EU-parlamentet havde torsdag chancen for at vedtage en række forslag, der kunne have gjort EU's budget for perioden 2020 til 2027 lidt grønnere.

Jeg er dybt skuffet. EU-parlamentet har trods højlydte protester fra klimabevægelsen afvist at kræve en markant grøn omlægning af EU’s budget.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Enhedslisten havde på vegne af GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet stillet tre ændringsforslag til langtidsbudgettet, da Parlamentet torsdag skulle vedtage deres forhandlingsposition forud for forhandlingerne med Rådet om budgettet.

For det første var der forslag om, at andelen af budgettet, der er øremærket til klimaforbedringer, skal hæves fra 30 procent til 50 procent. Samtidig skal kontrollen styrkes med, at de grønne hensigter rent faktisk bliver ført ud i livet.

For det andet skal der sættes en stopper for EU's støtte til naturødelæggende landbrug og kødreklamer.

Og for det tredje skal der indføres et "forureneren-betaler-princip".

Ville øge klimatiltag

Men et stort flertal i EU-parlamentet afviste de tre forslag.

– Jeg er dybt skuffet. EU-parlamentet har trods højlydte protester fra klimabevægelsen afvist at kræve en markant grøn omlægning af EU’s budget. Dermed står vi overfor at skulle bruge milliarder af skattekroner på støtte til fossile brændsler og sort landbrug i de næste syv år. Det er en katastrofe for klimaet. Det sidste, klimakrisen har brug for, er, at der de næste syv år bruges tusinder af milliarder af kroner på tiltag, der vil øge udledningerne og naturødelæggelsen, siger medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten Nikolaj Villumsen.

– Inden valget sidste år var der ingen grænser for de grønne valgløfter fra partierne i Danmark, men i dag (torsdag – red.) har ikke alene højrefløjen, men også SF’s, Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af EU-parlamentet undladt at stemme for forslag om at kræve den nødvendige grønne omlægning i EU-budgettet. Det kan dårligt betegnes som andet end løftebrud, tilføjer han.

EU's regeringsledere blev tirsdag enige om et nyt langtidsbudget.

>> LÆS OGSÅ: Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner

Budgetaftalen øremærker 30 procent af EU-budgettet og genopretningsfonden til såkaldte klimatiltag. Miljøbevægelser har kritiseret aftalen for ikke at afsætte nok penge til klimatiltag og for, at EU's definition af "klimatiltag" er ukonkret og i virkeligheden slet ikke forbedrer klimaet.

EU-ledernes budgetaftale kan først træde i kraft, når EU-parlamentet har godkendt aftalen. EU-parlamentet afviste torsdag at godkende budgetaftalen. Parlamentet vedtog i stedet en resolution med ønsker til, hvad der skal ændres i aftalen.

Nu går forhandlingerne mellem Rådet og EU-parlamentet i gang. Den endelige budgetaftale ventes godkendt af EU-parlamentet i midten af september.

Enhedslistens tre forslag blev stemt ned og er dermed ikke en del af de krav, som EU-parlamentet tager med til forhandlingerne med Rådet.

EU’s langtidsbudget hører under den såkaldt særlige lovgivningsprocedure. Det vil sige, at EU-parlamentet blot skal enten godkende aftalen eller forkaste den. Rådet er ikke forpligtet til at ændre sin budgetaftale på baggrund af EU-parlamentets udtalelser, oplyser EU-oplysningen til Arbejderen.

SF stemte blankt og imod 

Ingen af de øvrige danske medlemmer af EU-parlamentet støttede Enhedslistens forslag. 

SF, Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti undlod enten at stemme eller stemte imod de tre forslag, der kunne have sat et par grønne fingeraftryk på budgettet.

SF undlod at stemme for forslaget om at øremærke flere penge til klimaet samt forslaget om at stoppe EU's støtte til klimaødelæggende landbrug og reklamepenge til mere kød og stemte imod forslaget om at indføre et forureneren-betaler-princip.

