Folketinget behandlede i mandags seks beslutningsforslag fra Enhedslisten, der alle har til formål at rette op på de værste konsekvenser af reformerne af efterløn, fleksjob, førtidspension og sygedagpenge. 

– Reformerne har ramt hårdt over for langtidssyge og mennesker med handicap. Mennesker, der dårligt kan gå, og mennesker med alvorlige psykiske lidelser jages i praktik eller fleksjob af få minutters varighed. "Tag sengen med på arbejde" er blevet det nye slogan i beskæftigelsespolitikken, siger Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Finn Sørensens pointe er, at det er loven, der kræver, at kommunerne skal forfølge selv den mindste arbejdsevne.

Enhedslisten foreslår blandt andet, at alle skal kunne få førtidspension, hvis arbejdsevnen er nedsat med mindst to tredjedele. Og at syge ikke skal kunne sendes i arbejdsprøvning imod lægelige anbefalinger. 

Under debatten anerkendte både beskæftigelsesministeren og partierne bag førtidspensionsreformen, at der er problemer med syge mennesker, der trækkes igennem arbejdsprøvninger og ressourceforløb, som ikke giver mening og i nogle tilfælde gør folk mere syge.

Styrtkdyk i pensioner

Ressourceforløb blev indført med førtidspensionsreformen. Vurderer kommunen, at der er den mindste arbejdsevne tilbage og mulighed for at udvikle den, kan man ikke få førtidspension, men skal i et ressourceforløb i et forsøg på at udvikle arbejdsevnen.

Det er blevet meget svært at få tilkendt førtidspension. I 2012, året før reformen trådte i kraft, fik 14.621 tilkendt førtidspension. I 2014 var tallet nede på 6187.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen glæder sig over faldet i nye førtidspensionister. Han erkendte i debatten, at kvaliteten af ressourceforløbene ikke altid har været god nok, men understregede, at ministeriet har fokus på problemerne og gør, hvad de kan, for at få rettet op på dem.

– Vi skal i hvert fald ikke gå tilbage til fortidens synder, hvor man sat på spidsen udmålte graden af menneskers problemer, ignorerede ressourcer og potentialer og derefter tildelte dem offentlige ydelser resten af livet, erklærede ministeren i sin afvisning af Enhedslistens beslutningsforslag. 

Både han og flere af ordførerne for partierne bag førtidspensionsreformen (S, R, SF, V, K, LA) talte om reformens intentioner om at inddrage udsatte mennesker i arbejdsfællesskabet i stedet for at parkere dem på førtidspension. De afviste, at der er noget galt med lovgivningen og skød skylden for problemerne over på kommunerne. 

– Vi har set mange skrækeksempler, hvor mennesker er blevet utroligt dårligt behandlet i ressourceforløb. Der er kommuner, der ikke har kunne finde ud af det, selvom andre har kunne. De kommuner må rette ind og opføre sig ordentligt, sagde for eksempel Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører.

Afviser lovændring

Finn Sørensen fra Enhedslisten svarede, at problemet ikke er begrænset til ressourceforløb, der ikke fungerer. Der er også eksempler på, at mennesker sendes i såkaldt sengepraktik på en arbejdsplads, og på mennesker der presses ud i fleksjob på få minutters varighed imod lægelige anbefalinger.

– Og Ankestyrelsen godkender det i langt de fleste tilfælde. Styrelsen siger, at det følger lovgivningen, sagde Finn Sørensen i en replik til Leif Lahn Jensen.

Finn Sørensens pointe er, at det er lovgivningen, der kræver, at kommunerne skal forfølge selv den mindste arbejdsevne og trække borgerne gennem arbejdsprøvninger og andre tiltag, før der kan blive tale om at bevilge en førtidspension.

Han pegede på en konkret sag, som Ankestyrelsen har behandlet. Det drejer sig om en mand, der havde en effektiv arbejdstid på 13 minutter om dagen. Han arbejdede to en kvart time tre dage om ugen, men kunne højst arbejde 10 minutter i træk efterfulgt af 10-15 minutters pause.

– Det gav en effektiv arbejdstid på 40 minutter om ugen. Ankestyrelsen erkendte, at borgerens arbejdsevne var meget begrænset, men kunne ikke udelukke, at den kunne udvikles. Altså var han ikke berettiget til førtidspension, men blev henvist til fleksjob, forklarede Finn Sørensen.

Men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører er ikke enig i, at der er behov for at ændre loven. Han henviste i debatten til, at når nogle kommuner godt kan finde ud af at lave en ordentlig indsats, er det ikke loven, der er noget galt med. 

Positive partier

Både Alternativet, SF og Dansk Folkeparti erklærede sig positive overfor mange af Enhedslistens forslag. Men SF og til dels også DF er bundet, fordi de har været med til at gennemføre nogle af reformerne. SF er med i reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, mens DF er med i reformerne af sygedagpenge og efterløn. 

– Hvis Enhedslisten havde været med til at lave førtidspensionsreformen, kunne de nu arbejde sammen med SF på at få forbedringer igennem i forligskredsen i stedet for at bruge så meget af sit krudt på den her debat i salen, sagde Karsten Hønge i debatten.

– Men Enhedslisten ville aldrig gå med i en reform, der rammer alvorligt syge borgere, svarede Finn Sørensen, samtidig med at han anerkendte SF's indsats i forligskredsen i forhold til at få høvlet de værste knaster af førtidspensionsreformen.

Et af resultaterne er et lovforslag, der netop er vedtaget, og som gør proceduren for at tilkende førtidspension i helt åbenlyse tilfælde lettere.

Alle Enhedslistens seks beslutningsforslag bliver nu sendt til behandling i Beskæftigelsesudvalget. Men intet tyder på, at det vil føre til konkrete ændringer.

– Vi har en lang sej kamp foran os, når det drejer sig om at skabe noget tryghed for lønmodtagerne, når de bliver syge eller ramt af et handicap. Her vil jeg da glæde mig over, at der er samarbejdsmuligheder med Alternativet, der var meget positive over for vores forslag. På enkelte punkter var der også støtte fra Dansk Folkeparti, men spørgsmålet er jo, hvor loyaliteten ligger hos dem – hos de syge borgere, eller hos Lars Løkke, sagde Finn Sørensen til Arbejderen efter afslutningen af over fem timer debat om de seks beslutningsforslag.