Den 26. og 27. oktober mødes EU-modstandere fra hele landet til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i København.

Når vi ikke længere sidder i Parlamentet, har vi en langt større grad af frihed. Vi behøver ikke længere forholde os til det ene eller andet spørgsmål i EU-systemet.
Åge Staun

En central del af landsmødet bliver en debat om, hvordan bevægelsen skal udvikle sig i de kommende år efter at have tabt sit mandat i EU-parlamentet.

Arbejderen har taget en snak med fire forskellige medlemmer for at høre deres bud på, hvad der skal ske. De peger alle på, at det er helt nødvendigt at skabe en bredere bevægelse, der kan samle danskerne om kravet "ud af EU".

Skær ind til benet

– Vi skal favne endnu bredere, end vi gør i dag, hvor vi har en stor overvægt at centrum-venstre medlemmer og ikke så mange borgerlige. Vi skal formå at appellere til flere forskellige politiske målgrupper på samme tid. Vi skal tydeliggøre de værdier, Folkebevægelsen står for. Vi skal blive bedre til at forklare, hvorfor vi er EU-modstandere, og hvorfor vi vil ud af EU, forklarer Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

Hun er 24 år og talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Herudover arbejder hun til daglig med markedsføring og kommunikation i virksomheden FrontAvenue, der udvikler arbejdsmiljø-software.

– Vi skal skære ind til benet og prioritere nogle ganske få områder. Jeg mener, at vores omdrejningspunkt bør være folkestyre, miljø og solidaritet. Det, mener jeg, er Folkebevægelsens kerneværdier, og det er så brede værdier, at de kan samle alle – lige fra den unge klimaaktivist til liberale og konservative.

– Det er stadig kontroversielt at sige, at man vil ud af EU. Men der findes masser af EU-skepsis og EU-modstand ude blandt vælgerne. Vi skal have talt os ind på dem og gøre konkret, hvorfor løsningen er at komme ud af EU, lyder det fra Susanna Dyre-Greensite.

Vi skal favne endnu bredere, end vi gør i dag, hvor vi har en stor overvægt at centrum-venstre medlemmer og ikke så mange borgerlige.
Susanna Dyre-Greensite

Hun mener, at det er vigtigt, at Folkebevægelsen favner bredt for at kunne vokse sig større.

– EU-modstandskampe kan ikke dækkes alene af noget enkelt parti. Det kræver en samlende folkelig bevægelse. At favne bredere betyder imidlertid ikke, at vi skal mene mindre. Vi skal tydeliggøre vores tværpolitiske værdier. 

Hun er lige vendt hjem fra Norge, hvor hun har besøgt Nei Til EU.

– Det var spændende at høre om, hvordan de arbejder. Besøget i Norge handlede om, hvordan vi gør samarbejdet mellem vores organisationer endnu bedre. Hjemme i Danmark kan vi lære meget af, hvordan de organiserer sig, og hvordan de kommunikerer i Norge.

– Norske Nei Til EU har eksempelvis haft stor succes med at supplere deres lokalkomiteer – som har varierende aktivitetsniveauer – med fylkeskomiteer (regionskomiteer), som er meget aktive. Og så går Nei Til EU's kommunikationsstrategi ud på at have nogle få, klare budskaber, som de uddyber med længere analyser. Der er bestemt inspiration at hente. Vi blev enige om at udveksle de analyser om EU, som vi hver især producerer, fortæller Susanna Dyre-Greensite.

Nei til EU besøger Folkebevægelsen mod EU's landsmøde og holder et oplæg om, hvordan man kan være en stor EU-modstandsorganisation uden at være repræsenteret i et parlament.

Netværk skal udbygges

I København bor den 34-årige sognepræst Johanne Langdal Rindsig. Hun er aktiv i Folkebevægelsen mod EU og i Retsforbundet og peger blandt andet på, at der skal arbejdes mere i forhold til erhvervslivet:

– Vi skal tænke i nye baner og nye mulige samarbejdspartnere. Vi skal udbygge vores netværk, så vi kan få vores budskaber endnu bredere ud. Både i forhold til de politiske partier, men også i forhold til organisationer og erhvervsliv, siger Johanne Langdal Rindsig til Arbejderen.

– Det kan eksempelvis være ude i kommunerne, hvor det er oplagt, at Folkebevægelsen går i dialog med kommunalpolitikere og gør dem opmærksomme på, hvor stor en del af deres arbejde der er påvirket af EU.

Hun uddyber:

– Erhvervslivet er jo også påvirket af EU. EU's skadelige lovgivning overfor dansk erhvervsliv er især synlig i transportsektoren, hvor EU har åbnet op for social dumping, der skævvrider konkurrencen. Det er oplagt at vi allierer os med transportvirksomheder.

Vi skal udbygge vores netværk, så vi kan få vores budskaber endnu bredere ud. Både i forhold til organisationer og erhvervsliv.
Johanne Langdal Rindsig

– Det er også oplagt for EU-modstanden at samarbejde med de danske landmænd. Der er en masse tåbelig EU-regulering på hele landbrugsområdet, mener Johanne Langdal Rindsig

Plejer er død

Den 60-årige kirkegårdsgartner fra Mørke, Karen Sunds, mener, at "plejer er død".

