EU's højteknologiske grænser med satellitter, varmesensorer og bevægelsesdetektorer risikerer at bremse asylansøgere allerede før de når EU's territorium, hvor de efter international ret er berettigede til at søge asyl.

Sådan lyder advarslen fra Amnesty, der har iværksat en kampagne, der skal sætte fokus på de mange flygtninge og indvandrere, der mister livet på vej til EU, fordi det er blevet sværere at sætte foden på EU-grund og søge asyl.

Ifølge FN's verdenserklæring har alle ret til at søge asyl. Men det vi ser i øjeblikket er, at EU forsøger at fralægge sig ansvaret for verdens asylansøgere.
Lisa Blinkenberg, international koordinator hos Amnesty

Kontrollen med Europas ydre grænser varetages af EU’s grænseagentur Frontex, der har et budget på 645 millioner kroner for 2013.

Ny teknologi for millioner

Af Frontex' arbejdsprogram for 2013 fremgår det, at man vil udbygge sit såkaldte Eurosur-program, der med avanceret teknologi skal sikre mere kontrol med EU’s ydre grænser. Systemet skal ifølge EU-kommissionen være klar til oktober.

Et af projekterne er at udvikle droner, der kan opspore mennesker. Et andet projekt skal identificere såkaldt "tidlige trusler" med sensorer, der kan udpege mistænkelige bevægelsesmønstre hos både.

Mister retten til at søge asyl

Med den nye teknologi vil EU overvåge asylansøgernes veje til EU fra især Middelhavet. Når asylansøgerne bliver opdaget, kan EU-landene indfange dem og returnere dem til samarbejdslande, før de når EU's territorium.

Derved mister flygtninge på vej mod EU retten til at søge asyl, der er en af FN’s grundlæggende menneskerettigheder, advarer Amnesty.

- Ifølge FN's verdenserklæring har alle ret til at søge asyl. Men det vi ser i øjeblikket er, at EU forsøger at fralægge sig ansvaret for verdens asylansøgere, siger Lisa Blinkenberg til Arbejderen. Hun er international koordinator hos Amnesty.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor EU er klar til at investere millioner i den nye teknologi:

- EU's mange højteknologiske opfindelser har samme formål: At forhindre illegale indvandrere og asylansøgere i at komme ind i EU. Problemet er, at de mere og mere lukkede grænser samtidig gør det svært med flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov at søge asyl i EU, advarer Lisa Blinkenberg.

Dødelig lukkethed

Når grænseovergangene lukkes mere og mere, bliver asylansøgerne tvunget ud på nye, farligere ruter for at nå til EU.

I sidste måned aktionerede Amnesty foran EU-parlamentet for at "få EU til at skamme sig". Amnesty havde opstillet en "flygtningebåd" med over 70.000 underskrifter fra almindelige borgere - heraf 11.000 danskere. Båden skulle mindes de tusinder af asylansøgere og indvandrere, som er omkommet på havet på vej til EU. Alene i 2011 døde mindst 1500 mennesker på Middelhavet i deres forsøg på at nå til EU.

En af dem, der har forsket i EU's stigende grænsekontrol til havs er Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- EU's grænsebåde patruljerer ud for Nordafrikas kyst, og skubber asylansøgerne tilbage. Så længe asylansøgerne er i Senegalsk farvand, er det Senegals ansvar at behandle asylansøgningerne og tage hånd om asylansøgerne. Den nye teknologi skal advare EU om, at der er asylansøgere på vej. EU's grænsekontrol bliver altså flyttet til Afrika, siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Arbejderen.

Han er cand. jur. og forsker i forholdet mellem menneskeret og EU hos Dansk Institut for Internationale Studier.

Ifølge DIIS-forskeren har flere lande i Vest- og Nordafrika solgt ud af deres suverænitet og "prostitueret deres territorium til EU": 

- Altsammen for at EU kan holde asylansøgerne ude og stoppe dem, før de når EU's territorium og kan søge asyl. EU har indgået politiske studehandler med lande som Libyen, Marokko og Senegal. Disse fattige afrikanske lande har fået ulandshjælp mod at hjælpe EU med at slippe for at behandle asylansøgernes ansøgninger, siger han, og uddyber:

- EU's højteknologiske grænseovervågning og patruljebåde opererer ikke med en undtagelse for asylansøgere eller en kattelem, hvor der står "Asylansøgere gå ind her". Dem der bliver hårdest ramt er de mennesker med et legitimt behov for beskyttelse.

Ifølge Flygtingekonventionen må man ikke sende asylansøgere tilbage til det land, de er flygtet fra, uden først at behandle deres sag.

- Men når EU opstiller en masse forhindringer for asylansøgerne, tvinger man reelt flygtninge tilbage til deres hjemland til mulige krænkelser, forklarer Lisa Blinkenberg.

Samtidig laver flere og flere EU-lande aftaler med fattige lande i Afrika om at tilbagesende asylansøgere, som flygter til EU. Senest har Italien lavet sådan en aftale med Libyen.

- Det er et problem, fordi asylsystemet i fattige lande ofte er kaotisk, og man kan ikke garantere en ordentlig behandling af asylansøgningerne, siger Lisa Blinkenberg.