"Vi forventer også, at I løfter jeres ansvar. I må hurtigere gennem uddannelserne. I skal være klar til forandring."

Sådan lød Helle Thorning-Schmidts besked til de studerende på de videregående uddannelser, da hun for få minutter siden holdt sin anden nytårstale som statsminister.

Med de ord lægger hun til en reform af SU-systemet.

Vi forventer også, at I løfter jeres ansvar. I må hurtigere gennem uddannelserne. I skal være klar til forandring.
Helle Thorning-Schmidt

Vi ved, at der også først i det nye år kommer en reform af kontanthjælpen.

En reform defineres i ordbøger og leksikon som en ændring af det bestående til noget nyt og bedre. Men den nuværende og den forrige regering har formået at gøre reformer lig med voldsomme forringelser af arbejderklassens tilkæmpede rettigheder. 

Kamp om jobbene

De to reformer, som er trådt i kraft i forbindelse med årsskiftet, er tydelige eksempler på denne tendens. Dagpengereformen halverer dagpengeperioden og gør det dobbelt så svært at genoptjene retten til dagpenge, når man har mistet den. Reformen af førtidspension og fleksjob gør det stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få tilkendt førtidspension, samtidig med at den betyder en markant lønnedgang for fremtidige fleksjobbere.

Til de tusindvis af danskere, som lige nu frygter at miste deres dagpenge, sagde Helle Thorning-Schmidt, at "Vi hjælper de mennesker, der er kommet i klemme, fordi de har opbrugt deres dagpengeret eller er tæt på det. De får tilbud om uddannelse. Bedre muligheder for jobrotation. Og det bedste er selvfølgelig, hvis de kommer i arbejde."

I morgen kan Arbejderen læsere møde John, som mister dagpengeretten i løbet af denne måned, selvom han har gjort alt hvad han kan for at komme i arbejde. Han er en af de 36.000, som i al fald ikke er blevet hjulpet.

Nu skal kontanthjælpen og SU'en så gennem reformmøllen. Der er lagt op til forringelser af kontanthjælpen ikke mindst for yngre og yderligere begrænsning af den periode, hvor man kan modtage SU.

Det erklærede formål er at presse mennesker på kontanthjælp ud i uddannelse eller job og få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Der skal være endnu flere hænder på et arbejdsmarked, som i forvejen har omkring 165.000 arbejdsløse. Det kan virke som en uigennemtænkt politik, men er tværtimod en helt bevidst nyliberal økonomisk politik.

Lønpres i stor stil

Alle, som kan kravle og gå, skal ud på arbejdsmarkedet og kæmpe om de alt for få job. Det vil presse lønningerne i bund, og det er lige præcis det, som er formålet, selvom regeringen benægter den kendsgerning, lige med undtagelse af en radikal ordfører som kom til at sige sandheden, men hurtigt fik mundkurv på. 

Allerede i dag ser vi store grupper af ansatte blive presset til reel lønnedgang, mens endnu flere er parat til at acceptere at lønnen står stille og dermed udhules af stigende priser. Over halvdelen af danskerne erklærer i en ny meningsmåling, at de er parat til at undvære lønstigninger i den kommende tid.

Og i nytårstalen havde statsministeren også et budskab om løn, måske til de offentligt ansatte, der skal forhandle nye overenskomster i foråret: "Tiden er ikke til store lønstigninger. Tiden er til, at vi alle sammen bliver dygtigere."

Det bliver værre endnu med de nye reformer. Den nedadgående spiral vil få endnu mere fart på. Overenskomsten kan sættes ud af kraft i forhold til fremtidens fleksjobbere, nyuddannede unge vil blive presset til at arbejde gratis for at vise, hvad de duer til, arbejdsløse vil blive tvunget til at arbejde for en ussel løn, fordi de ikke har andre muligheder…

Kursen er sat mod alles kamp mod alle, hvis ikke der organiseres en markant modstandsfront. Hvis fagbevægelsen vil overleve som en reel kraft i det politiske landskab, er det nu, der skal handles.