Står det til EU, skal de danske skattydere fra 2021 betale to milliarder kroner mere om året for at være medlem af EU.
Ifølge budgetforslaget fra EU-kommissionen skal det danske kontingent hæves fra nu 17,7 milliarder kroner til 19,7 milliarder kroner med virkning fra næste budgetperiode, der løber fra 2021 til 2027.
Man burde forholde sig til virkeligheden efter Brexit og sænke EU’s budget.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
Hertil skal blandt andet lægges toldindtægter, som Danmark kradser ind på EU’s vegne. Derfor ender den samlede regning for, hvor meget Danmark skal betale til EU, på 22,3 milliarder kroner.
Danmark er i forvejen blandt EU's nettobidragyder-lande. Det vil sige, at vi betaler mere i kontingent, end vi får tilbage fra EU i form af eksempelvis landbrugsstøtte og regionalstøtte.
– Det virker helt forrykt, at EU nu vil afkræve medlemslandene og skatteborgerne endnu flere penge. Man burde forholde sig til virkeligheden efter Brexit og sænke EU’s budget, siger medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.
I 2017 betalte Danmark i alt 17,4 milliarder kroner til EU – mens de samlede indtægter fra EU var på 8,3 milliarder kroner. Af de penge, som Danmark får igen, går langt den overvejende del – cirka tre fjerdedele – til landbrugsstøtte.
Budget på 9600 milliarder euro
EU-kommissionen foreslår, at EU’s budget skal være på 9600 milliarder euro i perioden 2021-2027 (mod cirka 7500 milliarder euro i perioden 2014 til 2020).
EU's øgede udgifter skyldes blandt andet, at støtten til våbenindustrien skal boostes massivt de kommende år - fra 4,5 milliarder kroner i dag til 97,5 milliarder kroner i år 2027.
Andre mange milliarder skal bruges på et nyt såkaldt reformstøtteprogram med et budget på 187 milliarder kroner, som skal sikre euro-reformer i medlemslandene og knytte ikke-euromedlemslande tættere på euroen.
Det nye budget afsætter også penge til at styrke grænsekontrollen i EU. Det skal ske ved at oprette en stående styrke på 10.000 grænsevagter og øge budgettet til overvågningen af EU's ydre grænse fra cirka 100 milliarder kroner til 255 milliarder kroner.
Udvidelsen af budgettet kommer på trods af, at EU kommer til at mangle omkring 100 milliarder kroner om året, når Storbritannien træder ud af EU i 2019, fordi Storbritannien - ligesom Danmark - er nettobridragyder i EU.
De resterende 27 EU-lande skal ifølge EU-kommissionens plan altså både dække Storbritanniens bidrag, samt betale regningen for at hæve EU’s budget med 1,114 procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt (BNP).
Lægger penge til side
Den danske regering meddelte tidligere på året, at den er uenig med EU-kommissionen og afviser ønskerne om et større EU-budget og et øget medlemsbidrag.
I sit finanslovsforslag for 2019 sætter regeringen dog 700 millioner kroner til side for at tage højde for, at der kan komme en ekstraregning, når briterne til næste år forlader EU.
EU's budget og stigningen i Danmarks EU-kontingent er et foreløbigt skøn. Det endelige EU-budget for 2019 er endnu ikke er forhandlet færdigt mellem ministerrådet og EU-parlamentet. Det sker først senere på efteråret.
– Heldigvis lader den danske regering og de fleste andre danske partier til at modsætte sig EU-Kommissionens vanvittige budget-ønsker. Vi må holde dem fast på denne position, når forhandlingerne starter. De danske vælgere skal ikke betale en krone mere. Juncker og EU-kommissionen må simpelthen stoppes, siger Rina Ronja Kari.
Danmark er et af de lande, der – målt per indbygger – betaler mest til EU. Hver eneste dansker betaler hver dag 8,50 krone for at være medlem af EU, viser EU-kommissionens egne tal. Kun Irland, Belgien og Luxembourg betaler mere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278