17 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

En arbejderstemme er blevet tavs

Nekrolog

En arbejderstemme er blevet tavs

Med Benthe Østrup Madsens død 18. august har arbejderlitteraturen mistet en af sine mest pågående stemmer.

FOTO: Privat
1 af 1

Jeg lærte Benthe at kende i starten af 1980’erne, hvor jeg var aktiv på Nexø Forlag og tidsskriftet Kulturkampen, der forsøgte at samle revolutionære kunstnere og udgive deres værker. På musikfronten blev det blandt andet til fire udgivelser med Savage Rose og en enkelt med musikgruppen Gnisten. På bogfronten blev det til en stribe bøger af arbejderforfattere.

Benthe var én af dem.

Digtsamlingen ”Håndsrækning” fra 1981 var med til at kickstarte Nexø Forlag. Med fin grafik af Ole Morten Nygård førte Benthe os rundt i et kvinde- og arbejderunivers, der bestemt tålte dagens lys.

Benthe var oprindelig uddannet sygehjælper, men fik senere arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Her begyndte hun at skrive under plattedamernes strejke i 1972. I 1977 udgav hun arbejdspladsromanen ”Konflikt”. I samme periode fik hun utallige digte, noveller og artikler offentliggjort i dagblade, fagblade og bøger til undervisningsbrug.

Hun blev også repræsenteret i antologier som ”fem-seks ting vi ved om socialisme” og ”Mig og Uniprint”. Men især var hun aktiv i Ar-litt-gruppen, gruppen der stædigt fastholdt, at arbejdere kan skrive, har et budskab og skal høres. ”Splinter fra hverdagen” hed gruppens udgivelser, hvor Benthe Østrup Madsen rangerede sammen med Erik A. Clausen, Harry Th. Jacobsen og Hans Chr. Nielsen – for blot at nævne et par stykker.

Benthe forbandt flere af dem med Nexø Forlag, som udgav deres digte og noveller – og hun indrullerede dem i kredsen omkring tidsskriftet Kulturkampen. Det kollektive var kodeordet for Benthe – hun gik ind for skriveværksteder og fælles bearbejdelse og refleksion over de litterære frembringelser. Hun sad aldrig i et elfenbenstårn.

At være kvinde og arbejder var et grundtema i hendes forfattervirksomhed. ”Kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp” var hendes motto, og hun havde ikke meget til overs for de kvinder, der satte sig på topposter og derfra bidrog til udbytning og undertrykkelse af almindelige arbejdere – uanset køn. Hun var født på bastilledagen 14. juli (1931) – og der var glød og kampgejst i hende.

Benthe var fra starten i 1981 med i redaktionen af Kulturkampen sammen med Thomas Koppel, John Max Pedersen og undertegnede. Jeg husker hende, som vi sad i de ydmyge lokaler på Sindshvilevej på Frederiksberg og holdt redaktionsmøder. Benthe med sin cerut og sin bløde stemme – men tag ikke fejl: Hun kunne være stejl og var ikke til at løbe om hjørner med.

I de senere år mistede jeg kontakten med Benthe. Men jeg ved, at hun holdt foredrag på højskoler og biblioteker og deltog i studiekredse og skrivegrupper, blandt andet for at få ældre til at skrive erindringer, mens de endnu kan huske.

Så sent som i 2008 udgav hun romanen ”Spor på jord”, som i en blanding af erindring og fiktion samler et billede af, hvordan et "almindeligt" kvindeliv fra før Anden Verdenskrig frem til årtusindeskiftet har formet sig.

Med Benthes død har arbejderlitteraturen mistet en stor stemme. Heldigvis har vi stadig hendes værker.

Der er sammenkomst i Fælleshuset, Langkildevej 6H, Avedøre, søndag den 10. september klokken 14.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2017 - 15:23   10. nov. 2017 - 10:21

Mindeord

Af Lotte Rørtoft-Madsen