16 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten: Forsvarsforbehold skal også omfatte EU-oprustning

EU's militær har vokseværk

Enhedslisten: Forsvarsforbehold skal også omfatte EU-oprustning

Danmark skal undtages hele EU's militarisering og oprustning – også milliardstøtten til den europæiske våbenindustri, som Danmark er en del af og betaler til i dag, mener Enhedslisten.

Militariseringen af EU kører på fuld damp i disse år. Det danske forbehold har foreløbig holdt Danmark ude af 27 beslutninger og aktioner siden 1993. Men forbeholdet sikrer ikke Danmark mod EU's oprustning. Nu kræver Enhedslisten forbeholdet udvidet.
FOTO: European External Action Service
1 af 1

Det danske forsvarsforbehold, der sikrer, at Danmark ikke er en del af EU's militær, skal ikke afskaffes – det skal udvides.

Sådan lyder udmeldingen fra Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard, efter at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fredag offentliggjorde sin udredning om EU's militære udvikling og betydningen for Danmark, herunder det danske forsvarsforbehold.

Vi skal ikke bidrage til EU’s støtte til europæiske våbenproducenter.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

– EU planlægger at bruge milliarder på at støtte den europæiske våbenindustri i de kommende år. Det mener et flertal i Folketinget, at de danske skatteydere skal bidrage til på trods af vores forsvarsforbehold. Det er forkert brug af skatteborgernes penge i en tid, hvor velfærden kræver et markant løft, og den grønne omstilling skal finansieres. Derfor skal forsvarsforbeholdet udvides. Vi skal ikke bidrage til EU’s støtte til europæiske våbenproducenter, siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard.

>> LÆS OGSÅ: Netmediet Solidaritet og Enhedslisten indgår samarbejdsaftale

DIIS-rapporten konkluderer, at Danmark er med i "dele af EU's nye forsvarspolitiske tiltag, fordi de vedrører politikområder under Europa-kommissionen, herunder især industri, forskning og transport".

Derfor kræver Enhedslisten, at den danske regering tager initiativ til at forhandle med EU om at få udvidet Danmarks forsvarsforbehold til også at omfatte økonomisk støtte til europæiske våbenproducenter via EU-budgettet.

– Verden har ikke brug for flere militære supermagter, men for et forstærket samarbejde i FN. Derfor skal Danmark heller ikke bidrage til at opbygge en stor militærindustri i EU, som både er skadelig og hamrende dyr. Pengene i statskassen bør bruges på velfærd og grøn omstilling og ikke på milliongaver til europæiske våbenproducenter, uddyber Søren Søndergaard.

Selvom danskerne har stemt nej til EU's militær, har den danske regering – uden folkelig debat – sluttet Danmark til EU's Forsvarsfond. Dermed bakker Danmark politisk og økonomisk op om EU's militære oprustning. Regeringen har besluttet foreløbig at skyde 1,9 milliarder kroner i Forsvarsfonden. Ifølge EU og regeringen er fonden nemlig ikke en del af EU's forsvarspolitik, men er derimod EU-industripolitik.

>> LÆS OGSÅ: Våbenfirmaer og universiteter styrker samarbejde

Både dansk våbenindustri og danske universiteter er klar til at tage del i EU's militære oprustning og søge del i Forsvarsfondens forsknings- og udviklingsmidler.

Danmark støtter oprustning trods forbehold

DIIS-rapporten afdækker, hvordan EU's militære dimension er under kraftig udvikling i disse år.

Omdrejningspunktet i EU's militarisering er det militære PESCO-samarbejde, som 25 EU-lande søsatte den 11. december 2017 med det formål at sætte turbo på at få givet EU militær slagkraft og bedre mulighed for at gribe militært ind overalt i verden.

Konkret skal PESCO-samarbejdet danne ramme om en koordinering af alt fra EU-landenes indkøb af militært materiel, sikring af fælles standarder og fælles kommandostrukturer.

EU's stigende militarisering kommer også til udtryk i det nye budget for perioden 2021-2027. Det er dermed første gang, at EU's oprustning bliver sat på budgettet.

