I dag strejker elever på en lang række gymnasier mod de begrænsninger, regeringen vil indføre på gymnasier og HF-uddannelser.

Det er mærkeligt, at vi har en Venstreregering, som går ind og centralstyrer, hvilke studieretninger man udbyder på skolerne.
Veronika Schultz

Protesterne kommer i kølvandet på regeringens udspil til en gymnasiereform, som der disse uger forhandles om. 

– Det er et faktum, at et karakterkrav på 4 rammer 27 procent af unge med indvandrerbaggrund. Og det er et faktum, at et karakterkrav på 4 rammer halvdelen af unge, der er børn af ufaglærte. Det her er blot to eksempler på, hvor meget den her reform rammer hele vores samfund, siger forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronika Schultz.

Beslutningen om at strejke, er blevet taget af et flertal af alle eleverne på skolerne. Eleverne vil gerne vise politkerne, at de kan tager ansvar for deres fremtid. 

36 gymnasiale institutioner laver enten aktioner eller nedlægger undervisningen. Strejkerne vil være proppet med lektiecafeer, happenings og debatter, oplyser elevorganisationerne.

Protester i morgen

Også i morgen fredag er der protester. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, inviterer sammen med Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO, og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, til protestaktioner, mod det de kalder en "visionsløs reform".

– Vi synes, at det er ærgerligt, at man laver en reform, som fratager unge mennesker retten til selv at bestemme over deres uddannelse, og det vil vi gerne sætte fokus på, siger Veronika Schultz til Arbejderen.

Det bebudede karakaterkrav på 4, som regeringen mener, skal være forudsætning for at komme ind på gymnasiet, har allerede, før forhandlingerne gik i gang, modtaget stærk kritik. Eksperter, organisationer og elever fordømmer karakterkravet  – eller karaktermuren. De mener, at det vil udelukke unge fra at tage en gymnasial uddannelse.

Statsbestemt studieretning

Men udspillet til gymnasiereform indeholder flere tiltag, som eleverne er utilfredse med.

– Det handler også om, at man vil skære meget voldsomt i antallet af studieretningerne. Det mener vi er en ensretning af vores ungdomsuddannelser, siger Veronika Schultz.

At skære studieretninger fra 398 til 49 vil ødelægger den forskellighed, gymnasierne i dag rummer, mener elevorganisationerne.

– Gymnasierne vil miste sin "bredde", påpeger Veronika Schultz.

De forskellige studieretninger giver eleverne mulighed for at tone sig ind på forskellige uddannelsesretninger og samtidig have muligheden for at designe en bred uddannelse, mener hun.

– Det er mærkeligt, at man har en Venstreregering – en såkaldt liberal regering, som på den måde går ind og centralstyrer, hvilke studieretninger man udbyder på skolerne, siger hun.

Det, som eleverne oplever som en ensretning af deres ungdomsuddannelser, fik elevorganisationerne til, i starten af denne uge, at lave en protestaktion foran Undervisningsministeriet i København.

I morgen skydes aktionen mod gymnasiereformen i gang klokken fire, både i København, Aarhus, Odense og Aalborg og på gymnasier rundt om i landet.