EU's medlemslande kan ikke bare uden videre sige nej til gensplejsede afgrøder.

Det har EU-domstolen netop slået fast i en sag, som en italiensk landmand har rejst mod den italienske stat.

EU's medlemsstater skal have lov til at sige nej til GMO.
Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening

Hvis et medlemsland vil forbyde en landmand eller et firma at dyrke gensplejsede afgrøder (GMO'er), kræver det, at de nationale myndigheder beviser, at den gensplejsede afgrøde "… udgør en seriøs trussel mod sundhed eller miljø", hedder det i kendelsen fra EU-domstolen.

Gensplejsede afgrøder er kontroversielle i Danmark og resten af EU, fordi de er designet til at modstå store mængder sprøjtegift. Derfor er GMO'erne da også udviklet af store sprøjtegiftfirmaer som Monsanto. Forbruget af sprøjtegifte er langt højere på marker med GMO-afgrøder, og samtidig kan GMO'er sprede sig over store afstande og forurene marker med økologiske afgrøder.

Monsanto-majs

Den italienske stat forbød i 2013 al dyrkning af Monsantos gensplejsede majs MON810 på italiensk territorium. Men en lokal landmand, Giogio Fidenato, trodsede forbuddet og blev i 2015 blev dømt ved en italiensk domstol.

Men året efter slæbte landmanden den italienske stat for EU-domstolen. Ifølge landmanden er det i strid med EU-retten, at han ikke må dyrke gensplejset Monsanto-majs på sin mark, så han krævede 1,3 millioner kroner i erstatning.

I denne måned vandt landmanden over den italienske stat, fordi den italienske stat – ifølge EU-domstolen – ikke har bevist, at Monsantos GMO-majs udgør en fare for sundhed eller miljø.

Nej til forsigtighed

EU-domstolen forholder sig også til, om Italien kan henvise til det såkaldte forsigtighedsprincip, som åbner op for, at et lands myndigheder kan træffe politiske beslutninger omkring miljøet, selvom der er videnskabelig usikkerhed eller mangler nødvendige videnskabelige data.

Men den går ikke, understreger EU-domstolen i sin dom. Gensplejsede afgrøder i EU er nemlig allerede blevet udsat for en "… fuld videnskabelig undersøgelse, før de kommer på markedet", forsikrer EU-domstolen.

EU-landene vedtog ellers i foråret 2015 det såkaldte Barosso-direktiv, som giver de enkelte medlemslande mulighed for at forbyde dyrkning af GMO-afgrøder – selvom afgrøden er godkendt i EU.

Landenes anmodning om at blive fri for GMO-afgrøder skal dog godkendes af GMO-producenterne. Nu har EU-domstolen så slået fast, at det enkelte land kun kan forbyde en GMO-afgrøde, hvis de nationale myndigheder beviser, at den er skadelig for miljø eller sundhed.

Lande skal kunne sige nej

Hos Økologisk Landsforening, der kæmper en indædt kamp mod gensplejsede afgrøder, vækker dommen bekymring.

– Tanken om at der skal være endelig videnskabeligt bevis for, at mennesker dør af GMO, eller at der sker disruption i naturen, bryder med forsigtighedsprincippet. Det princip gør, at politikere kan handle, hvor der mangler tilstrækkeligt undersøgelser af sundhedsmæssige eller naturmæsssige konsekvenser – og det gælder i høj grad GMO. EU's medlemsstater skal have lov til at sige nej til GMO, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, til Arbejderen.

Udover Italien er også Danmark blandt de i alt 19 EU-lande, der i 2015 sagde nej til at lægge jord til dyrkning af Monsantos gensplejsede MON810 majs.