Inden længe lander der sandsynligvis en ekstra milliardregning fra EU på finansministerens bord. I november opjusterede Danmarks Statistik nemlig nationalregnskabet. Og det påvirker Danmarks bidrag til EU.

Danmarks kontingent til EU udregnes på baggrund af, hvor stor bruttonationalindkomsten (BNI – årlig indkomst for samtlige indbyggere) er i forhold til resten af medlemslandene. Jo rigere man er, jo mere betaler man til EU-kassen. 

De penge, vi sender ned til EU, kunne være gået til mere velfærd, og vi kunne samtidig give bidrag til de fattigste lande i Europa, enddog på væsentlig mere fornuftig måde.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Det danske BNI har været for lavt i perioden 2011-2016. EU kan kræve ekstra kontingent i hele perioden.

Det er "... sandsynligt, at Danmarks Statistiks gennemførte datarevision af BNI i november 2016 kan medføre en merudgift for Danmarks bidrag til EU", skriver finansminister Kristian Jensen i et svar til Folketingets Europaudvalg.

EU har årligt udgifter for omrking 1000 milliarder kroner. Størstedelen af pengene kommer ind i kontingent fra de 28 landes EU-kontingenter, der varierer i størrelsen.

– Det er meget sandsynligt, at vi vil blive bedt om at betale mere i bidrag til EU, vurderer EU-ekspert på Aarhus Universitet, Derek Beach overfor Arbejderen.

Betaler mere end vi får

I forvejen har Danmark siden 2001 betalt mere til EU end "vi" får igen.

Danmark betalte i 2015 i alt 18,8 milliarder kroner til EU’s budget - mens vi kun modtog 11,4 milliarder kroner. Dermed havde Danmark altså et underskud på EU-medlemsskabet på cirka seks milliarder kroner.

De penge, som Danmark – trods alt  – får igen fra EU, er også skævt fordelt. Langt den overvejende del af pengene går ikke til den danske befolkning, men til landbruget. Ikke mindre end 73 procent af de penge, som Danmark fik igen fra EU, gik i 2015 til landbrugsstøtteordninger.

>> Se EU's oversigt over hvad de danske EU-pange går til

Folkebevægelsen mod EU mener, at det nu må være slut med argumentet om, at vi er med i EU for pengenes skyld. Og hvis Danmark var ude af EU, kunne vi selv bestemme, hvad pengene skal bruges til.

– Danmark har i mange år betalt mere til EU, end vi får igen. Hvis EU var et godt europæisk samarbejde, som var gavnligt for demokratiet, velfærden og vores arbejdstagere, ville det naturligvis være helt i orden, at vi også betalte til det. Men det er klart, at det nu må være helt slut med budskabet om, at vi er nødt til at være medlemmer af EU på grund af økonomien. Det er en udgift at være med, og den udgift ser nu ud til at stige yderligere, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Selv om vi får nogle penge tilbage, så skal man være opmærksom på, at pengene ofte er øremærket til projekter, som det er langt fra sikkert, at vi ellers ville vælge at give penge til. Det gælder eksempelvis hele landbrugsstøtten og penge til en skibakke på Bornholm. Det er derimod helt sikkert, at de penge, vi sender ned til EU, ellers kunne være gået til mere velfærd, og vi kunne samtidig give store bidrag til de fattigste lande i Europa, enddog på væsentlig mere fornuftig måde end gennem EU.

Endnu en regning på vej

En andet forhold, som kan gøre det endnu dyrere for Danmark at være med i EU, er Storbritanniens EU-exit.

Storbritannen har hidtil hvert år betalt 82 milliarder kroner i kontingent til EU. Hvis regningen fordeles ligeligt mellem de 27 medlemslande, skal Danmark betale 1,25 milliarder kroner ekstra i kontingent til EU. Det oplyser Folketingets EU-konsulent i en note til Folketingets Europa-, finans- og skatteudvalg. Noten beskriver, hvordan EU skal skaffe indtægter efter Brexit.

– Storbritannien er jo ligesom Danmark nettobidragsyder. Der kommer altså til at mangle nogle penge i EU's budget, når landet træder ud. Udgifterne er de samme – der er bare færre om at betale dem. Derfor vil det uundgåeligt føre til en ekstraregning til de tilbageværende lande, siger Derek Beach.