Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har for første gang oprettet et særligt center med det erklærede formål at forske i militært udstyr, som eksempelvis radarer, satellitter, droner og dele til kampfly og lette materialer til beskyttelse af soldater.

Centeret har allerede indgået samarbejdsaftaler med verdens største våbenfirma, Lockheed Martin, og med Danmarks største våbenfirma, Terma A/S.

Vi forsker ikke i krudt og kugler. Men når industrien beder om hjælp, vil vi selvfølgelig hjælpe dem.
Henning Heiselberg, DTU

– Der er brug for mere forskning og udvikling indenfor sikkerhedsteknologi. Der er alt for lidt årvågenhed på området, siger centerleder Henning Heiselberg til Arbejderen.

Han har en PhD i fysik  og kommer fra en stilling hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets kampfly-program.

Henning Heiselberg mener, at der er en løbende trussel mod Danmark.

– Hvis ikke vi hele tiden er oppe på dupperne, sakker vi bagud og bliver sårbare. Det kan godt være, at Danmark måske ikke er umiddelbart truet, og der ligger andre lande som Sverige og Baltikum mellem Danmark og et angreb. Men vi er medlem af NATO og skal yde vores indsats, siger Henning Heiselberg henviser til, at Danmark har gjort krav på et område på næsten én million kvadratkilometer i Arktis.

– Rusland gør krav på dele af Arktis, der overlapper Danmarks krav. Så Forsvaret har er en vigtig opgave i, at beskytte kongeriget Danmark mod indtrængere. Det er måske Forsvarets vigtigste opgave i den nærmste fremtid. Og her kan DTU hjælpe til med viden og forskning, der kan styrke den danske overvågning af Arktis med radarer og droner.

I øjeblikket er Henning Heiselberg og to studerende i gang med et projekt om satellitovervågning af Arktis. Og centeret er også i gang med at udvikle en drone, der kan bruges til overvågning af store områder i Arktis.

Samarbejde med våbenindustrien

I går besøgte det nye center, DTU Security, Folketingets forsvarsudvalg for at fortælle om planerne om mere militær forskning.

– Vi vil gøre udvalget opmærksom på, at DTU har en række kernekompetencer indenfor forsvar og sikkerhed, som kan være interessante, når politikerne skal forhandle et nyt forsvarsforlig.

– Danmark får inden længe leveret 27 Joint Strike Fighter kampfly. Det er oplagt, at DTU byder ind med viden fra vores højteknologiske vindmølleforskning om let, stærkt komposit-materiale, som kan bruges til eksempelvis kampflyets hale og vinger. Og kampflyene skal serviceres og opdateres. Her kan DTU også byde ind, fortæller Henning Heiselberg.

Ifølge DTU's hjemmeside er der tale om et "sikkerheds- og forsvarsteknologisk forskningscenter", som skal være "organisatorisk ramme og kontaktpunkt i forhold til DTU’s samarbejde med offentlige og private virksomheder inden for sikkerheds- og forsvarsområdet".

DTU samarbejder blandt andet med Terma A/S og Lockheed Martin om udviklingen af Joint Strike Fighter-kampflyet. Og universitetet har fem ingeniør-studerende udsendt til Lockheed Martins kampfly-hovedkvarter i USA. 

>> LÆS OGSÅ: Danske studerende skal udvikle kampfly

DTU samarbejder også med NATO's forskningsenhed, NATO Science and Technology Organization, og har holdt flere møder med NATO-enheden. Ligeledes er der et samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om beskyttelse af danske soldater.

Etiske overvejelser?

Henning Heiselberg kan ikke give et klart svar på, hvor centerets grænse går for, hvad man vil forske i. 

– Vi forsker ikke i krudt og kugler. Men ellers ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal svare på det spørgsmål. Når industrien beder om hjælp, vil vi selvfølgelig hjælpe dem. Det gælder også sikkerheds- og forsvarsindustrien. Men det er jo ikke os, der producerer tingene. Det er jo industrien. Vi laver kun forskning og udvikling og undervisning og rådgivning.

Han vil helst tale om de mere fredelige projekter i hans center – om eksempelvis droner, der kan finde søminer. Og når talen falder på forskning i kampfly, vil han helst se kampfly som et forsvar af Danmark. Men han indrømmer dog, at kampfly kan bruges offensivt.

– Ja, kampfly kan bruges offensivt. Og det bliver de også, når Danmark deltager i forskellige NATO-missioner, siger Henning Heiselberg, som ikke helt ved, hvordan han har det med at forske og udvikle i dele til kampfly, der bliver brugt til at bombe i andre lande.

>> LÆS OGSÅ: Satellit-producent vil ikke producere til krig

– Det er et etisk spørgsmål. Der er så mange ting, som man kan lave... Men når industrien spørger os, om vi vil være med til at forske i et projekt, så vil vi selvfølgelig hjælpe dem så vidt muligt.

Men hvordan har centerlederen det med, at forskere, som er specialiseret i højteknologisk vindenergi, måske fremover skal bruge deres tid og talent på at forske i kampfly?

– Der er et pres for at øge forsvarsbudgettet og styrke Forsvaret. Derfor er det en god ide at bruge nogle af de penge på forskning og udvikling i sikkerhedsteknologi til gavn for dansk industri. Det er jo ikke vindmølleindustrien, som politikerne ønsker at øge. Det er forsvarsbudgettet, lyder det fra Henning Heiselberg.