>> LÆS OGSÅ: EU-topmøde skal diskutere EU's fremtid

På budgettet er nemlig EU-kommissionens Forsvarsfond, der skal støtte den europæiske våbenindustris forskning og udvikling af militært udstyr – lige fra kampfly over droner til avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage "præcisionsangreb", og til pansrede køretøjer, kommandosystemer og kamphjelme med nattesyn.

>> LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter

Forsvarsfonden skal indeholde 97,5 milliarder kroner. Det er en stigning i forhold til de nuværende investeringer i forskning og udvikling af militære projekter på næsten 2000 procent sammenlignet med den nuværende budgetramme.

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

EU's budget afsætter også 45 milliarder kroner til at styrke "militær mobilitet" i EU, der skal gøre det muligt hurtigt at flytte soldater og militært udstyr over grænser.

Forbehold får større og større betydning

Det danske forsvarsforbehold har hidtil sikret, at Danmark har stået udenfor en række militære EU-operationer rundt om i verden. Men både DIIS-rapporten og Folkebevægelsen mod EU forudser, at det danske forsvarsforbehold vil få større og større betydning fremover.

– Forbeholdet får stadig mere betydning. EU's sikkerheds- og forsvarsunion er under hastig udvikling og fylder mere og mere. Heldigvis står vi uden for den udvikling, konstaterer formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite.

Det er Enhedslistens EU-ordfører enig i:

– Forsvarsforbeholdet er befolkningens sikkerhed for, at et snævert flertal i Folketinget ikke sender Danmark med i EU-krige eller i EU-militære operationer, som den ikke støtter. Derfor er det vigtigt at fastholde forbeholdet, mener Søren Søndergaard.

Ifølge DIIS-rapporten sparer forbeholdet Danmark for en række udgifter. Hvis forbeholdet ophæves, skal Danmark være med til at betale for EU's militære operationer. Det gør vi ikke i dag.

Men Folkebevægelsen mener, at rapporten mangler at belyse fordelene ved ikke at være med i EU's militære udvikling – især de politiske fordele ved at stå udenfor.

– Vores forsvarspolitik skal bestemmes ud fra forsvarspolitiske interesser – ikke ud fra særinteresser i EU. EU's udvikling på forsvarsområdet bærer præg af kompromiser mellem store lande og en uforholdsmæssig stor indblanding fra forsvarsindustrien. Det er derfor, vi ser PESCO-projekter, der dækker områder, NATO allerede dækker. Det er derfor, vi ser en Forsvarsfond give penge til virksomheder, der eksporterer militært udstyr til diktaturer. Det er ikke i Danmarks interesse at være med i den udvikling, siger Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

Ifølge DIIS-rapporten betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke har indflydelse på store dele af EU's militære udvikling.

Men Folkebevægelsen mod EU sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget indflydelse Danmark vil få på udviklingen af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, selvom vi afskaffer forbeholdet.

– I Folkebevægelsen vil vi advare imod at overvurdere betydningen af at "sidde med ved bordet". Der er ingen tvivl om, at forsvarspolitikken i EU i store træk bestemmes af de store lande – Tyskland og Frankrig – og særligt sidstnævnte på grund af størrelsen på deres forsvarsindustri. Det ville være tilfældet, om Danmark var med eller ej, vurderer Susanna Dyre-Greensite.

Forbehold handler ikke om sikkerhed

Det danske forbehold overfor EU's militarisering har ikke indflydelse på Danmarks sikkerhed, understreger DIIS-rapporten:

"Forbeholdet har ikke haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed, der fortsat varetages af og er forankret i NATO-samarbejdet", hedder det blandt andet i den 108 sider lange rapport om EU's militarisering og det danske forsvarsforbehold.

– Rapporten bekræfter, at forsvarsforbeholdet ikke udgør et stort problem for Danmarks engagement i det brede europæiske forsvarssamarbejde, konstaterer også forsvarsminister Trine Bramsen.

Forsvarsforbeholdet virker

Ifølge DIIS har forsvarsforbeholdet siden indførelsen i 1993 og frem til november 2019 været aktiveret i forbindelse med 27 sager og aktioner.

Rapporten slår samtidig fast, at: "Forsvarsforbeholdet er ikke en hindring for, at Danmark uden for EU kan indgå i forsvarspolitisk samarbejde med centrale europæiske lande og ligesindede partnere".

Forsvarsminister Trine Bramsen har da også i Folketinget netop opremset en række eksempler på, at Danmark deltager i internationale missioner udenom EU.

