10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-ministre stopper ikke social dumping

EU-direktiv til revision

EU-ministre stopper ikke social dumping

EU's beskæftigelsesministre har vedtaget en revision af udstationeringsdirektivet, som ikke gør noget ved den sociale dumping, der følger af arbejdskraftens frie bevægelighed, mener europæisk fagbevægelse

Et revideret udstationeringsdirektiv vil fortsat stille begrænsninger for dansk fagbevægelses mulighed for at gribe ind over for social dumping via udstationeret arbejdskraft.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det blev ikke til et opgør med social dumping, da EU-landenes beskæftigelsesministre mandag blev enige om et udkast til en revision af EU's udstationeringsdirektiv. Det mener den europæiske sammenslutning af faglige landsorganisationer, EFS. Og det samme gør Enhedslisten herhjemme.

Det er frygteligt naivt, hvis man tror, at problemerne med social dumping er løst med revisionen af udstationeringsdirektivet.
Finn Sørensen, Enhedslisten

Beskæftigelsesministrene vedtog efter 11 timers diskussion et kompromisforslag, der i store træk følger EU-kommissionens udspil. Det skal ifølge EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker sikre "samme løn til samme arbejde samme sted" ved at udvide direktivets minimumsbestemmelser om løn og arbejdsforhold for udstationerede arbejdere.

Der sikrer udspillet bare ikke, vurderer Liina Carr, EFS' forbundssekretær. Hun  peger blandt andet på, at det kompromisforslag, ministrene blev enige om, ikke anerkender en stor del af de mange typer af kollektive overenskomster, og ikke giver noget juridisk grundlag for, at direktivet kan blive et instrument for beskyttelse af arbejderrettigheder.

Så bort fra "gult kort"

Revisionen af udstationeringsdirektivet har været længe undervejs. Sidste år gav 11 lande, herunder Danmark, EU-kommissionens forslag "det gule kort", fordi de mente at forslaget ikke respekterede den nationale selvbestemmelse.

Arbejdsgiverorganisationer i både øst- og vestlige EU-lande har fra starten været imod flere begrænsninger på mulighederne for at bruge udstationeret arbejdskraft. Fra dansk side deltog dog også også fagbevægelsen i en del af kritikken. Det var omkring det forhold, at EU-kommissionen ville fjerne en vigtig paragraf om, at det er EU's medlemslande, der selv bestemmer, hvad begrebet (mindste)løn skal indeholde.

EU-kommissionen valgte dog at se bort fra indsigelserne. Et kompromisforslag fra det maltesiske EU-formandskab i foråret har rettet lidt op på de danske kritikpunkter, mener regeringen. Derfor stemte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mandag for forslaget.

Det er dog ikke noget Dansk Arbejdsgiverforening bryder sig om.

– Med denne aftale angriber man hele dynamikken ved den frie bevægelighed i EU. En bevægelighed, hele EU ellers har nydt godt af. At begrænse den frie bevægelighed i EU er naturligvis den helt forkerte vej at gå, når vi bør gøre det stik modsatte, lyder det fra DA-direktør direktør Jacob Holbraad.

Lagt over til trepartsforhandlinger

Den endelige revision af udstationeringsdirektivet skal nu forhandles på plads gennem trepartsforhandlinger mellem Ministerrådet, EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg og EU-kommissionen.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtog i sidste uge sit eget kompromisforslag, der blandt andet skal sikre, at der bliver tale om reel ligeløn, samtidig med at løn og arbejdsforhold fortsat er et nationalt anliggende. Desuden indeholder udvalgets indstilling også muligheden for at indføre kædeansvar, så også underleverandører af udenlandsk arbejdskraft i Danmark skal følge danske overenskomster og lokalaftaler.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er den eneste danske EU-parlamentariker i beskæftigelsesudvalget, hvor der har været hård kamp udfaldet.

I sin blog på avisen.dk kalder hun resultatet "en vigtig delsejr", men understreger også, at "selvfølgelig løser vi ikke problemet med social dumping, for der er jo stadig den grundlæggende konflikt mellem det indre marked og arbejdstagernes rettigheder".

EFS' forbundssekretær Liina Carr håber, at et stærkt mandat til EU-parlamentets forhandlere kan sikre en mere retfærdig aftale.

Kræver opgør med fri bevægelighed

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen tror dog ikke på, at udfaldet af trepartsforhandlingerne om direktivet vil føre til et opgør med social dumping

– Det er frygteligt naivt, hvis man tror, at problemerne med social dumping er løst med revisionen af udstationeringsdirektivet. Udenlandske fuskerfirmaer kan stadig uhindret krydse grænsen, uden at danske myndigheder og fagforeninger har redskaber til at forhindre det. Det samme gælder danske virksomheders stigende import af billig arbejdskraft fra Østeuropa, siger Finn Sørensen til Arbejderen.

Hvis vi for alvor skal social dumping til livs, så kræver det et opgør med reglerne om fri bevægelighed, understreger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

– Medlemsstaterne skal for eksempel have ret til at udelukke udenlandske virksomheder, som ikke kan dokumentere, at de er lovlige, eller som gentagne gange bryder dansk lovgivning. Fagforeningerne skal have mulighed for at godkende ansættelseskontrakter, så det sikres, at udenlandske arbejdere ansættes på lige vilkår. Og først og sidst skal vi have gjort op med EU-domstolens mulighed for at blande sig i den frie forhandlings- og konfliktret, siger Finn Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. okt. 2017 - 07:58   27. okt. 2017 - 14:35

Social dumping

he@arbejderen.dk
Udstationeringsdirektivet fra 1966
  • Udstationeringsdirektivet fra 1996 regulerer en af EU's fire "friheder", nemlig fri bevægelighed for tjenesteydelser.

  • Ethvert EU-lands virksomheder har ret til at tilbyde tjenesteydelser i hele EU, for eksemple bygge- og anlægsprojekter. Udstationeringsdirektivet fastsætter rettigheder og pligter for EU-virksomheder, der udstationerer ansatte for at udføre et sådant arbejde i et andet EU-land.

  • Udstationeringsdirektivet slår fast, at de udstationerede arbejdere har visse minimumsrettigheder, herunder bestemmelser om maksimal arbejdstid og minimal hviletid samt mindsteløn i det EU-land, hvor de udstationerede udfører arbejdet. Det er op til værtslandet at definere begrebet mindsteløn ud fra "national lovgivning og/eller national praksis".

  • EU-domstolen har dog afsagt domme, som slår fast, at fagbevægelsen i det land, hvor de udstationerede udfører arbejdet, kun må konflikte for minimumsrettighederne for udstationerede, og at mindstelønnen skal være en veldefineret størrelse, enten via lovgivning eller gennem overenskomster, som er gældende for hele området i værtslandet.