03 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Endnu et boligområde tager ghettoloven for Ligebehandlingsnævnet

Klager over diskrimination

Endnu et boligområde tager ghettoloven for Ligebehandlingsnævnet

Institut for Menneskerettigheder og beboere i Helsingør er gået sammen om at bringe ghettolovens tvangsudsendelser for Ligebehandlingsnævnet.

Beboerne i det almene boligområder Nøjsomhed i Helsingør fortsætter deres protester mod ghettoloven. Nu har de i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder afleveret en klage til Ligebehandlingsnævnet.
FOTO: Mohammad Othman
1 af 1

Institut for Menneskerettigheder indbringer nu boligorgansationen Boliggården i Helsingør for Ligebehandlingsnævnet.

At lægge vægt på beboernes etnicitet, når man opsiger lejemål, er ulovligt.
Maria Ventegodt, Institut for Menneskerettigheder

Boliggården vil nedsætte antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund i boligområdet Nøjsomhed, for at undgå at boligområdet bliver sat på den hårde ghettoliste.

Boligområdet skal nemlig have færre end 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund inden den 1. december 2020, ellers vil området blive klassificeret som en hård ghetto.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

For at ændre beboersammensætningen vil Boliggården omdanne hele opgange til tilgængelighedsboliger og smide beboerne ud af deres boliger.

Ulovlig diskrimination

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Boliggården skyldig i ulovlig diskrimination, fordi man har opsagt beboerne i en række udvalgte lejemål på baggrund af beboernes etniske baggrund.

Det er instituttets vurdering, at de opgange, der skal omdannes til tilgængelighedsboliger, er udvalgt på baggrund af, hvor der bor flest beboere med ikke-vestlig baggrund. Boliggården har altså, efter instituttets opfattelse, lagt vægt på beboernes etniske oprindelse ved valget af, hvilke lejemål der skal opsiges.

– At lægge vægt på beboernes etnicitet, når man opsiger lejemål, er ulovligt, og det er det, vi mener, der er sket her, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun henviser til Ligebehandlingslovens paragraf 3, der slår fast, at hvis beslutninger truffet på grund af personers etniske oprindelser fører til, at nogle stilles ringere – eksempelvis bliver smidt ud af deres bolig – så er der tale om direkte diskrimination, og det er i strid med loven.

– Der er ikke tale om generelle tiltag rettet mod at ændre forholdene i boligområderne, men om opsigelse af lejemål, der stiller enkelte borgere ringere på baggrund af beslutninger, der er taget på grund af borgeres etniske oprindelse.

To sager i nævnet

Tvangsudsmidningerne i det almene boligområde i Helsingør er ikke den eneste sag, som Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til.

I sidste måned klagede mere end 100 beboere i Vollsmose til nævnet. De vil ikke finde sig i, at deres etnicitet bliver brugt til at afgøre, om deres lejligheder skal rives ned.

>> LÆS OGSÅ: 100 beboere i Vollsmose klager: Ghettolov er diskriminerende

Beboerne i Helsingør er klar til også at gå rettens vej for at kæmpe for deres hjem. Via deres advokat har beboerne i 25 lejemål protesteret over, at deres boligselskab har opsagt dem fra deres lejlighed.

>> LÆS OGSÅ: Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2020 - 09:50   30. jun. 2020 - 09:54

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite