08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten ovenpå valgresultat: "Fortsæt kampen for en anden politik"

Opfordring til bevægelser

Enhedslisten ovenpå valgresultat: "Fortsæt kampen for en anden politik"

Valget er overstået, og Danmark står overfor et regeringsskifte. Nu gælder det om, at man i de folkelige bevægelser og i fagbevægelsen presser på for, vi også får en ny politik, lyder opfordringen fra Enhedslisten.

Enhedslisten gik et mandat tilbage. Men glædede sig over blå bloks nedsmeltning. Nu går partiet til forhandlinger om en ny regering – med kravet om en mere grøn, human og solidarisk politik.
FOTO: Claus Bech/Ritzau Scanpix
1 af 1

De sociale bevægelser og klimabevægelsen, der har spillet en aktiv rolle i valgkampen, må fortsætte kampen og gå på gaden og bevare presset, så Danmark ikke bare får en ny regering, men også en ny politik.

– Kampen er ikke slut. Den er først lige startet. Lige så vigtigt det var, at klimabevægelsen og forældrene gik på gaden i valgkampen, lige så vigtigt er det, at de og fagbevægelsen kommer på gaden under regeringsforhandlingerne. For det er nu, at vi skal afkræve løfter og sikre, at de bliver til virkelighed.

Sådan lyder budskabet fra Enhedslistens Søren Søndergaard ovenpå et valg, som har betydet, at Enhedslisten går et mandat tilbage – fra 14 til 13. Men trods tilbagegangen er det svært at få ørenlyd til Enhedslistens valgfest på spillestedet VEGA i København.

Det er vigtigt, at klima-bevægelsen, forældre-bevægelsen og fagbevægelsen går på gaden og afkræver løfter og sikrer, at de bliver til virkelighed.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

De røde løbere er rullet ud, og der er gratis øl til de første 100. Den invitation har flere hundrede – især unge – taget imod. Der er fyldt op i VEGA, og kø udenfor. Der er mange unge og mange med "Klimatosser"-T-shirts.

Og de er glade. Der er nemlig røde tal og pile nedad hos store dele af blå blok. Og Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bløder vælgere. Og Stram Kurs kommer ikke i Folketinget.

– Vi har konsolideret den fremgang, vi har oplevet ved de seneste to valg. Der har været et ønske i befolkningen om at gøre op med Løkke. Og der er et ønske i befolkningen om et nyt Danmark, som er grønt og solidarisk. Og det nye Danmark skal vi være med til at sikre kommer ind i regeringskontorerne, siger Søren Søndergaard til Arbejderen.

– Desto flere mandater, desto stærkere står vi. Men vi har ikke noget ønske om at komme i regering med cirka syv procent af stemmerne. Der er kæmpe udfordringer i forhold til en ny regering. Socialdemokratiet har mildest talt ikke været særligt klare på, hvad de vil. Derfor er det først nu, at diskussionen starter. Og her er der brug for, at bevægelserne hjælper os med at lægge pres på en ny regering, siger Søren Søndergaard.

Han uddyber:

– Vores rolle er at formidle og forsvare kravene fra de folkelige bevægelser – lige fra forældrebevægelsens krav om minimumsnormeringer, fagbevægelsens krav om fair pensionsordninger og klimabevægelsens krav om en klimalov.

Bekymring over Radikales fremgang

De Radikales fordobling – fra 8 til 16 mandater – vækker bekymring hos Enhedslisten.

– Det er bekymrende, at De Radikale går så massivt frem. Det betyder, at de kommer til regeringsforhandlingerne med fornyet styrke og stor selvtillid, som de vil bruge til at stille krav om økonomiske reformer til en ny S-regering, forudser havnearbejder og MF'er for Enhedslisten Henning Hyllested.

Han uddyber:

– Vi er helt afhængige af, at der er bevægelse udenfor Folketinget. Det er helt afgørende for mange af vores krav, at vi har aktive, kæmpende bevægelser i ryggen. Eksempelvis har vi længe forsøgt at presse på for minimumsnormeringer – men det er først efter, at forældrene og pædagogerne er begyndt at organisere sig og gå på gaden, at de øvrige partier så småt åbner op for en debat om minimumsnormeringer.

– I sidste ende er det bevægelserne – forældrebevægelsen og de øvrige sociale bevægelser, klimabevægelsen og fagbevægelsen – der kan ændre tingene. Noget af det eneste, som Socialdemokratiet har respekt for, er, når der er bevægelse i arbejderklassen. Ellers gør de, hvad der passer dem, forudser Henning Hyllested.

Ingen ultimative krav

Enhedslisten vil ikke stille ultimative krav til en ny regering. Partiet vil nøjes med at stille "klare krav" om en anden politik, hvis partiet skal lægge stemmer til en ny regering.

Hvis Enhedslisten skal udgøre det parlamentariske grundlag for en ny regering, så skal denne regering forpligte sig til en mere grøn, human og solidarisk politik, lyder udmeldingen fra Enhedslisten.

– Vi ønsker ikke at fastlåse situationen med ultimative krav. Men vi vil stille nogle klare krav om, at der skal en anden politik til, forklarer Henning Hyllested.

– Vi skal have prøvet af, om Socialdemokratiets udmeldinger om eksempelvis finanssektoren og social dumping er ren retorik opfundet til valgkampen, eller om der er realiteter bag de fine ord.

Samme budskab lyder fra Søren Søndergaard:

– Vi stiller ikke ultimative krav til en ny regering – udover at tingene skal gå i den rigtige retning i forhold til klima og velfærd og bekæmpelse af ulighed. Det er vores krav. Men ellers er der metodefrihed. Vi har en omfattende klimaplan, men vi siger ikke, at alt skal gennemføres fra den plan. Vi er åbne overfor andre forslag, så længe de trækker i den rigtige retning, forklarer Søren Søndergaard.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2019 - 10:24   06. jun. 2019 - 21:14

Valg 2019

ml@arbejderen.dk
Enhedslisten
  •  Enhedslisten blev dannet i 1989.

  • Enhedslisten har fået 559 nye medlemmer i løbet af valgkampen.

  • Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet 274.444 stemmer. Det svarer til 7,8 procent af stemmerne. Dermed er Enhedslisten med sine 14 mandater det fjerdestørste parti i Folketinget.

  • Enhedslisten er i dag (2018) repræsenteret i 79 ud af 98 kommuner og i alle fem regioner. Enhedslisten har 9700 (2019) medlemmer og 101 lokalafdelinger rundt om i Danmark.

  • De kommunale og regionale valg i 2013 blev en historisk succes for Enhedslisten – med en stigning i stemmetal fra 2,3 procent i 2009 til 6,9 procent. Enhedslisten gik fra 14 til 119 byrådsmedlemmer i 79 kommuner. Og fik 15 regionalvalgte i de fem regioner. I København blev Enhedslisten det næststørste parti med 19,5 procent af stemmerne.