19 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-aftale løser ikke Storbritanniens problemer

Folkebevægelsen mod EU om Tusks reformer

EU-aftale løser ikke Storbritanniens problemer

Den britiske befolkning er trætte af, hvor meget EU bestemmer, og de er frustrerede over ødelagt velfærd og for meget social dumping. Det ændrer nyt EU-udspil ikke på, advarer Folkebevægelsen mod EU.

Den britiske premierminister David Cameron giver hånd til EU-præsident Donald Tusk.
FOTO: European Union
1 af 1

De fire forslag til reformer, som EU's præsiden Donald Tusk fremlagde tirsdag for at imødekomme Storbritannien, tager ikke fat om problemets rod, advarer Folkebevægelsen mod EU.

Udspillet fra Donald Tusk kommer efter intense forhandlinger med den britiske premierminister de seneste dage efter flere måneder med forhandlinger på embedsmandsniveau. 

Briterne er trætte af, hvor meget EU bestemmer, og de er frustrerede over ødelagt velfærd og for meget social dumping. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Men hverken Camerons krav til reformer i EU eller EU-kommissionens kompromisforslag, tager fat om roden af de problemer, advarer Folkebevægelsen mod EU:

– Briterne er trætte af, hvor meget EU bestemmer, og de er frustrerede over ødelagt velfærd og for meget social dumping. Det adresserer hverken Cameron eller resten af EU, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Kun småting

De fire forslag til reformer skal diskuteres på EU-topmødet den 18. og 19. februar i Bruxelles. Men Rina Ronja Kari mener, at det er småting, som Storbritannien har fået igennem i forhandlingerne med EU-kommissionen.

– Og de ting, de har fået igennem er ikke særlig godt. Storbritannien kræver blandt andet en løsning på EU's demokratiske underskud. Fremover skal et flertal af lande i Rådet kunne trække et rødt kort og afvise ny EU-lovgivning. Men enkelte nationale parlamenter får altså ikke ret til at trække et rødt og nedlægge veto overfor EU-lovgivning, konstaterer Rina Ronja Kari.

Regeringen i Storbritannien er udfordret af folkelig modstand mod de nedskæringer på velfærden, der følger af EU's krav til medlemslandenes budgettet og af social dumping af løn og arbejdsvilkår, der følger af arbejdsgivernes mulighed for at importere underbetalt arbejdskraft fra andre EU-lande.

Den britiske premierminister David Cameron har lovet briterne en folkeafstemning om et ja eller nej til at blive som medlem af et "reformeret EU" inden udgangen af 2017. Hvis aftalen om reformkravenen falder på plads i denne måned, ventes premierministeren at udskrive afstemningen til sommer. 

Forud for folkeafstemningen har Cameron krævet en genforhandling af Storbritanniens forhold til EU på fire hovedområder: Euroen, konkurrenceevne, suverænitet og velfærd.

Fire forslag fra EU

Ifølge det kompromisforslag, som EU's præsident Donald Tusk fremlagde tirsdag, vil EU-præsidenten give lande uden for euroen mulighed for at diskutere - men ikke forsinke eller blokere - vigtige eurosager på EU-topmøder. Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om en stadig tættere union med mere politisk integration. En overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter vil via EU-Rådet kunne trække et "rødt kort" og afvise ny EU-lovgivning. Og EU vil indføre en fireårig nødbremse, som et land kan anvende, hvis EU-borgeres træk på nationale velfærdsydelser bliver en økonomisk belastning.

Endelig foreslår Tusk mulighed for at indeksere børnepenge efter det land, hvor ydelsen modtages.

Statsminister Lars Løkke mødes i dag med David Cameron i København for at diskutere briternes rolle i EU. Statsministeren ser positivt på EU-præsidentens kompromisforslag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2016 - 11:50   05. feb. 2016 - 12:33

EU-aftale

ml@arbejderen.dk