Ræset om karakterer og for at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet har nået et niveau, hvor stadig flere unge bukker under for presset.
Hvis vi skal have så dygtige faglærte som overhovedet muligt, bliver vi nødt til at fjerne fokusset fra karaktererne.
Morten Egede, EEO
En ny undersøgelse viser, at hver tredje gymnasieelev ikke tør række hånden op i timen i frygt for, at det har negative betydninger for deres karakterer.
Karakterræset fik torsdag Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i Storkøbenhavn til at gennemførte en fælles aktion på Christiansborg Slotsplads.
– Jeg oplever selv denne her utryghed ved at række hånden op i timen, og jeg føler, at jeg går glip af læring på grund af utrygheden. Jeg går i gymnasiet, fordi jeg gerne vil læse videre, og derfor søger jeg faglig fordybelse, men det føler jeg ikke, at jeg får lige nu, grundet vores karaktersystem, siger Camille Koeller, der er regionssekretær i DGS Storkøbenhavn og elev på Gefion Gymnasium.
DGS har i forbindelse med en kampagne ”Vi er mere end tal” fået flere end 6.500 elever til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, der tydeligt afspejler utilferdsheden med karaktersystemet. DGS ser en kommende gymnasiereform som en oplagt mulighed for helt at nytænke systemet.
Fokus på 02
Også eleverne på erhvervsskolerne oplever karakterræset, fortæller Morten Egede, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO.
Siden august 2015 skal man have bestået dansk og matematik med karakteren 02 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
EEO mener, at adgangskravet er med til at fjerne fokusset fra det håndværksfaglige.
– Ligeledes skal vi igennem fag på endnu højere niveauer, der er med til at presse os og skader vores læring. Hvis vi skal have så dygtige faglærte som overhovedet muligt, bliver vi nødt til at fjerne fokusset fra karaktererne, siger Morten Egede.
Med den fælles aktion håber elevorganisationerne at få politikerne i tale med henblik på ændringer. Hvis ikke karaktersystemet bliver ændret, så risikerer vi en generation med flere tilfælde af stress og depression, påpeger de unge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278