24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et brud på krigens love

Amnesty rystet efter afsløring

Et brud på krigens love

Ifølge krigens love skal militæret forsøge at undgå, at civile kommer i fare. Derfor er det forbudt at iværksætte militære operationer rettet mod civile, understreger Amnesty efter offentliggørelsen af Target Folderen fra operation Green Desert.

Det er forbudt at angribe civile i krig, siger Amnestys Trine Christensen, som håber at afsløringen af Target Folderen vil føre til en alvorlig selvransagelse i militæret, regeringen og Folketinget.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Meget alvorligt!

Vicegeneralsekretær for Amnesty i Danmark, Trine Christensen, er rystet over Arbejderens afsløring af, at den militære ledelse i Irak allerede inden operation Green Desert i 2004 vidste, at der efter al sandsynlighed befandt sig uskyldige civile på de mål, som missionen skulle ramme.

Sagen bliver kun værre af, at man havde stærk mistanke om, at man havde med civile at gøre - almindelige mennesker, der blev arresteret i deres hjem.
Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty

- Ifølge krigens love er militæret forpligtet til at forsøge at undgå, at civile kommer i fare.  Det er derfor forbudt at iværksætte militære operationer rettet mod civile. Hvis en operation helt eller primært går ud over civile, skal man i udgangspunktet ikke gennemføre den, og særligt ikke hvis der ikke er en tvingende militær nødvendighed, siger Trine Christensen til Arbejderen.

Trine Christensen, der også har set det dokument, som Arbejderen er besiddelse af, kalder det for "meget alvorligt", og påpeger, at hvis der er en stærk mistanke om, at man ikke ikke vil møde væbnet modstand, men et større antal civile, skal dette veje tungt i planlægningen, udførelsen og opfølgningen.

Alarmklokker burde have ringet

Under operation Green Desert blev mindst 36 irakere anholdt og overleveret til irakisk politi. De blev efter egne udsagn udsat for tortur i politiiets varetægt.

Retsmedicinske eksperter har undersøgt flere af de anholdte og fundet, at de havde fysiske og psykiske symptomer, der stemmer overens med deres beskrivelse af den tortur, de var udsat for. Samtlige irakere blev løsladt uden at blive sigtet for noget som helst.

Afsløringen af, at den danske styrke allerede fra starten vidste, at det mest sandsynlige var, at man ville møde civile, burde have fået alle alarmklokker til at ringe, mener Amnesty:

- Ifølge torturkonventionen er det forbudt at overlevere fanger, hvis der er risiko for tortur. Kendskabet til risikoen for tortur burde straks have ført til en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der var sket med fangerne. Det bliver kun værre af, at man havde stærk mistanke om, at man havde med civile at gøre - almindelige mennesker, der blev arresteret i deres hjem, siger vicegeneralsekretæren. 

Forpligtet til at kaste lys

Trine Christensen kalder det "forstemmende", at der bliver ved med at dukke bevismateriale op i sagen.

- Den danske stat har underskrevet FN's torturkonvention og har dermed forpligtet sig til aktivt at kaste lys over og efterforske alle anklager om tortur. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal få centrale informationer i dryp på denne lidt tilfældige måde, og at privatpersoner, der er trådt frem, risikerer bødestraf og fængsel for at sikre viden om, hvad der er foregået.

Hun håber, at den seneste afsløring vil føre til en alvorlig selvransagelse i militæret, regeringen og Folketinget:

- Nu skal vi have alle informationer frem og give irakerne mulighed for at få deres sag hørt ved retten uden at stille forhindringer op. Hvis der er foregået tortur, skylder vi ofrene at få alt frem i lyset, og at kompensere dem for den skade de har lidt. Samtidigt er det vigtigt, at vi lærer af forløbet, hvordan det kan undgås, og ikke mindst hvordan Forsvaret og Damark kan forholde sig mere åbent og ansvarligt overfor lignende fejl i fremtiden. Dette bør ikke afvente den undersøgelse  som forventes færdig i 2017. Behovet for at indsamle erfaringerne er nu - ikke om fire år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2013 - 17:00   11. jun. 2013 - 17:00

irak-skandalen

ml@arbejderen.dk
Operation Green Desert
  • Den 25. november 2004 førte chefen for den danske bataljon i Irak, oberst John Dalby, omkring 1000 danske, britiske og irakiske soldater an i den hidtil største dansk-ledede operation i Irak, operation Green Desert.
  • På operationen blev 36 civile irakere taget til fange og udleveret til mishandling og tortur hos det irakiske politi op til 70 dage, inden de alle blev løsladt uden hverken sigtelse eller dom. 23 af dem har siden anlagt sag mod Danmark for medvirken til tortur og mishandling. Flere danske læger har efterfølgende bekræftet, at de er blevet udsat for tortur.
  • På mindst et af operationens fire mål så danske soldater passivt til, filmede og kommenterede, mens irakerne blev hevet ud af deres huse og sparket og slået.
  • Bataljons- og forsvarsledelsen har efterfølgende gentagne gange løjet om både de danske soldaters rolle, operationens forløb og videooptagelsens eksistens.
  • I oktober 2012 stod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem med optagelserne fra den omstridte operation. Det førte til en intern undersøgelse i Forsvaret, som i maj fik forsvarschef Peter Bartram til at beklage, at der er givet urigtige svar omkring optagelserne.
  • Arbejderen har nu fremlagt en fortrolig efterretningsrapport som viser, at bataljonschefen allerede dagen inden operationen vidste, at der efter al sandsynlighed befandt sig civile på de mål, som operationen skulle ramme.
  • Alligevel sendte bataljonen efter operationen en pressemeddelelse afsted, hvor de tilfangetagne blev beskrevet som "hårde modstandere" og "personer, som ikke vil Irak det godt".
  • Da pressen 10 dage senere begynder at skrive om torturanklagerne, vælger John Dalby at tie med sin viden i en intern rapport til Hærens Operative Kommando. I stedet fastslår han, at de tilbageholdte vurderes til "entydigt at kunne forbindes til anti-irakiske styrker". Rapporten fik Forsvarets Auditørkorps til at indstille den første undersøgelse af operationen.
  • Ingen fra forsvarstoppen er endnu stillet til ansvar for operationen, men Anders Kærgaard er pålagt en bøde på 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på den kollega, der har givet ham optagelserne. Sagen er anket, og Forsvaret kræver nu Kærgaard idømt et halvt års fængsel.

>> Læs alle artikler om operation Green Desert på Arbejderens temaside


>> Se dokumentation og video fra operation Green Desert her