"Danmark har deltaget i andre militære missioner og operationer i nogle af de lande og regioner, hvor EU har eller har haft militære missioner eller operationer. Danmark deltog således i NATO’s antipiraterioperation Ocean Shield i farvandet ud for Afrikas Horn, samtidig med at EU NAVFOR Somalia (Operation Atalanta) var til stede. I forhold til Mali, hvor EU Training Mission Mali (EUTM) er indsat, har Danmark løbende bidraget til FN-missionen MINUSMA, ligesom Danmark udsender et militært bidrag til den franskledede Operation Barkhane", skriver forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. dec. 2019 - 11:46   12. dec. 2019 - 13:50

EU-militær

ml@arbejderen.dk
Fakta: EU's militarisering

1993

Maastrichttraktaten lægger grundstenen for, at EU får sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik.

1999

Amsterdamtraktaten etablerer en EU-udenrigs- og sikkerhedsminister.

Militariseringen af EU tager form med EU-topmødet i Helsinki, der opretter en politisk og miiltær struktur med en række embedsmandskomitéer, der skal udgøre kernen i EU's beslutningsproces på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Der oprettes en Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Komité (PSC) og en Militærkomité (EUMC) og en Militærstab (EUMS).

På topmødet i Helsinki bliver der fastsat konkrete mål og principper for EU's militære indgriben rundt om i verden (de såkaldte Petersberg-opgaver), og der bliver vedtaget en handlingsplan for EU-krisestyring.

2003

EU's styrkede militære samarbejde bliver skrevet ind i Nicetraktaten.

EU søsætter sine første internationale missioner – en civil og en militær – i Bosnien-Hercegovina og i Makedonien.

2004

EU's Forsvarsagentur (EDA) oprettes med det formål at assistere medlemslandene med at udvikle deres militære kapaciteter. EDA er et første skridt på vejen mod at harmonisere de nationale forsvar og få dem til at nærme sig hinanden og de fælles prioriteringer i EU, hvad angår indkøb, fælles standarder og fælles behov for udstyr.

2009 

EU's Lissabonforfatning træder i kraft. EU får sin egen udenrigstjeneste. Forfatningen åbner også op for, at EU kan oprette et fælles EU-militær, et såkaldt "Permanent Struktureret Samarbejde om forsvar" (PESCO).

Forfatningen baner samtidig vejen for udvikling af fælles militære kapaciteter på EU-plan. EU får også mulighed for at følge tæt med i de nationale forsvarsudgifter og indkøb af militært materiel.

Forfatningen slår også fast, at EU-landene skal stå sammen og forsvare hinanden militært, hvis et EU-land bliver udsat for et væbnet angreb, terror eller menneskeskabte katastrofer.

2016 

EU's globale sikkerhedsstrategi slår fast, at "…blød magt (er) ikke nok", EU "skal være i stand til at afværge, reagere på og beskytte (sig) mod ydre trusler".

2017

EU-kommissionen opretter i juni måned en Forsvarsfond, der skal støtte, at europæiske våbenfirmaer kan udvikle militær teknologi og udstyr – lige fra kampfly og droner, der skal gøre EU i stand til at foretage "præcisionsangreb", til pansrede køretøjer og til kommandosystemer og kamphjelme med nattesyn.

EU-rådet opretter i december måned et militært samarbejde i EU – et Permanent Struktureret Samarbejde (PESCO) – der skal sikre et tættere militært samarbejde mellem EU-landene. PESCO skal sikre, at landene udvikler fælles militære kapaciteter, investerer i fælles projekter og forbedrer deres væbnede styrkers operationelle beredskab. 25 EU-lande er med i det militære PESCO-samarbejde. Kun Danmark, Storbritiannien og Malta står udenfor.

PESCO-landene har tilsluttet sig en række juridisk forpligtende kriterier – blandt andet at øge deres militærbudgetter. Foreløbig er der søsat 47 militære PESCO-projekter – lige fra træningsfaciliteter til fælles militære systemer indenfor landtropper, søværnet og flyvevåbnet. 

PESCO-landene forpligter sig blandt andet til at: Øge de nationale forsvarsudgifter, øge de militære styrkers kapaciteter og øge den europæiske våbenindustris konkurrenceevne.