Hvis retsundtagelsen afskaffes, vil en dommer eller anklager fra et andet EU-land kunne kræve en mistænkt i Danmark aflyttet, overvåget, skygget, ransaget, rumaflyttet eller udleveret til afhøring.

Det er konsekvensen, hvis danskerne stemmer ja ved en kommende folkeafstemning om retsundtagelsen. Dermed bliver Danmark en del af EU's overstatslige retspolitik, der indeholder en række direktiver - heriblandt direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse.

Hvis EU-direktivet bliver gældende ret i Danmark skal den danske dommer - uden at blinke - godkende kravet fra Grækenland om at indsamle og udlevere beviser
Henning Sørensen, SDU

Allerede i dag kan eksempelvis græsk politi anmode om, at en dansker bliver aflyttet eller får sin bopæl ransaget. Men i dag skal det godkendes af en dansk domstol. Sådan vil det ikke være, hvis Danmark bliver underlagt EU's Efterforskningskendelse, forklarer strafferetsekspert Henning Sørensen til Arbejderen.

Han er adjunkt med speciale i strafferet og EU på Syddansk Universitet.

- I dag skal udenlandske myndigheder overbevise en dansk dommer om, at de har stærke beviser nok til at indlede en sag og efterforske, aflytte, overvåge eller ransage en dansk statsborger i Danmark. Hvis EU-direktivet bliver gældende ret i Danmark, skal den danske dommer - uden at blinke - godkende kravet fra eksempelvis Grækenland om at indsamle og udlevere beviser, med mindre kravet har formelle fejl, siger Henning Sørensen.

Fremover bliver den danske dommer reduceret til kun at skulle kontrollere, at en dommer i Grækenland, Rumænien eller andre EU-lande har overholdt de formelle procedurer, uddyber Henning Sørensen.

- Hvis vi frasiger os retten til selv at vurdere, om de udenlandske myndigheders beviser er stærke nok, må vi leve med de beslutninger, de udenlandske myndigheder tager - også selvom der er tale om danske statsborgere, siger han.

Bred definition af "beviser"

EU's efterforskningskendelse afgrænser ikke, hvad "et bevis" kan være.

- Det kan være alt - lige fra telefonaflytning, overvågning, skygning, ransagning, rumaflytning, din surfen på internettet, afhøring af vidner, oplysninger om din bankkonto og andre dokumenter om dig, oplysninger fra telefonmaster om, hvor du har befundet dig, hvornår, dokumenter, en hammer eller en pistol.

Herudover kan udenlandske dommere og anklagemyndigheder også kræve en mistænkt eller et vidne afhørt i udlandet eller via telefon- eller videokamera. 

Målet med EU's efterforskningskendelse er at fjerne de indre grænser og skabe ét fælles område, hvor medlemslandene kan efterforske og straffe på tværs af landegrænser efter fælles EU-standarder.

- Tanken, der ligger bag, er, at det er ligegyldigt, om dommeren sidder i København eller Athen. Det er en naturlig konsekvens af, at EU vil være ét retsområde, påpeger Henning Sørensen.

EU's logik er, at hvis de andre EU-lande har skrevet under på Den Europæiske Menneskeretskonvention, skal vi have tillid til dem. Men så simpelt er det ikke, advarer juraeksperten.

- Selvom både Grækenland og Italien har underskrevet Menneskeretskonventionen har Menneskeretsdomstolen flere gange dømt dem for at overtræde konventionerne.

Nationale forskelle

Og der er store nationale forskelle på retssystemerne i de forskellige EU-lande.

- Strafferetten, retsplejeloven og hele retsmentaliteten hos forskellige landes dommere er et resultat af en konkret historisk og kultur proces i hvert enkelt land. Strafferetten afspejler, hvad vi som samfund mener skal være strafbart, og hvordan det skal straffes. Derfor er hele det retslige område et meget omtåleligt område. Hvis en stat mister sin ret til at bestemme, hvad der skal efterforskes, og hvad der skal være strafbart, ja så mister nationalstaten jo reelt sin magt, siger Henning Sørensen.

I Danmark skal politiet eksempelvis stille en anholdt for en dommer inden for 24 timer - mens en mistænkt i Sverige kan sidde fængslet i op til tre dage. Og i Belgien har en mistænkt ikke krav på at have sin forsvarer med under politiets afhøringer.

EU-direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse skal først være skrevet ind i de nationale lovgivninger den 22. maj 2017. Derfor har landene endnu ikke gjort sig erfaringer med konsekvenserne af direktivet.

Men hvis man vil have et fingerprej om, hvor store forskellene er på landenes retssystemer og retspraksis, kan man bare se på erfaringerne med EU's arrestordre, der giver et EU-land ret til at kræve en mistænkt fra et andet EU-land arresteret og udleveret.

- Der findes stribevis af sager i forbindelse med EU's arrestordre, som viser, hvor problematisk det er, at lave lovgivning på tværs af landegrænserne på retsområdet. Eksempelvis blev en ung hollænder udleveret til Portugal efter at have stjålet en øl. Og en anden englængder blev anholdt i England og sedt til Polen efter at have kørt fuld på cykel i Polen. Det er jo absurd, at man kan blive udleveret for den slags småting. Vi vil givetvis se samme udvikling når det gælder efterforskningskendelsen, mener Henning Sørensen.