Landsretten kommer alligevel ikke til at tage stilling til, om det var et brud på grundloven, da der i 2014 blev indført gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp.
Staten vinder igen, uden at almindelige borgere har mulighed for at kæmpe for egne rettigheder.
Ewa F. Møller, sagsøger
I januar erklærede en dom fra Helsingør Byret, at der ikke var tale om grundlovsbrud. Men de kærestepar, der havde anlagt sagen, og deres advokat mener, at dommen er mangelfuld og ankede den derfor til Landsretten.
For at have penge til at føre sagen startede sagsøgerne en indsamling. Men nu har de fundet ud af, at de skal betale skat af det indsamlede beløb. Det betyder, at der skal indsamles 50 procent mere end planlagt. Det mener de, ikke er realistisk, og er derfor tvunget til at droppe ankesagen.
Fri proces?
– Det betyder, at staten igen vinder, uden at almindelige borgere har mulighed for at kæmpe for egne rettigheder, siger en af sagsøgerne Ewa F. Møller.
De to kærestepar, der havde anket sagen til Landsretten, har søgt om fri proces. Men Civilstyrelsen har sagt, at de først kan forvente svar i løbet af det næste halve år.
– Så længe kan vi ikke vente. I løbet af de seks måneder vil der påløbe omkostninger til både vores advokat og kammeradvokaten, der vil være godt i gang med at forberede sagen. De omkostninger skal vi betale, hvis vi får afslag på fri proces og derfor bliver nødt til at trække anken tilbage, forklarer Ewa F. Møller.
Sagsøgerne og deres advokat Christian Dahlager forsøgte i sin tid at få sagen til at starte i Landsretten i stedet for i byretten, da de ikke mente, at byretsdommerne var gearede til at tage stilling til en sag af denne karakter. Men den ansøgning fik de afslag på. Og nu kommer sagen så aldrig for Landsretten.
Ewa F. Møller og de andre sagsøgere blev alle ramt af den gensidige forsørgerpligt, der betød, at kontanthjælpsmodtagere mistede en stor del af deres indtægt, hvis kæresten var i arbejde eller havde formue i form af for eksempel en pensionsopsparing.
Frygter at forsørgerpligt genindføres
De mener, at den gensidige forsørgerpligt var i strid med grundlovens paragraf 75, der slår fast, at den, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til forsørgelse fra det offentlige. Derudover mener de, at forsørgerpligten var i strid med grundlovens paragraf 73 om ekspropriation og ejendomsrettens ukrænkelighed.
Den gensidige forsørgerpligt blev afskaffet igen 1. januar 2016, men sagsøgerne frygter, at den kan blive genindført igen på et senere tidspunkt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278