13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten danner fælles platform frem mod EU-valg

Europæisk venstrefløj

Enhedslisten danner fælles platform frem mod EU-valg

På et pressemøde i Bruxelles løfter Enhedslisten i morgen sløret for et nyt samarbejde mellem en række venstrefløjspartier, op til EU-parlamentsvalget i 2019.

Når vi næste år skal stemme til EU-parlamentsvalget har man muligheden for at bakke op om en venstreorienteret europæisk bevægelse, der siger fra over for både EU-eliten og højrenationalismen, siger Enhedslistens Pernille Skipper.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I morgen præsenterer Enhedslisten en "fælles europæisk valgplatform" til det kommende EU-parlamentsvalg, hvor partiet stiller op for første gang. Det sker på et pressemøde i Bruxelles

Til EU-parlaments-valget har man muligheden for at bakke op om en venstreorienteret europæisk bevægelse.
Pernille Skipper, Enhedslisten

Valgplatformen markerer et samarbejde mellem udvalgte venstrefløjspartier fra en række EU-lande. Under titlen ”Now, The People!” vil partierne danne en fælles bevægelse og desuden fremlægge fælles konkrete løsninger på nogle af Europas mest presserende grænseoverskridende problemer frem mod valget, hedder det i en pressemeddelelse.

– Vi har brug for en helt ny retning for Europa. Og vi har brug for et demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samarbejde mellem landene. Det opnår vi kun med en stærk europæisk og EU-kritisk venstrefløjsbevægelse, som kan levere modsvar til både Merkels og Macrons nedskæringer og højrepopulisternes inhumane flygtningepolitik, siger Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.

Selvstændig opstilling

I 2017 besluttede Enhedslisten at stille selvstlændigt op til EU-parlamentsvalget. Partiet har ellers hidtil lagt deres kræfter i den tværpolitiske Folkebevægelsen Mod EU og har opfordret deres medlemmer og støtter til at sætte deres kryds ved folkebevægelsens Liste N. Men i 2019 vil Enhedslisten repræsenterer en venstreorienteret EU-kritisk platform.

– Sammen med de stærkeste kræfter på den europæiske venstrefløj præsenterer Enhedslisten et alternativ. Vi foreslår helt konkrete løsninger, der sætter almindelige mennesker i centrum, som bekæmper skattely og klimaforandringerne, og som hjælper mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse. Og som ikke har enkelte nationer som vindere og tabere, men helt almindelige mennesker i både Danmark, Frankrig, Spanien og resten af Europa i fokus, siger Pernille Skipper om det nye venstrefløjssamarbejde.

Hun fortsætter:

– Når vi næste år skal stemme til EU-parlamentsvalget har man muligheden for at bakke op om en venstreorienteret europæisk bevægelse, der siger fra over for både EU-eliten og højrenationalismen ikke alene i Danmark, men også i Spanien, Frankrig, Sverige, Portugal, Finland og forhåbentlig en lang række andre lande. Det er helt essentielt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2018 - 15:07   26. jun. 2018 - 15:56

EP-valg 2019

as@arbejderen.dk