EU-Parlamentet er i gang med at opbygge et netværk af mediepartnere, som skal "fremme og udbrede en bedre forståelse af Europa-Parlamentets identitet, rolle og politiske karakter som EU’s eneste demokratisk valgte organ".

Det er et led i EU-parlamentets "kommunikationsstrategi", og til formålet har parlamentet afsat 100 millioner kroner.

EU-oplysning er ikke neutral. Det er problematisk, at EU-parlamentet er klar til at bruge en masse penge på at markedsføre sig selv. 
Lars Kabel, lektor DMJ

Her i marts er det muligt at søge om at få del i pengene, som skal bruges til "at kommunikere om Europa-Parlamentets aktive engagement i politikområder af stor betydning for EU’s borgere" og "at udbrede information og fremme dialogen om Europa-Parlamentets aktiviteter".

Før man kan søge om tilskud, skal man dog anerkendes som mediepartner. Det blev Altinget sidste år, og det synes Rasmus Nielsen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, ikke er spor problematisk.

Altinget som mediepartner

– Det svarer til, at Folketinget via mediestøtten er med til at sikre udgivelsen af danske dagblade på betingelse af, at de formidler dansk demokrati, skriver Rasmus Nielsen i en mail til Arbejderen.

Han afviser, at det betyder noget, hvor pengene kommer fra.

– Jeg anser EU-midler for at lugte lige så lidt som licens og anden form for national dansk mediestøtte. Det er en journalistisk dyd, at netop redaktionen bestemmer, hvad der spilles, uanset hvem der køber entré.

Rasmus Nielsen afviser også, at Altinget laver en slags sponsoreret journalistik.

- Det vil jeg klart afvise. Men det er op til vores læsere at afgøre. Hvis nogen mener, vi ikke er troværdige, kan de lade os være og søge deres information andetsteds.

Som eksempel på, hvad Altinget har fået støtte til, nævner han et informationssite, som er målrettet en ung målgruppe fortrinsvist igennem undervisning på for eksempel gymnasier og højskoler.

– Udgangspunktet er, at de unge skal have bedre forudsætninger for at navigere i det samfund, de er en del af, herunder EU, påpeger Rasmus Nielsen.

EU suger mediers troværdighed

Lars Kabel er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i medieteori. Han er kritisk overfor, at EU hyrer medier til at skrive om Parlamentets store betydning for borgerne:

– EU-oplysning er ikke neutral. Derfor er det problematisk, at EU-parlamentet er klar til at bruge en masse penge på at markedsføre sig selv. Selvfølgelig betyder det noget, hvor pengene kommer fra. Hvis et medie får en million fra EU-parlamentet til at lave journalistik, så har det selvfølgelig en betydning for indholdet. Der er tale om sponsoreret journalistik. Der er tale om PR for EU forklædt som jornalistik. EU suger af mediernes troværdighedskapital. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at der er mange medier, der vil lade sig købe af EU, siger han til Arbejderen. 

– Fordelen for EU er, at hvis man via penge og parnerskaber kan komme helt ind i redaktionslokalet og få sit budskab ud herfra, så står man langt bedre, end hvis man lavede en egentlig reklame, lyder det fra Lars Kabel.

Også professor i medievidenskab ved Københavns Universitet, Stig Hjarvard, mener, at det kan være problematisk, hvis EU forsøger at få traditionelle nyhedsmedier til at være EU-formidlere.

– Hvis der bare var tale om private kommunikationsselskaber, så ville det være ukontroversielt. Hvis EU forsøger at få traditionelle nyhedsmedier til at være EU-formidlere, kan det være problematisk. Herhjemme har vi tradition for selvstændige og kritiske medier. Det er ikke sådanne mediers opgave at lave reklame for EU. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, at nationale medier som eksempelvis Politiken vil gå ind i sådan et samarbejde, siger Stig Hjarvard til Arbejderen.

Taskforce overvåger medier

Partnerskaber med medier er ikke EU's eneste forsøg på at præge mediernes syn på EU.

EU har oprettet enheden East StratCom Task Force, der har til opgave at overvåge medier i og udenfor EU, især i Østeuropa. Taskforcen har et netværk af omkring 450 personer, der holder øje med, om der bliver spredt såkaldt "falske nyheder" om EU fra blandt andre Rusland, EU-modstandere, fredsbevægelsen og andre, der er kritiske overfor EU's politik.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor skal stoppe russisk "misinformation"

Hver uge udgiver taskforcen et nyhedsbrev, hvor man registrerer kritikerer og forsøger at tilbagevise kritiske blogs og artikler.

Taskforcen hører under EU's Udenrigstjeneste og har 11 ansatte på fuld tid - heriblandt en dansker.