Onsdag tog Københavns Byret hul på sagen om justitsminister Søren Papes forbud af banden Loyal To Familia (LTF).

I september sidste år udstedte Københavns Politi et straksforbud mod LTF. Forbuddet betyder, at man kan blive anholdt og sigtet for at bære synlige LTF-kendetegn på eksempelvis tøj eller kasketter.

Banderne vil fortsat eksistere og fortsætte deres kriminalitet - forbud eller ej - hvis ikke politikerne prioriterer det forebyggende arbejde.
Line Lerche Mørck, bandeforsker

Sagen er principiel, fordi grundloven sikrer, at borgerne frit har ret til at stifte en forening. Ingen forening er blevet opløst siden 1924. Skiftende justitsministre har tidligere forsøgt at opløse rockerklubben Hells Angels, deres støttegruppe AK81 og rockerklubben Bandidos. Men hver gang er bestræbelserne strandet hos landets øverste anklager, Rigsadvokaten, som ikke har ment, at sagen ville holde i retten, fordi det ville være svært at bevise, at grupperne som foreninger udøvede kriminalitet.

I august 2017 bad justitsministeren Rigsadvokaten og Rigspolitiet undersøge mulighederne for at få LTF forbudt. I juni sidste år udtalte den nyudnævnte rigsadvokat, Jan Reckendorff, at: "Efter en meget grundig efterforskning mener jeg, at vi kan føre bevis for, at bandegrupperingen LTF skal opløses efter grundlovens paragraf 78. Det er første gang nogensinde, at vi fører en sådan sag, men det er også første gang, at vi har haft et så omfattende og stærkt bevismateriale til rådighed".

Forbud løser intet

Intet tyder imidlertid på, at et forbud mod banden vil føre til, at kriminaliteten falder, mener Line Lerche Mørck, der forsker i bander på Aarhus Universitet.

– Banderne vil fortsat eksistere og fortsætte deres kriminalitet – forbud eller ej – hvis ikke politikerne prioriterer mere intensivt og tydeligt på det forebyggende arbejde, så vi kan modvirke, at de unge ikke søger ind i bander, og sikre, at de der vil forlade bandelivet, får tilbudt reelle gode muligheder, der kan bane vejen til et meningsfuldt og tåleligt liv, siger Line Lerche Mørck til Arbejderen.

I 2010 vurderede Rigspolitiet og Rigsadvokaten da også, at et forbud mod rockere og bandegrupperinger ville være et slag i luften:

"Et forbud vil næppe have afgørende indflydelse på risikoen for, at der anvendes voldelige midler i kampen om det kriminelle marked", skrev de i en fælles udtalelse til daværende justitsminister Lars Barfoed (K).

Line Lerche Mørck mener, at et forbud risikerer at gøre det endnu sværere at bekæmpe kriminalitet.

– Hvis ikke man møder banderne og deres medlemmer som mennesker, men behandler dem entydigt som onde, så marginaliserer man de unge yderligere. Og det gør det endnu sværere at arbejde præventivt og få dem ud af banderne.

– Et forbud er med til at dæmonisere banderne og fortælle, at der er ingen vej tilbage – enten er I med os eller imod os. Men de tidligere bandemedlemmer, jeg har mødt, er alle unge mænd med masser af ressourser, som, hvis de mødes som mennesker og tilbydes de rette muligheder, kan nå at få at godt liv og komme tilbage i samfundet, forklarer Line Lerche Mørck.

Andre lande afkriminaliserer

Bandeforskeren peger også på erfaringer fra andre lande:

– International forskning viser, at det betaler sig med en anden tilgang til banderne. I stedet for øget straf, kriminalisering og forbud arbejder eksempelvis Ecuador med afkriminalisering af banderne. Det har gjort visse bander som Latin Kings and Queens til lovlige foreninger. Det har ført til, at drabsraten er faldet, og nogle af de legaliserede bander har bevæget sig i retning af at blive mindre kriminelle og mere sociale, med karakter af en social bevægelse, der kæmper for at bekæmpe fattigdom og for bedre vilkår for medlemmerne og nærområdet generelt.