Vi skal have et fælles dagpengesystem i EU med en fælles a-kasse, som alle arbejdere i EU-landene – eller i hvert fald eurolandene – skal betale til og få arbejdsløshedsunderstøttelse fra. Det vil EU-kommissionen lægge op til i en såkaldt grønbog, som bliver offentliggjort inden årets udgang.

EU-dagpengesystemet skal kun tage sig af kortvarige stigninger i arbejdsløsheden som følge af de tilbagevendende cykliske kriser, understregede EU's daværende beskæftigelseskommisær Lázló Andor på en konference i sidste måned arrangeret af den nyliberale tyske tænketank Bertelsmann Stiftung

Det griber dybt ind i vores danske arbejdsmarkeds-model, og skal ikke være et anliggende for EU.
Dennis Kristensen

- For eksempel skal det grundlæggende europæiske dagpengesystem kun udbetale penge for de første seks måneders arbejdsløshed, og satsen skal udgøre 40 procent af den tidligere løn, forklarede Lázló Andor.

Systemet skal gøre det muligt for EU-lande med kortvarig høj arbejdsløshed at holde de offentlige udgifter nede.

Det fælles dagpengesystem skal selvfølgelig også indeholde klare fælles regler for rådighedsvurderinger og aktivering, så systemet ikke bliver "misbrugt", understreger EU-kommissæren. Han afviser dog, at der er tale om en egentlig EU-harmonisering, da de enkelte EU-lande kan bygge ovenpå, både hvad angår satser og dagpengeperiodens længde.

FOA advarer

Den udlægning stoler Dennis Kristensen, forman for fagforbundet FOA, ikke helt på.

- Dagpengesystemet hører ind under det enkelte lands suverænitet. Det hører ikke med til det, vi sagde ja til i 1972. Det griber dybt ind i vores danske arbejdsmarkedsmodel, og det skal ikke være et anliggende for EU, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.

Forbundsformanden understreger, at FOA hverken ønsker et fælles EU-dagpengesystem eller en fælles fond eller a-kasse.

- Det kan godt være, at EU-kommissionen kan bruge nogle af de mange euro i EU's sociale fonde til initiativer, der kan afhjælpe arbejdsløsheden. Men vi skal ikke have en fælles a-kasse i EU. Det vil være et helt ødelæggende indgreb, som jeg opfordrer de danske politikere til at være helt faste i kødet på en afvisning af, siger Dennis Kristensen.

Han frygter også, at et fælles dagpengesystem vil øge den sociale dumping og medvirke til en nedadgående spiral, hvad angår både løn og social sikring

Redningsplanke for euroen

EU-dagpengesystemet er ikke sat på tegnebrættet af hensyn til EU's ti millioner arbejdsløse. Det er først og fremmest tænkt som en redningsplanke for euroen.

Det er tænketanken Bertelsmann Stiftung, som især har været drivende i planerne om at oprette et EU-dagpengesystem, der skal stabilisere euroen i krisetider. Tænketanken erkender, at eurolandene og de EU-lande, der binder deres valutakurs op på euroen, som for eksempel Danmark, kun kan rette op på ubalancer mellem deres økonomier ved at sænke lønnen for de ansatte – eller fyre dem. Den nuværende arbejdsløshed i Grækenland og Spanien er et eksempel herpå.

En fælles finansieret a-kasse i EU-regi skal ifølge tænketanken og EU-kommissionen sikre, at det enkelte EU-land på grund af faldende offentlige indtægter under en krise med høj arbejdsløshed ikke tvinges til at sænke arbejdsløshedsunderstøttelsen, så det går ud over efterspørgslen på varer og tjenesteydelser, og landet dermed kommer ind i en ond cirkel med stigende arbejdsløshed og faldende efterspørgsel som i Grækenland og Spanien.

EU-dagpengesystemet blev også diskuteret i sidste uge på et såkaldt uformelt møde mellem EU-landenes beskæftigelsesministre. Her kom EU-organisationen Eurofound med et oplæg, der gennemgik konsekvenserne af systemet for eurolandene. Oplægget viste, at for eksempel Tyskland i den nuværende situation vil blive en stor bidragyder til den fælles a-kasse, mens Spanien vil blive stor nettomodtager af EU-dagpenge. Men det vil udligne sig over tid, vurderer Eurofound.

Stadig stor modstand

Ideen om at bruge et EU-dagpengesystem som en form for "automatisk stabilisator" i EU blev skitseret allerede i 2012, hvor den såkaldte firebande – EU-præsident van Rompoy, EU-kommissionsformand Barroso, eurogruppe-formand Juncker og formanden for EU's centralbank Draghi –præsenterede  deres "køreplan hen imod en ægte Økonomisk og Monetær Union".

Især Tyskland har været stor modstander af tanken. Men det tyske socialdemokrati SPD har tidligere fremsat lignende ideer, og er efter det sidste bundestagsvalg nu med i regeringskoalitionen.

Også Danmark har udtrykt betænkeligheder sammen med Sverige, Finland og Holland, ligesom den store EU-skepsis i i Storbritannien har fået den britiske regering til at være modstander af forslaget.

Blandt arbejdsmarkedets parter på EU-plan er arbejdsgiver- og lobbyorganisationen BusinessEurope også klart imod forslaget om et EU-dagpengesystem. Organisationen frygter, at det vil føre til skævvridninger på de nationale arbejdsmarkeder – og i sidste ende føre til dyrere arbejdskraft.