– Vi er simpelthen ikke tværpolitiske nok. Den udfordring skal vi have løst. Vi skal give rum til de borgerlige kræfter. De skal føle, at der er plads til dem, og at Folkebevægelsen også er deres hjem, siger Karen Sunds til Arbejderen.

– Hvis ikke Folkebevægelsen åbner endnu mere op og formår at samle endnu flere borgerlige, så er det utopi at tro, at vi kan stå i spidsen for kampen for en dansk udmeldelse af EU. Det kræver en enorm stærk og bred folkelig bevægelse. Erfaringerne fra brexit viser, at tilhængerne er klar til at bruge alle midler mod EU-modstanderne. Hvis ikke Folkebevægelsen tager ansvar og påtager os arbejdet med at organisere bredt blandt de borgerlige, så bliver det Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der kommer til at stå i spidsen for den EU-kritiske bevægelse.

Selv er hun aktiv i Kommunistisk Parti og formand for Folkebevægelsens komité på Djursland.

Karen Sunds mener, at EU-modstanderne skal bruge landsmødet til at stoppe op og sætte gang i en proces og bruge det næste års tid til at transformere sig. Kort sagt genfinde sig selv. 

– Vi skal tilbage til rødderne. Jeg mener, at de tre politiske pinde, vi skal samle os om er: Vi er modstandere af EU. Vi vil ud af EU, og vi vil genvinde vores nationale selvbestemmelse. Det er Folkebevægelsens kerneværdier. Og så er der plads til, at både klimaaktivisten og landmanden, der sprøjter, kan være med.

Hun peger også på, at der er brug for et nyt program:

Vi skal have en slags minimums-program, hvor vi kun har det mest nødvendige med. Folkebevægelsens nuværende program er alt for omfattende.
Karen Sunds

– Folkebevægelsen skal have en slags minimumsprogram, hvor vi kun har det mest nødvendige med. Folkebevægelsens nuværende program er alt for omfattende, fordi vi skulle have en holdning til alt muligt, da vi sad i EU-parlamentet. Det nye program skal ikke bare være et stykke skrivebordsarbejde. Jeg forestiller mig, at vi inddrager borgerlige kræfter omkring Folkebevægelsen i at udarbejde programmet, så de fra start føler ejerskab til det nye program.

Det er ikke kun det politiske program, der skal være tværpolitisk. Også Folkebevægelsens organisation skal indrettes, så det bliver lettere at rumme flere forskellige politiske strøminger, lyder det fra Karen Sunds.

Sammen om et fælles mål

I maj var Åge Stauns navn og ansigt for første gang at finde på Folkebevægelsens Liste N ved EU-parlamentsvalget.

Han er 72 år, bor i Skive og er direktør i den danske afdeling af det engelske/nordirske selskab A-One/Devenish, der producerer specialprodukter til produktion af dyrefoder. 

Han stillede op for Liste N for at styrke bredden og vise, at der også er direktører med i Folkebevægelsen.

– Jeg fik flere tilbagemeldinger fra advokater og direktører i min omgangskreds, der var overraskede over, at jeg stillede op for Liste N. De troede, at Folkebevægelsen var venstreorienteret. Vi står overfor en stor opgave med at vise befolkningen, at vi er en tværpolitisk bevægelse, fortæller Åge Staun til Arbejderen.

– Det er vigtigt, at vi bryder igennem muren og brænder igennem med budskabet om, at vi er EU-modstandere på tværs af politiske skel, der er gået sammen om at kæmpe for et fælles mål: At komme ud af EU. I den kamp sætter vi alle vores øvrige politiske uenigheder til side. 

– Vi skal lægge mere vægt på, at vi er tværpolitiske og rummer mennesker fra alle samfundslag, landsdele og med forskellige holdninger til, hvordan Danmark, Europa og verden skal udvikle sig. Vi skal blive bedre til at organisere den vestjyske landmand, klimaaktivisten i København, direktøren, advokaten, buschaufføren og alle andre danskere, der vil være med til at kæmpe for at få Danmark ud af EU.

Hvis vi får synliggjort, at vi er en bred, tværpolitisk modstanderbevægelse, så kan vi udløse de folkelige kræfter, der skal til for at få en folkeafstemning om EU-medlemskabet – og vinde den.
Åge Staun

Selvom Folkebevægelsen mod EU står i en svær situation, så er Åge Staun optimist.

– Der er en masse EU-modstand ude i befolkningen. Hvis vi får synliggjort, at vi er en bred, tværpolitisk EU-modstanderbevægelse, så kan vi udløse de folkelige kræfter, der skal til for at få en folkeafstemning om EU-medlemskabet – og vinde den.

– Når vi ikke længere sidder i Parlamentet, har vi en langt større grad af frihed. Vi behøver ikke længere forholde os til det ene eller andet spørgsmål nede i EU-systemet. Det frigør nogle organisatoriske kræfter og politiske kræfter. Folkebevægelsen er reelt de eneste, der kæmper for, at Danmark kommer ud af EU, og ikke har nogen illusioner om, at det kan lade sig gøre at reformere EU indefra. Når det efterhånden går op for danskerne, så vil flere og flere også se nødvendigheden af Folkebevægelsen mod EU og EU-modstanden, lyder det fra Åge Staun.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her