Det mest forfærdelige er jo, at nu står vi her igen, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag besøgte den belgiske ambassade i København efter det tragiske terrorangreb i Bruxelles tirsdag morgen, hvor 31 blev dræbt og 270 såret. 

Det spørgsmål, som står tilbage efter terrorangrebet i Bruxelles, og som vi må stille, hver gang det sker, er, om svaret på terror er mere krig?

Det havde statsministeren jo sådan set ret i. Og dagen blev hurtigt en nærmest symbolsk gentagelse, hvor danske politikere på stribe udtalte sig og og tog på tur til ambassaden, hvor de også gerne lod sig interviewe.

"Bruxelles angrebet af terrorister. Jeg føler sorg og vrede. Lad os jage og finde dem og stå sammen i kampen om vores fælles europæiske værdier", tweetede Lars Løkke Rasmussen kort efter angrebet var blevet kendt - på engelsk.

Nogen mener, at han "lånte" fra George Bushs berømte advarsel til terroristerne bag 11. september-angrebet: "Make no mistake, the United States will hunt down and punish those responsible for these cowardly attacks".

Det blev som bekendt indledningen til USA's kamp mod terror, som hele den vestlige verden efterfølgende har tilsluttet sig. De talrige terrorangreb vi har set i Europa - og mange andre steder i verden - har en dyb sammenhæng med denne dagsorden.

Flere bomber - mere had

Det spørgsmål, som står tilbage efter terrorangrebet i Bruxelles, og som vi må stille, hver gang det sker, er, om svaret på terror er mere krig?

Den danske statsminister er ikke i tvivl:

– Der er mørke, onde kræfter der vil bekæmpe vores livsform, vores demokrati, vores vestlige værdier, og dem skal vi turde konfrontere, sagde Lars Løkke Rasmussen i går ved den belgiske ambassade. Og han fortsatte:

- Det er en global kamp, der skal kæmpes globalt, og derfor har et meget bredt flertal i Folketinget besluttet at styrke vores bidrag med F-16-fly, specialstyrker og træningsbidrag.

Men "flere bomber vil kun føre til mere had, mere terrorisme i Europa, flere flygtninge og mere menneskelig lidelse og yderligere økonomiske problemer for Vesten", skrev fredsforsker Jan Øberg på Facebook i november, da Paris blev udsat for et terrorangreb. Og hvor politikernes udmeldinger var de samme som nu.

>> LÆS OGSÅ: Flere bomber fører kun til mere had

Denne gang skriver Jan Øberg: "Hvornår vil vi nogensinde lære? Siden 9/11 2001 har Vesten nægtet at spørge hvorfor?"

Vesten har skabt terroristerne

Dette "hvorfor" tager  Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, fat på i et indlæg i Berlingske i dag, hvor han skriver under overskriften: Vesten har selv skabt terroristerne:

"Skolen af "hellige krigere" som dem, der angreb de uskyldige i Bruxelles, er også dem, der ramte Paris sidste år, i Tyrkiet, Libanon, Irak etc. De er et produkt af Vesten og allierede af tyranniske regimer i Mellemøsten fra slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne". 

Videre skriver han:

"Nu gentager historien sig: Europæere, primært med muslimsk baggrund, er i fem år draget i "hellig krig" i Syrien. De er blevet hjulpet, trænet og finansieret af stort set de selvsamme regionale magter og USA som i tilfældet Afghanistan i 1980'erne".

Fathi El-Abed er på linje med forfatteren Carsten Jensen, som for nogle måneder siden udsendte romanen "Den første sten", som handler om krigen i Afghanistan og hvad krigen gør ved os. I december blev han interviewet i Information. Her efterlyser han blandt andet, at vi kigger indad, når vi bliver udsat for terrorangreb, i stedet for at stille os kollektivt op og græde "som de uskyldige ofre, vi ikke er".

"Individuelt er ofrene selvfølgelig uskyldige. Men vi er ikke uskyldige som nationer. Vi er krigsførende nationer. Og nationer i krig bliver angrebet. Men i stedet for en ærlig, voksen debat om kendsgerningerne får vi de her nationale sørgetableauer, hvor vi skal græde i kor, og den, der ikke græder, er dissident og under mistanke for at være et dårligt menneske eller terroristsympatisør."

Ifølge Carsten Jensen lider vi i øjeblikket af et historisk hukommelsestab, når vi tror, at de krige, vi engagerer os i, ikke kommer til at ramme os selv.

"Vores politikere lader som om, de krige, vi fører, er hygiejniske krige, hvor det altid kun er de rigtige, der dør. Og når mennesker i Afghanistan, Syrien eller det nordlige Irak ser deres uskyldige naboer blive dræbt i et bombeangreb, trækker vi på skuldrene. Vi ramte uheldigvis ved siden af i jagten på de onde. Så bomber er nyttige, selv om der sker uheld. Men sådan oplever befolkningerne i Mellemøsten det ikke."

Mere af samme slags

Desværre er der ikke nogen udsigt til, at politikerne "kigger indad", som Carsten Jensen efterlyser. 

"Ingen skal kvæle vores unikke frihedselskende samfund, og vi skal slå hårdt igen – med vores værdier og med vores magtmidler, når det er påkrævet", lød det fra Socialdemokratets formand Mette Frederiksen i går.

Dermed er hun helt på linje med statsministeren. Og Socialdemokratiet er jo som bekendt en del af det flertal i Folketinget, som om kort tid vil sende Danmark i krig i Syrien.

I de kommende dage skal EU’s justits- og indenrigsministre ved et ekstraordinært ministerrådsmøde i Bruxelles forsøge at finde et svar på terrorangrebet. Men heller ikke her er der fokus på andet end mere af den politik, som har ført frem til denne situation:

– Disse hændelser viser, at vi absolut har brug for mere koordination og mere informations- og efterretningsdeling, sagde EU’s indenrigs- og migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, i dag ifølge Altinget.

Han opfordrede også til at sætte skub i styrkelse af Unionens ydre grænser og udveksling af flypassagerdata.

Kampen for fred

På trods af øget overvågning, på trods af flere midler til efterretningstjenesterne, på trods af mere krig og flere bomber, er der desværre intet, der tyder på, at terroristerne ikke vil slå til igen – et eller andet sted i Europa. 

Det er en logisk konsekvens af den politik, som Danmark, Vesten og USA fører i Mellemøsten. Derfor må et første skridt være at arbejde for en politisk løsning i Syrien, som involverer alle krigens parter.

I Danmark må vi styrke kampen for fred og sige nej til den dansk krigsdeltagelse i Syrien.

Det peger blandt andet de danske kommunister, (DKP, KPiD, KP) på i en fælles udtalelse, hvor de siger nej til mere krig.

Kommunisterne vil en helt anden vej og peger på, at oprustningen skal stoppes, de danske soldater skal trækkes hjem, og Danmark skal ud af NATO. I stedet skal milliarderne bruges på velfærd og en humanitær indsats i forhold til krigsflygtningene.

>> LÆS OGSÅ: Nej til flere krige

Fredag den 1. april skal Folketinget behandle planen om at sende Danmark i krig i Syrien. Dagen før er der indkaldt til demonstration af en breds kreds af organisationer på Christiansborg Slotsplads.

Det kunne være en anledning til at understrege, at svaret på terror ikke er mere krig.