Skellet mellem top og bund i det danske samfund er vokset alarmerende hurtigt, siden krisen sætte ind. Der er brug for aktiv handling nu, hvis vi ikke skal ende med en ulighed som i Storbritannien eller USA, mener forfatterne bag bogen "Klassekamp fra oven".
Bogen udkommer i fredags. Den tegner på baggrund af grundig dokumentation et dystert billede af udviklingen i Danmark, siden krisen satte ind i 2008.
Mens faglærte og ufaglærte arbejdere sammen med de mange på overførselsindkomster stort set ikke har haft nogen som helst fremgang i realindkomst i perioden 2008 til 2012, ser det anderledes ud på landets chefgange.
Fremgang til eliten
I krisens første år faldt overklassens indtægter godt nok markant, først og fremmest på grund af et stort fald i aktiegevinster og på priser for fast ejendom. Men allerede fra 2009 gik det igen fremad for samfundets elite bestående af topledere, selvstændige og højtuddannede specialister.
Samlet set havde eliten i perioden 2008 til 2012 en fremgang i disponibel realindkomst på 11,7 procent. I samme periode havde faglærte og ufaglærte arbejdere en fremgang på 1,8 procent.
Det giver en dramatisk udvikling i uligheden. Tilbage i 1985 havde en person fra overklassen en disponibel indtægt, der var knap to en halv gang så stor som det, en almindelig arbejder havde til rådighed. I 2012 er billedet helt ændret. Nu er overklassens disponible indkomst i gennemsnit fire en halv gang så høj som arbejdernes.
"Kløften vokser – og det går hurtigt… Vi er ved at få en ny form for elite, der økonomisk lever i en helt anden verden end de brede lag. Folk, der tager en smuttur til New York for at ordne juleindkøb", konkluderer forfatterne i bogen.
De advarer om, at økonomer, politikere og mediefolk, der selv tilhører eliten, ophøjer deres egen velstillede livsform til samfundets alment gyldige, og ikke tager højde for, at forholdene er helt anderledes på bunden af samfundet.
Utryghed blandt arbejderne
Men overklassen kan leve et liv i sus og dus, er utrygheden i de nederste lag i samfundet vokset markant siden krisens start. Det er en udbredt frygt for at blive arbejdsløs, frygt for ikke at kunne betale en uventet regning eller for ikke at kunne klare et belastende arbejde helt frem til efterlønsalderen.
Bogen trækker på statistikker, der viser, at utrygheden er langt større blandt arbejdere og mennesker på overførselsindkomster end i samfundets elite.
Med udgivelsen håber forfatterne at være med til at sætte en anden dagsorden.
"Det er nu, vi skal vende udviklingen og træde op mod de voksende skel. Vi kan ikke vente, indtil uligheden er lige så høj som i Storbritannien. Vi kan heller ikke vente, indtil segregeringen (adskillelse af befolkningsgrupper – red.) er lige så dramatisk som i USA. Hvis vi når dertil, er selve fundamentet for velfærdssamfundet skredet – socialt, folkeligt og politisk. Og så er det for sent", slår de fast i bogens afslutning.
De fem forfattere, der blandt andet omfatter samfundsdebattøren Lars Olsen og professor Jørgen Goul Andersen, kommer med en række bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen, samtidig med at de understreger, at der ikke findes snuptagsløsninger. Der er brug for en bredt anlagt indsats.
De peger konkret på, at der skal gribes fat i de politiske redskaber, som kan sikre en større omfordeling fra rig til fattig. Derudover skal der arbejdes for at skabe socialt blandede boligområder samt skoler, og investeringerne i uddannelse skal i højere grad komme arbejderklassens børn til gavn.
Og så lyder en kraftig opfordring til politikerne om at skabe arbejdspladser – også til folk uden lange uddannelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278