14 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten vil have en ny millionærskat

Opgør med fattigdom

Enhedslisten vil have en ny millionærskat

Danmark hører til de rigeste lande i verden, og derfor spiller Enhedslisten ud med forslag til, hvordan den rigeste tiendedel kan bidrage mere til at udrydde den voksende ulighed og fattigdom.

– Vi ønsker et opgør med fattigdommen, lød det fra Pernille Skipper på Enhedslistens sommergruppemøde
FOTO: Henning Bagger / Scanpix
1 af 1

Danmark er et af verdens rigeste lande. Og derfor er der ingen grund til, at mennesker skal leve i fattigdom. 

I dag står Danmarks rigeste tiendedel for næsten en fjerdedel af landets samlede indkomster.
Pernille Skipper, ordfører.

Det var budskabet fra Enhedslistens sommergruppemøde i går, som blev holdt på Kulturhus Herredsvang i et socialt boligområde i Aarhus Vest.

– I dag står Danmarks rigeste tiendedel for næsten en fjerdedel af landets samlede indkomster, siger politisk ordfører Pernille Skipper. 

– Den stigende ulighed dækker over, at mens skatten er blevet sænket for de rigeste, for aktionærer og virksomhederne, så har reform på reform gjort det til en økonomisk og social katastrofe at få en fyreseddel, blive syg eller miste arbejdsevnen.

Konkrete forslag

Enhedslisten fremlagde fire konkrete initiativer, der skal imødegå den voksende ulighed og fattigdom. En ny millionærskat og beskatning af spekulation, skal finansiere afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen og sikre syge mennesker ret til førtidspension. Formueskatten skal genindføres og betale for at droppe planlagte nedskæringer på SU og uddannelserne.

En annullering af de seneste sænkelser af selskabsskatten skal overføre tre milliarder kroner til en bedre og mere lige folkeskole.
Endelig skal 800 millioner kroner i øget afgift på sprøjtegift bruges til at afskaffe momsen på økologi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2016 - 13:21   23. aug. 2016 - 08:15

Enhedslisten

bi@arbejderen.dk