Et bredt folketingsflertal gennemførte i februar 2014 "Erhvervsskolereformen", med det formål, at 25 procent flere unge skulle vælge en erhvervsuddannelse.

De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer
Peter Koudahl, seniorforsker

Udviklingen er gået stik modsat. Tal fra Undervisningsministeriet viser at 27 procent færre unge startede på en erhvervsskole i 2017 sammenlignet med 2014. Ungdomsårgangen i 2017 var kun en lille smule mindre, end den i 2014, og kan ikke forklare det drastiske fald.

– De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har, siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl til Information. Peter Koudahl er netop igang med et forskningsprojekt for Undervisningsministeriet om virkninger og implementering af reformen.

Den knækkede kode

I foråret i år var der en lille fremgang på 0,9 procentpoint i forhold til søgningen til erhvervsuddannelserne året forinden. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konkluderede på den baggrund, at den negative udvikling er vendt.

–  Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne, sagde statsministeren således på et pressemøde ved Venstres sommergruppemøde i august.

Men samlet set udgør elevtallet fra grundskolerne kun en lille del af optaget til erhvervsskolerne og opvejer slet ikke det samlede fald i elevtallet, forklarer Peter Koudahl og fortsætter:

– En stigning på 0,9 procentpoint af en ungdomsårgang, der har søgt erhvervsuddannelserne, er nærmest ubetydelig.

Karakterkrav står i vejen

Ole Heinager, som er leder af Danske Erhvervsskoler og Gymnasier fortæller til Information, at han finder de nye tal "bekymrende". Han tilføjer at det i høj grad er de unge voksne, som ikke kommer direkte fra grundskolen, som "vi har mistet på reformen."

Han forklarer, at erhvervsskolereformens nye karakterkrav på 2 i dansk og matematik, som skulle løfte niveauet, og dermed få flere til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasieuddannelse, er mislykkedes. Reformen har ikke medført at flere fra grundskolen vælger en erhvervsuddannelse og for mange af dem, som har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, kan ikke leve op til karakterkravet, lyder hans forklaring.

Undervisningsminister Merete Riisager er optaget af, at få dem, som kommer direkte fra folkeskolen ind på erhvervsuddannelserne:

– Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre.

Merete Riisager vil endnu ikke løfte sløret for, hvad der skal gøres, men siger til Information at hun vil gøre erhvervsuddannelserne "mere gennemsigtige", skabe en bedre ungdomskultur på skolerne og få kommunerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesvalg.