I dag går elever og studerende i en fælles uddannelseskaravane - fra Finansministeriet til Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet.
Vi vil ikke bare se til, mens vores uddannelser forringes af dårlig finansiering.
Mads Melin, studerende
De unge vil advare politikerne om at spare på uddannelserne:
- Vi vil ikke bare se til, mens vores uddannelser forringes af dårlig finansiering. Bjarne Corydon, Morten Østergaard og Christine Antorini siger, at regeringen investerer i uddannelse mere end nogensinde før. Men på forslaget til Finanslov 2014 skærer de yderligere på tilskuddet per elev og studerende, siger næstformand i Danske Studerende Fællesråd Mads Melin.
Derfor vandrer de unge i dag for bedre uddannelseskvalitet og mod besparelser.
- Vi opfordrer politikerne til at gå med Uddannelseskaravanen og dermed tage ansvar for at sikre den nødvendige finansiering, så vi får den bedste kvalitet i uddannelserne, uddyber Mads Melin.
Mod nedskæringer
I karavanen deltager elever og studerende fra gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler, pædagog- og lærerseminarier, socialrådgiveruddannelsen og universiteter.
Den starter klokken 16.30 på Christiansborg Slotsplads.
"Herefter følger elefanten Ramboline os på ørkenvandring forbi Finans- Undervisnings- og Uddannelsesministeriet for bedre finansiering og øget uddannelseskvalitet.", skriver de studerende i deres pressemeddelse.
I disse uger forhandles finansloven på plads. Regeringen foreslår blandt andet at skære 454 millioner kroner på taxameterordningen til de danske gymnasier. Herudover har regeringen siden den lavede sin første finanslov for 2012 skåret 17 procent af grundtilskuddet som blandt andet går til bygninger og løn til undervisere.
454 balloner
I tirsdags sendte gymnasieelever i København, Aarhus, Aalborg, Roskilde og Aabenraa 454 balloner løs i hvér by - en ballon for hvér million politikerne vil skære på gymnasierne.
- Nedskæringerne er stik imod alle regeringens flotte ord om at de vil satse på uddannelse. Hvis forslaget om at spare 454 millioner bliver vedtaget, vil det have store konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og de unges mulighed for at gennemføre. Vi frygter at pengene vil blive taget fra faglige tiltag som eksempelvis lektiecaféer, siger Phillip Dimsits Lerer til Arbejderen.
De 454 millioner kroner der skal spares, svarer til at der årligt bliver 1500 kroner mindre per gymnasieelev.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278