I regeringens whistleblower-udvalg var der stillet flere forslag, som kunne have sikret en bedre beskyttelse af offentligt ansatte whistleblowere.

Det ligner, at regeringen forsøger at snige sig udenom ved selv at sikre, at der ikke er flertal for anbefalingerne.
Pernille Skipper

Men forslagene, som kom fra fagbevægelsen og en universitetsekspert, blev afvist af arbejdsgiverne i KL og Danske Regioner, mens regeringens repræsentanter samt Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet forholdt sig neutrale.

Fagbevægelse i front med forslag

Whistleblower-udvalget offentliggjorde fredag sine anbefalinger til, hvordan offentligt ansattes ytringsfrihed og retssikkerheden for whistleblowere skal sikres, så offentligt ansatte ikke risikerer at blive fyret eller chikaneret på deres arbejdsplads.

En række af udvalgets medlemmer - nemlig de faglige repræsentanter fra LO, FTF, Dansk Journalistforbund, Dansk Medier, Akademikernes Centralorganisation og DJØF - havde sammen med universitetseksperten Michael Gøtze foreslået, at offentligt ansatte whistleblowere skulle beskyttes bedre i deres ansættelse.

Flertallet mener blandt andet, at en arbejdsgiver skal kunne pålægges ikke at fyre en whistleblower, og at der skal indføres såkaldt "delt bevisbyrde", så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at han ikke har chikaneret en whistleblower ved eksempelvis at nægte lønforhøjelse eller degradering.

Men arbejdsgiverne i udvalget (KL og Danske regioner) stemte nej til forslagene. Og da regeringens repræsentanter fra ministerierne stemte hverken for eller imod forslagene, kunne der ikke samles flertal i udvalget til anbefalingerne.

Men hvis man ikke tæller de neutrale embedsmænd med, ville der rent faktisk være flertal for bedre beskyttelse. 

Da udvalget i fredags offentliggjorde sine anbefalinger bebudede justitsministeren ellers, at "det er vigtigt i et demokratisk samfund, at de offentligt ansatte føler sig trygge ved at deltage i den brede debat, også uden at de skal frygte for karrieren".

- Regeringen har tidligere vist meget stor interesse for at sikre de offentligt ansattes ytringsfrihed, og det understreges i udvalgets kommissorium. Nu håber vi, at justitsministeren lytter til de faglige organisationers og til universitetsekspertens anbefalinger om at beskytte de offentligt ansatte langt bedre, når de ytrer sig om forhold, som har samfundsmæssig interesse og er relevante for den offentlige sektors ydelser, siger FTF's repræsentant i udvalget Helle Hjorth Bentz.

Minister kaldt i samråd om embedsmænd

Samtidig kan Berlingske afsløre, at regeringen bad sine embedsmænd trække sig fra de centrale konklusioner i whistleblower-rapporten. Da embedsmændene på det sidste møde før offentliggørelsen af rapporten trak sig, var der lige nøjagtig ikke flertal for anbefalingerne blandt rådets medlemmer.

Længe så det ellers ud til, at offentligt ansatte med anbefalinger fra et flertal i udvalget kunne se frem til højere godtgørelse ved fyringer og en såkaldt "delt bevisbyrde", der stiller større krav til arbejdsgiverne, hvis de vil fyre ansatte på grund af kritiske ytringer.

Men på de sidste møder i januar i år meddelte fire embedmænds fra Justitsministeriet, Finansministeriet, Socialministeriet og Statsministeriet, at de trak sig og ikke ville tage stilling til de spørgsmål alligevel. Ifølge regeringsrapporten fordi "regeringen ikke ønsker at forholde sig nærmere til, om der bør indføres en øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte i form af regler om delt bevisbyrde og øget godtgørelse i sager om afskedigelse", før udvalget har afgivet betænkning.

Nu indkalder Enhedslisten justitsminister Mette Frederiksen i samråd for at få svar på, hvorfor regeringen øjensynligt har instrueret embedsmændene i udvalget i ikke at afgive anbefalinger om konkrete forslag, der kan sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.

- Det er et rigtig klodset forløb. Først måtte regeringen presses til at opfylde eget regeringsgrundlag gennem et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Så skulle vi vente på et udvalg, og nu ligner det, at regeringen forsøger at snige sig udenom ved selv at sikre, at der ikke er flertal for anbefalingerne. Helt ærligt, det er da ikke kønt, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.