Danmark kan få svært ved at forbyde de tre aktive pesticidstoffer, som en foreløbig rapport mistænker for at give børn kræft. Det påpeger Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Selvom regeringen og et enigt Folketing vil forbyde sprøjtemidler, så kan EU hindre det. Det er et kæmpe demokratisk problem.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Det er nemlig sådan, at når først EU-kommissionen har givet grønt lys for en sprøjtegift, kan Danmark ikke alene få den forbudt igen.

– EU's regler forhindrer medlemslandene i at indføre permanente nationale forbud. Danmark kan indføre et ekstraordinært forbud i 30 dage, men et permanent forbud kræver et samlet forbud i hele EU. Så selvom regeringen og et enigt Folketing vil forbyde sprøjtemidler, så kan EU hindre det. Det er et kæmpe demokratisk problem, siger Rina Ronja Kari.

Danmark kan kan godt indføre et midlertidigt forbud på 30 dage. Men hvis vi vil forbyde et pesticidaktivstof helt, skal det forbydes i alle EU-lande.

EU forhindrer permanent forbud

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i sidste uge offentliggjorde de foreløbige resultater af en omfattende undersøgelse, som viser, at  børn kan have "øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der formodentlig er sprøjtet med visse pesticider."

Undersøgelsen er foretaget af National Cancer Institute i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health og omfatter fire pesticidaktivstoffer: Pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluoxypyr. Ioxynil er allerede forbudt, mens de tre andre stadig bruges af landbruget.

Efter at resultaterne fra den foreløbige undersøgelse kom frem, kræver en enig opposition i Folketinget et straksforbud af de tre pesticider, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Men Danmark kan ikke på egen hånd forbyde de tre pesticider.

– Det virker grotesk, at Danmark har afgivet så meget suverænitet til EU, at vi ikke kan beskytte vores børn mod sprøjtegift, der mistænkes for at forårsage kræft. Enhver tvivl bør komme folkesundheden til gode. Især hvis det handler om børn. Dette er endnu et eksempel på, at vores suverænitet er parkeret i Bruxelles, siger  Rina Ronja Kari.

Miljøministeren har da også foreløbig trådt vande i sagen og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal følge den videre undersøgelse.

– Forskerne bag undersøgelsen siger, at der ikke er grundlag for at reagere på det her endnu. Det tager vi for gode varer. Det er klart, at hvis der er en sammenhæng, og undersøgelsen, der kommer i løbet af efteråret, viser den sammenhæng, så kommer jeg ud og forbyder stofferne med det samme, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Gensidig anerkendelse

Sprøjtemidler i EU er reguleret af EU's pesticidforordning, der trådte i kraft i 2011.

Forordningen slår fast, at det er EU-kommissionen, der står for at godkende aktive giftstoffer. Det kan eksempelvis være glyphosat, der er det aktive stof i sprøjtemidlet RoundUp.

Hvis et aktivt giftstof bliver vurderet sikkert at anvende i bare ét medlemsland, så er det per definition sikkert at bruge i alle medlemslande – også selvom aktivstoffet bliver vurderet usikkert i resten af EU-landene. På EU-sprog bliver dette princip kaldt "gensidig anerkendelse".

Enhedslistens Søren Søndergaard spurgte i januar ind til, om Danmark kan forbyde glyphosat, der mistænktes for at være kræftfremkaldende.

Men det kan Danmark ikke på egen hånd, lød svaret fra miljøministeren:

"Det er styrelsens (Miljøstyrelsen, red.) vurdering, at et medlemsland ikke på egen hånd kan gennemføre et totalt forbud mod sprøjtemidler med glyphosat i henhold til pesticidforordningens såkaldte ”nødforanstaltninger”, hvis dette ikke efterfølgende vedtages af resten af EU medlemslandene efter behandling i den normale komitéprocedure".