– Vi er enige i, at klimaet godt kunne stå stærkere i EU's langtidsbudget. Når vi alligevel undlod at stemme, var det fordi, vi risikerede at stå med et forhandlingsmandat, som den største gruppe i EU-parlamentet – den konservative – ikke kunne bakke op om. Det har krævet et kompromis, forklarer SF's medlem af EU-parlamentet Kira Marie Peter-Hansen til Arbejderen.

– Enhedslistens ændringsforslag havde alligevel ikke nogen gang på jorden i forhold til at få det nødvendige parlamentariske flertal. Det er naivt at tro, at man via det her ændringsforslag kan få regeringslederne til at ændre på deres aftale, som de har brugt fire dage på at forhandle hjem, tilføjer hun.

Kira Marie Peter-Hansen understreger, at hun er politisk enig i ændringsforslaget om at hæve klimastøtten fra 30 til 50 procent.

– Men jeg frygter, at hvis forslaget var blevet stemt igennem, så kunne den konservative gruppe ikke se sig selv i forhandlingsteksten, og vi ville ende med et Parlament, der ikke stod samlet. Det ville gøre kampen mod Rådet sværere. Vi har forhandlet en kompromistekst igennem blandt grupperne i Parlamentet og aftalt med de øvrige partier ikke at stille ændringsforslag til teksten, forklarer hun.

SF's argumenter undrer Enhedslistens medlem af EU-parlamentet.

– Vi kommer ikke i mål med klimakampen, hvis vi giver de konservative i EU-parlamentet vetoret i alle afgørende spørgsmål, som er det, SF reelt har gjort i forhandlingerne. I stedet arbejder Enhedslisten for at samle alle grønne kræfter og øge klimabevægelsens pres på parlamentsmedlemmerne, så vi kan skabe sejre for klimakampen, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Kræver større budget og flere EU-skatter

EU-parlamentet slår i deres forhandlingsmandat fast, at de er "parate til at nægte at godkende langtidsbudgettet", indtil en tilfredsstillende aftale er nået i de kommende forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet.

Det er ikke første gang, at EU-parlamentet – i første omgang – nægter at godkende Rådets udkast til budget. Det samme skete med budgetaftalen for 2014 til 2020 og for budgetaftalen for 2007 til 2013. Efter forhandlinger med Rådet endte EU-parlamentet med at stemme for de to langtidsbudgetter.

EU-parlamentet kræver i sit forhandlingsudspil et større budget og endnu flere skatter og afgifter, end EU-lederne i Rådet er blevet enige om.

Grønne organisationer er kritiske

Mere end 100.000 borgere har foreløbig skrevet under på det åbne brev, som den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg sammen med 320 forskere har sendt til EU’s ledere for at få EU til at tage klimakrisen alvorligt.

Flere miljøorganisationer – heriblandt Greenpeace – havde håbet, at EU's nye budget fik tilføjet en såkaldt eksklusionsliste over aktiviteter, der ikke må bruges EU-penge på, som eksempelvis lufthavnsudvidelser, nye motorveje, fossile brændsler og klimaskadeligt landbrug.

– Selvom 30 procent af EU's budget og genopretningsfond skal gå til at håndtere klimakrisen, var det ikke muligt at få en eksklusionsliste med over de aktiviteter, vi ikke skal støtte, siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Helene Hagel.

– En eksklusionsliste over olie-, kul- og gasproduktion, fossile biler, lufthavnsudvidelser, nye motorveje, natur- og klimaskadelig animalsk landbrugsproduktion, træfældning med mere burde være den første no-brainer, hvis man ellers mente alle de flotte grønne ord. Uden en eksklusionsliste kan det betyde, at alle gode grønne investeringer i den økonomiske genopretning kan blive helt udhulet, fordi vi samtidig kommer til holde kunstigt liv i de sorte industrier, der bør høre fortiden til, tilføjer hun.