Eksperter retter kritik af et nyt lovforslag, som giver kommunerne langt friere rammer for undervisning af flygtningebørn.

Der lød mange advarsler på den høring, Danmarks Lærerforening afholdt i fredags om lovforslaget.

Advokat Line Barfod mener, at lovforslaget er i strid med grundloven.

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at oprette et særligt undervisningstilbud som alternativ til de nuværende modtageklasser til flygtningebørn. Det særlige tilbud skal ikke lever op til de kvalitetskrav, der eksisterer i folkeskolen dag. 

Konkret åbner lovforslaget op for, at der i de alternative undervisningstilbud ikke skal stilles krav om lærernes kvalifikationer, hvor mange børn der må være i klasserne, og hvor stor alderspredningen må være. Undervisningen skal blot "stå mål med", hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

– Hvis man lægger tilbuddene udenfor folkeskoleloven, som der lægges op til her, så kan man risikere, at der bliver en stor forskel på, hvordan kommunerne løfter den her opgave, siger Mette Ginman, lektor i dansk som andetsprog, der deltog i høringen.

– Modtageklasserne er en meget særlig og krævende opgave, fordi der er så stor spredning på eleverne i forhold til sprog, baggrund og alder. Derfor er der stort behov for støtte og høje lærerkvalifikationer, forklarer Mette Ginman til Arbejderen.

I strid med forskning

Hun understreger, at hvis man slækker på lærerkvalifikationerne, sætter flere børn i klasserne og laver alderspredningen større, bliver det vanskeligt for lærerne og skolerne at løfte opgaven med succes.

Ekspertpanelet henviste flere gange på høringen til en ny rapport lavet af evalueringsinstituttet Eva.

Rapporten understreger, at der er behov for mere ensartede tilbud til flygtningebørn i kommunerne. Der skal være brobygning mellem modtagerordninger og den almindelige undervisning, og der er desuden behov for efteruddannelse af lærere.

– Eva siger, der er behov for brobygning mellem modtagerordninger og den almindelige undervisning. Det er lige præcis det, som lovforslaget, som det er nu, ikke vil kunne bruges til. Det lovforslag går stik imod de anbefalinger, som Eva har givet ministeriet, siger lektor og Ph.D. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Bergthora Kristjansdottir ifølge Folkeskolen.dk.

Lærernes formand, Anders Bondo Christiensen, refererede på høringen til en norsk analyse, som belyser, hvad det koster at give flygtningebørnene en god undervisning.

– Det bliver dyrt, men analysen viser også, at det bliver fire gange så dyrt, hvis man ikke skaber nogle gode rammer for børnenes undervisning. Det værste er de børn af kød og blod, som det kommer til at gå ud over, siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at det er en meget kortsigtet løsning, når man vil fjerne samtlige kvalitetskrav på undervisning af flygtningebørn.

– Hvis de ikke får en god start i skolen, så får det betydning for dem resten af livet, understreger lærerformanden.

I strid med grundloven

Advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod var også med på høringen. Hun mener, at lovforslaget er i strid med grundloven.

I grundlovens paragraf 76 står der nemlig, at: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Line Barfod mener ikke, at et særligt undervisningstilbud, der ikke er omfattet af folkeskoleloven, lever op til den beskrivelse.

Det afviste undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, på høringen. 

– Jeg er nødt til at slå fast, når der bliver sagt, at det er at gå på kompromis med grundloven: Det er det ikke, sagde hun ifølge Folkeskolen.dk.

Ministeren understregede, at det vigtigste er, at kommuner og skoler hurtigt får fleksibilitet til at håndtere 15.000 nye flygtningebørn.

Danmarks Lærerforening vil sammen med en række NGO'er fortsat arbejde for at få politikerne til at ændre lovforslaget.

Lovforslaget er en udmøntning af den aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, om håndteringen af de mange flygtninge, som kommunerne modtager. Aftalen betyder også mere lempelige krav til undervisningen i de nuværende modtageklasser.