23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-modstandere vil kæmpe for folkeafstemning om bankunion

Årsmøde i Folkebevægelsen mod EU

EU-modstandere vil kæmpe for folkeafstemning om bankunion

Folkebevægelsen mod EU vil i det kommende år føre en selvstændig politisk kampagne for at få den folkeafstemning om bankunionen, som ja-partierne for alt i verden vil undgå.

Årsmødet i Folkebevægelsen mod EU samlede 165 delegerede og 30 gæster og var dermed det største i ti år.
FOTO: PN
1 af 1

I det kommende år vil Folkebevægelsen mod EU prioritere EU's kommende bankunionen og retspolitikken højt.

Det blev besluttet på organisationens årsmøde, som sluttede i dag med vedtagelse af en arbejdsplan for det kommende år. 

Social dumping er en direkte konsekvens af EU's indre marked og dermed uløseligt forbundet med EU-medlemskabet.

"De to områder skal have hele organisationens opmærksomhed", hedder det i arbejdsplanen, som også slår fast, at der skal føres en selvstændig politisk kampagne for at få den folkeafstemning om bankunionen, som ja-partierne for alt i verden vil undgå.

Ligeledes vil Folkebevægelsen kæmpe for, at når retsundtagelsen skal til folkeafstemning, skal det ske på et fair og oplyst grundlag.

Og der er allerede konkrete aktiviteter i gang. Den 24. januar holder Folkebevægelsen - i samarbejde med de kollektive medllemmer - et seminar om retsundtagelsen i København.

Mod handelsaftale og social dumping

Folkebevægelsen ser det også som en vigtig opgave at bidrage til, at den såkaldte "frihandelsaftale" mellem EU og USA, Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP, ikke bliver gennemført.

"Kernen i aftalen, der forhandles i øjeblikket, er at sætte demokratiet ud af kraft og erstatte lovgivning med aftaler forhandlet mellem EU og USA's regering til fordel for industrien", hedder det i arbejdsplanen.

Også kampen mod social dumping er en højt prioriteret aktivitet.

"Social dumping er en direkte konsekvens af EU's indre marked og dermed uløseligt forbundet med EU-medlemskabet", står det i arbejdsplanen, som også slår fast, at Folkebevægelsen aktivt vil kræve, at udenlandske arbejdstagere arbejder på danske løn- og arbejsvilkår i Danmark.

"Vi kan ikke aceptere, at mennesker udnyttes og underbetales. Et led i denne kamp er kravet om arbejdsklausuler, der sikrer danske løn og arbejdsvilkår for alle ansatte".

Der blev også taget konkrete initiativer til at styrke Folkebevægelsens faglie indsats. I en pause samledes de faglige medlemmer, og her blev det blandt andet besluttet, at det faglige udvalg vil indbyde alle faglige medlemmer til et møde i foråret.

En stærkere organisation

Årsmødet samlede 165 delegerede og 30 gæster og var dermed det største i ti år. Alligevel slår arbejdsplanen fast, at "på trods af fremgangen ved EU-valget kan vi se, at ikke alle dele af Folkebevægelsen mod EU er så stærke, som vi kunne ønske. Det er derfor afgørende, at Folkebevægelsen mod EU aktivt prioriterer at styrke bevægelsen politisk og organisatorisk".

Konkret slås det besluttet, at komiteerne skal styrkes blandt andet gennem at få genetableret et komitéudvalg, der skal etableres et ungdomsnetværk, og der skal tages initiativer, som styrker de individuelle og kollektive medlemmers rolle som ambassadører for Folkebevægelsen.

En arbejdsgruppe, som blev nedsat efter parlamentsvalget, skal frem mod årsmødet i 2015 komme med konkrete forslag, som kan løfte organisationen både politisk og organisatorisk.

Endelig vil Folkebevægelsen gerne have mange flere medlemmer. Det blev derfor besluttet, at et "introduktions-kontingent" på 50 kroner for det første års medlemsskab gøres til et permanent tilbud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2014 - 13:26   27. okt. 2014 - 10:40

EU-modstand

bi@arbejderen.dk
Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
  • Bevægelsen har i dag cirka 3300 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • 20 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
  • Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor vil Folkebevægelsen ikke være repræsenteret i EU-parlamentet de kommende fem år.
  • Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.