klokken 10-12:30 hos FOA, Østerport 2, lokale 210.

I SOCIALISTERNES HUS, Søndergade 12, klokken 14 fejres kampdagen med eftermiddagskaffe. Kom ned og få en bolle og stykke kage med kaffe eller kakao! Tale og musik med fællessang, opfordrer arrangørerne, Enhedslisten Aalborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2015 - 13:43   08. mar. 2015 - 07:22

Kvindekamp

aj@arbejderen.dk
Kvindernes internationale kampdag
  • Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet efter opfordring fra den tyske kommunist Clara Zetkin på den internationale kvindekongres, arrangeret af Socialistisk Internationale, i København den 26. og 27. august 1910. Kongressen blev i øvrigt afholdt i Folkets HusJagtvej 69, den bygning som siden blev til Ungdomshuset.
  • Datoen 8. marts blev nogle år senere valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder, som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908.
  • Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.