EU vil liberalisere al passagerdrift og tvinge medlemslandene til at sende samtlige sine 215.000 kilometer togstrækninger i udbud hos private og udenlandske togfirmaer fra 2020.

Det er konsekvensen af den såkaldte fjerde jernbanepakke, som EU-parlamentet vedtog i går.

Det kan meget hurtigt medføre ringere service for kunderne og dårligere løn og arbejdsvilkår for de ansatte.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Planerne om en totalliberalisering af passager-togdriften vækker bekymring hos de europæiske jernbanearbejdere, der i flere dage har demonstreret foran parlamentet.

- Vi er triste over, at EU bekymrer sig mere om at åbne op for liberalisering af jernbanerne end om at beskytte de ansatte mod social dumping. Den nye EU-lovgivning vil fremme den billigst mulige operatør på bekostning af de ansatte og deres arbejdsvilkår, hvilket er en åben dør for social dumping, siger præsidenten for jernbanesektoren i Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, Guy Greivelding.

ETF frygter, at en liberalisering vil føre til øget arbejdsløshed, at flere vil blive ansat via vikarbureauer og i usikre jobs med fleksible timetal og splittede vagter. Alt sammen uden hensyn til konsekvenserne for kvaliteten af service og sikkerheden for passagererne.

Yderområderne kan blive svigtet

Transportarbejderne forudser også, at fremtidens operatører kun vil satse på de mest profitable linjer og afgange – på bekostning af afgange til og fra tyndt befolkede områder og på trods af princippet om, at alle borgere har ret til adgang til offentligt transport.

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, deler Det Europæiske Transportarbejderforbunds kritik af jernbanepakken.

Hun mener, at der er en reel fare for, at tyndt beboede egne ikke vil få den samme type service, hvis private selskaber ikke længere finder det rentabelt at stoppe i små byer med et spinkelt kundegrundlag.

– Private togselskaber skal først og fremmest skabe profit til deres aktionærer. De har ikke den samme offentlige forpligtelse som statsejede selskaber. Og hvis de skal kunne konkurrere med de offentlige togselskaber og samtidig skabe et overskud, som gør aktionærerne glade, så kan det meget hurtigt medføre ringere service for kunderne og dårligere løn og arbejdsvilkår for de ansatte, siger Rina Ronja Kari.

I Danmark er i dag cirka 15 procent af jernbanenettet sendt i udbud, nemlig en række midt- og vestjyske strækninger, hvor Arriva siden 2003 har stået for togdriften. Men fremover skal den danske togdrift altså "som udgangspunkt" sendes i udbud. Nationalstaterne kan kun undgå at tilbyde sine strækninger til private, hvis de kan bevise, at de offentlige strækninger er "mere effektive". Herudover skal private til enhver tid kunne oprette konkurrerende strækninger.

Har forsøgt at råbe op siden 2013

Det Europæiske Transportarbejderforbund har, siden EU-kommissionen i 2013 lancerede sin fjerde jernbanepakke, forsøgt at råbe politikerne op om konsekvenserne.

EU har tidligere vedtaget en række jernbanepakker, der arbejder frem mod standardisering af jernbanerne i EU, og skal gøre det muligt for togfirmaer over hele EU at byde ind på togstrækningerne. Det gælder både tekniske sikkerhedsregler og arbejdsbetingelser. Målet er at gøre jernbanetrafikken til et ensartet markedsområde, hvor alle nationale hindringer er fjernet.

Efter gårdsdagens afstemning i EU-parlamentet er det nu op til EU's transportministre formelt at vedtage pakken.