Udenlandske private og offentlige togvirksomheder, der vil køre tog i Danmark, behøver ikke længere indhente en tilladelse fra Trafikstyrelsen. 

Et centralt element er, at nogle af de jernbanegodkendelser, som Trafikstyrelsen i dag foretager, overføres til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur.
Ole Birk Olesen, transportminister

De kan nøjes med at henvende sig til EU's Jernbaneagentur, der får ret til at udstede "EU-sikkerhedscertifikater", der kan bruges til at køre tog overalt i EU – også i Danmark.

Det er konsekvensen af EU's fjerde jernbanepakke, som Folketinget netop nu er i gang med at indarbejde i en ny jernbanelov.

>> LÆS OGSÅ: EU's jernbanepakke afsporer offentlig togdrift

Private aktører

Formålet er at åbne den nationale togdrift for private aktører fra 2020. Når togtrafikken skal flyde frit over grænserne, skal de forskellige nationale standarder og krav til sikkerhed harmoniseres.

Derfor har EU oprettet et Jernbaneagentur, der skal stå i spidsen for den omfattende liberalisering af de europæiske jernbaner. 

I bemærkningerne til lovforslaget slår Transportministeriet fast, at "Den centrale del af den tekniske del af 4. jernbanepakke er, at Agenturet fremover skal være en operationel europæisk jernbanemyndighed, der bl.a. skal udstede en række godkendelser, der i dag udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen".

I dag skal alle virksomheder, der vil køre tog i Danmark, have udstedt et sikkerhedscertifikat fra Trafikstyrelsen, der er national sikkerhedsmyndighed på den danske jernbane. Fremover vil EU's Jernbaneagentur få enekompetence til at godkende togmateriel og udstede sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der skal køre over grænserne, samt til at godkende kontrol- og signalsystemer overalt i EU.

Hvis der er tale om national togtrafik, indenfor Danmarks grænser, kan togvirksomheden selv bestemme, om de vil indhente deres sikkerhedsgodkendelse hos EU's Jernbaneagentur eller Trafikstyrelsen.

Direktiv - ikke til debat

Indtil nu har EU's jernbanepakke ikke medført den store debat herhjemme.

Forslaget blev fremsat af den 27. februar af transportminister Ole Birk Olesen og førstebehandlet på få minutter.

Men i virkeligheden er der heller ikke så meget at debattere. For EU's fire direktiver, der til sammen udgør den fjerde jernbanepakke, skal føres ud i livet – uanset om de danske politikere vil det eller ej – og det skal ske inden den 16. juni 2019.

– Hovedformålet med lovforslaget er at implementere elementer af den tekniske del af EU's 4. jernbanepakke i dansk lovgivning. Formålet med pakken er at understøtte et mere sammenhængende europæisk jernbanenet. Et centralt element heri er, at nogle af de jernbanegodkendelser, som Trafikstyrelsen i dag foretager, overføres til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, lød det fra transportministeren under førstebehandlingen af lovforslaget i sidste uge – der varede ni minutter.

Protester i Norge

I Norge derimod har EU's jernbanepakke ført til massive protester – ikke mindst i den norske fagbevægelse.

I Norge får Statens Jernbanetilsyn også amputeret deres ret til at godkende jernbanevirksomheder og deres materiel. Fremover må Statens Jernbanetilsyn nøjes med at føre tilsyn og kontrol med togoperatørerne og deres materiel på de norske baner.

Men de sikkerhedscertifikater og forskrifter, som danner grundlag for kontrollen, er vedtaget af EU, påpegede formanden for Norsk Lokomotivmannsforbund, Rolf Ringdal, i Arbejderen i november sidste år:

>> LÆS OGSÅ: EU's jernbanepakke afsporer offentlig togdrift

– Tilsynet og kontrollen består altså i, at Statens Jernbanetilsyn skal kontrollere, at operatørerne følger EU's regler og EU's sikkerhedscertifikater. EU's sikkerhedscertifikat indeholder blandt andet krav til lokoføreruddannelsen. Disse krav kan være væsentligt ringere end de nationale standarder. Harmoniseringen af lokoføreruddannelsen betyder, at det bliver lettere at bruge billig arbejdskraft oplært i andre lande og hente til Norge.

– Landene kan godt beholde visse nationale krav til sikkerheden. Men hvis en privat togvirksomhed mener, at nationale regler forhindrer den frie konkurrence eller interoperabiliteten – det vil sige den frie bevægelighed og dermed de europæiske togvirksomheders muligheder for at køre tog overalt i EU – kan de klage til EU's Jernbaneagentur, som kan pålægge Danmark at ophæve eller ændre reglerne, sagde Rolf Ringdal.

Den nye jernbanelov ventes vedtaget den 23. april.