Regeringens første finanslov skal øge ligheden i Danmark. 

Det mener Enhedslisten, som i dag holdt sommergruppemøde. Her fremlagde partiet forslag til, hvordan der kan skaffes otte milliarder mere i indtægt til statskassen.

Det er vigtigt, at vi sætter en ny retning på den økonomiske politik, og derfor skal den første finanslov øge ligheden i Danmark.
Pernille Skipper, Enhedslisten

– Det første store skridt til at vende udviklingen er efterårets forhandlinger om finansloven. Vi kan ikke rette op på mange års skæv kurs på én gang, men vi kan tage et stort skridt i den rigtige retning, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Hun understreger, at partiet går til forhandlinger med alle intentioner om kompromisser.

– Det skylder vi vælgerne. Men det er vigtigt, at vi også sætter en ny retning på den økonomiske politik, og derfor skal den første finanslov øge ligheden i Danmark.

– Der er ikke et kæmpe økonomisk råderum, for VLAK-regeringen har klattet pengene væk på skatterabatter til samfundets top. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal finde pengene til at betale for de vigtige skridt, der skal tages, påpeger Pernille Skipper.

Konkret foreslår Enhedslisten, at kapital- og aktieindkomst skal beskattes som lønindkomst, og at den såkaldte skattebase for selskabsskat skal udvides.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten ovenpå valgresultat: "Fortsæt kampen for en anden politik"

Kapital- og aktieindkomst

De nugældende skattesatser for kapital- og aktieindkomster er et resultat af skattereformen 2009, hvor der blev givet en række lempelser. Fra 2010 blev der indført et særskilt skatteloft for kapitalindkomst, som gradvist sænkede den maksimale beskatning fra 51,5 procent til cirka 42 procent. 

Ifølge Enhedslisten er det lempelser, som især er kommet samfundets rigeste til gavn. I dag beskattes aktieindkomst på under 54.000 kroner med kun 27 procent, mens beløb over denne grænse beskattes med 42 procent. Det er væsentlig lavere end ved almindelig lønindkomst, hvor den højeste marginale beskatninger er på cirka 52 procent.

Hvis loftet over kapitalindkomst fjernes, og den lave skat på aktieindkomst hæves, så beskatningen ligestilles med indkomst fra arbejde, vil det indbringe 5,3 milliarder kroner årligt ifølge Skatteministeriet, påpeger Enhedslisten.

Selskabsskat

Et andet forslag går ud på at udvide skattebasen for selskabsskat. Det skal ske ved at afskaffe nogle af virksomhedernes fradragsmuligheder, som er årsag til, at multinationale koncerner i årevis kan betale nul kroner i selskabsskat.

Konkret foreslår Enhedslisten at genindføre fem års tidsbegrænsning for virksomhedernes fremførsel af underskud i kommende regnskabsår. Tidsbegrænsningen, som var gældende frem til 2002, betød, at hvis ikke man fik anvendt sit underskud inden for fem år, bortfaldt det. I dag kan virksomheder fremføre underskud uendeligt.

Et andet forslag går ud på at stramme renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter, som typisk er renteudgifter. Enhedslisten ønsker at sænke renteloftet til 10 millioner kroner. Det skal stoppe uhensigtsmæssig brug af renteudgifter som led i virksomheders skatteplanlægning.     

Tilsammen vil de to forslag, som udvider skattebasen for selskabsskat, indbringe 2,65 milliarder kroner.

Otte milliarder

Enhedslisten vil tage forslagene om de otte milliarder kroner med til finanslovsforhandlingerne.

– Vi håber, forslagene kan blive en del af det nødvendige kompromis for at finansiere investeringer i uddannelse, daginstitutioner, grøn omstilling og sygehuse, lyder det fra Pernille Skipper.

Hun understreger, at forslagene ikke rammer almindelige mennesker, ikke øger skat på arbejdsindkomster, og som udgangspunkt ikke sænker arbejdsudbuddet. 

– Senere vil vi også præsentere et samlet forslag til finansloven, hvor vi anviser, hvad vi gerne vil bruge pengene på, og hvor vi altså bør starte indsatsen for velfærden. Men den her gang vender vi det om og starter med at pege på finansieringen, forklarer den politiske ordfører.