De seneste år har der været meget fokus på økonomisk pisk som redskab til at få mennesker flyttet fra kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. 

Kontanthjælpsalliancen og Dansk Socialrådgiverforening konstaterer, at lave ydelser ikke får mennesker med sociale og psykiske problemer i arbejde. Modsat peger de på en række andre tiltag, der kan gøre en reel forskel.

Det er meget dybtgående og dramatiske ændringer, vi ser lige nu.
Henrik Egelund Nielsen, Socialrådgiverne

I mandags afholdt de to organisationer i samarbejde en konference på Christiansborg. Her blev sat fokus på alternativer til økonomisk pisk.

– Vi ønsker at kvalificere og nuancere debatten om kontanthjælp og inspirere til at tænke nyt inden for den aktive social- og beskæftigelsespolitik, sagde Andreas Holck Høeg-Petersen fra Kontanthjælpsalliancen, da han åbnede konferencen.

Fokus på fattigydelser

Dansk Socialrådgiverforening er dybt bekymrede over regeringens seneste forringelser af kontanthjælpen med indførelse af den meget lave integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året, ellers bliver de straffet økonomisk.

– Det er meget dybtgående og dramatiske ændringer, vi ser lige nu. Med de her tiltag vil store grupper blive presset ud i fattigdom. Det vil ramme mange børn, men det forholder man sig ikke engang til. Og vi vil komme til at opleve udsættelser fra boliger samt en markant marginalisering og udstødelse fra samfundet, sagde Henrik Egelund Nielsen fra Dansk Socialrådgiverforening i sit oplæg på konferencen.

Socialrådgiverforeningen har besluttet sig for at yde en særlig indsats for at synliggøre konsekvenserne af genindførelsen af fattigdomsydelserne. 

– Der er behov for en helt anden tænkning omkring de her mennesker og for at der investeres i dem, erklærede Henrik Egelund Nielsen. 

Hjørring investerer

I Hjørring Kommune har politikerne besluttet at investere i indsatsen med at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ud i uddannelse eller beskæftigelse. Det eksempel blev trukket frem på konferencen.

Over en fire-årig perioden vil kommunen bruge 125 millioner kroner på en forstærket beskæftigelsesindsats. Målet er at sikre en bedre og hurtigere hjælp til den enkelte, så perioden på kontanthjælp bliver kortere. 

– Vi gennemfører et grundlæggende systemskifte i jobcentrene. Fra at sætte borgerne i system, sætter vi nu systemet til at skabe individuelle løsninger for borgerne. Vi har ansat 35 ekstra personer til at tage sig af det her og investerer også penge i at uddanne ledere og sagsbehandlere, sagde Ivan Leth, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune. Han var en af oplægsholderne på konferencen.

Hjørring satser på en tidlig indsats, der inddrager den enkelte borger. Flittig brug af mentorer og forløb på virksomhederne er helt centralt i indsatsen. Og så erkender Ivan Leth, at det er nødvendigt at gå lidt let hen over en række af lovgivningens krav for at kunne gennemføre systemskiftet. 

– Der er en utrolig stram central styring på det herområde. Vi holder fast i, at det, medarbejderne laver i jobcentrene, skal give mening, fastslog Ivan Leth.

Beregninger viser, at investeringen i Hjørring fra 2018 vil kunne betale sig økonomisk. Her vil kommunen begynde at spare penge, fordi der er færre på kontanthjælp og folk er kortere tid i systemet.

At Hjørring Kommune har taget initiativet hænger sammen med, at der er udsigt til mangel på arbejdskraft i kommunen i løbet af få år, og samtidig vil refusionsreformen fra 2016 betyde øgede udgifter for kommuner, der har folk længe i kontanthjælpssystemet.

Ivan Leth blev spurgt, hvor kommunen har fundet de 125 millioner kroner. Han erkender, at det er sket ved nedskæringer på skolerne og børneområdet.

Flere indlæg på konferencen handlede om problemerne med kommunernes stadig strammere økonomi, der gør det meget vanskeligt at lave langsigtede investeringer på for eksempel beskæftigelsesområdet.

Og udsigten til regeringens omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne skal spare en procent de næste fire år, gør situationen endnu værre. Samtidig betyder finansloven også nedskæringer på mentorordningen.

Omkring 140 deltog i konferencen, herunder mange socialrådgivere. Der var også politikere fra Enhedslisten, SF og Alternativet. Men ingen fra Socialdemokraterne eller de borgerlige partier havde prioriteret at deltage.