15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-regler freder korrupte firmaer

Når EU-udbud bliver påbud

EU-regler freder korrupte firmaer

Et massivt Folketingsflertal har besluttet, at en ny Storstrømsbro skal bygges af en italiensk hovedentreprenør, der har en korruptionssag hængende over hovedet. EU-regler tvinger os til det, siger transportministeren. Men kan det virkelig passe?

EUs udbudsdirektiv dikterer, at den kommende Storstrømsbro skal bygges af et italiensk selskab, der står overfor alvorlige korruptionsanklager.
FOTO: Vejdirektoratet
1 af 1

Vejdirektoratet vil på vegne af staten skrive kontrakt med to italienske selskaber om byggeriet af en ny Storstrømsbro. Også selv om et af selskaberne, Grandi Lavori Fincosit, i øjeblikket bliver undersøgt i Italien for mistanker om korruption og bestikkelse i stor målestok i forbindelse med andre store anlægsbyggerier. En forhenværende topleder i selskabet er allerede dømt for det samme.

Vi kan ikke gøre andet. Det er ikke en lovlig udelukkelsesgrund, at der foregår en efterforskning.
Ole Birk Olesen, transportminister

Samme selskab fik sidste år standset et tunnelbyggeri mellem Italien og Frankrig, fordi korrupte ledere på byggeriet havde solgt metalafstivninger til tunnelen på det sorte marked – med det resultat, at tunnellens vægge styrtede sammen.

EU's udbudsregler fanger

Hvorfor vælger politikerne et sådant selskab til at bygge en vigtig dansk bro? Ifølge transportminister Ole Birk Olesen er det, fordi bordet – i dette tilfælde EU's udbudsregler – fanger.

Når en offentlig myndighed sender en bygge- og anlægsopgave over en vis beløbsgrænse i udbud, træder EU's udbudsregler i kraft. Og de tillader ikke, at en vinder af udbuddet bliver afvist af noget småtteri som mistanke om korruption og bestikkelse hos tilbudsgiveren.

– Vi kan ikke gøre andet. Det er ikke en lovlig udelukkelsesgrund, at der foregår en efterforskning. Det er en lovlig udelukkelsesgrund, hvis der foreligger en endelig dom. Men det gør der ikke, og indtil det sker, opererer vi med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger Ole Birk Olesen til Fagbladet 3F.

Kontrakten skulle være underskrevet allerede den 19. december, dengang også med et tredje, korruptionsmistænkt selskab. Men efter at Fagbladet 3F havde skrevet om de italienske myndigheders korruptionsmistanker mod to af selskaberne, valgte transportminister Ole Birk Olesen på selve dagen at udsætte underskrivelsen. I mellemtiden er det tredje selskab, der også var under mistanke, gået i betalingsstandsning og dermed skrevet ud af kontrakten.

Valg mellem to onder

Hvis den danske stat alligevel havde valgt at annullere kontrakten på grund af korruptionsmistankerne, kunne staten have set frem til at blive idømt en erstatning til de afviste italienere i samme størrelsesorden som den profit, de ville have gået glip af – mindst 100 millioner kroner ud af den samlede pris for brobyggeriet, der er prissat til 2,1 milliarder kroner.

Omvendt er der med underskrivelsen af kontrakten fare for, at de fire tilbudsgivere, der ikke vandt kontrakten, vil sagsøge staten for at underskrive en kontrakt, hvor forudsætningerne er væsentligt ændret, fordi det tredje italienske selskab nu er skrevet ud af kontrakten. Den ændring er så væsentlig, at det vil være i strid med udbudsloven at underskrive kontrakten, siger en sagkyndig dommer i Klagenævnet for Udbud til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Uanset hvad er der altså risiko for erstatningssager mod staten, som kan komme til at koste danske skatteydere millioner af kroner.

Udbudsdirektiv dikterer

Danmark er endt i denne kattepine, fordi Danmark via medlemskabet af EU er underlagt EU's udbudsdirektiv, som den danske udbudslov blot er en afskrift af.

Ifølge udbudsdirektivet skal alle offentlige udbud af anlægsarbejder til et samlet beløb over 41.305.415 kroner sendes i udbud i hele EU, og følge reglerne i udbudsdirektivet. Her står det sort på hvidt, at der skal være faldet dom for bestikkelse, korruption og lignende "til skade for Unionens finansielle interesser", før man kan udelukke tilbudsgivere på den konto.

Oven i købet er det ikke tilladt at stille krav om, at virksomheder lever op til særlige sociale eller miljømæssige kriterier.

"Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at tilbudsgivere har en gældende virksomhedspolitik for socialt eller miljømæssigt ansvar," står der i direktivet.

– Det fører til tonsvis af problemer med social dumping og er et virkelig godt eksempel på, hvordan reglerne i EU er skruet sammen for først og fremmest at gavne arbejdsgiverne og ikke arbejdstagerne, siger Rina Ronja Kari til Folkebevægelsen mod EU's faglige nyhedsbrev. 

Hun opfordrer til, at Danmark ophæver tilslutningen til udbudsdirektivet. Det vil sandsynligvis kræve dansk udmeldelse af EU.

"Holdt sammen med spyt"

Det kan også komme til at dreje sig om sikkerheden på den kommende Storstrømsbro. Det viser problemerne med byggeriet af en ny tunnel mellem Italien og Frankrig.

LÆS OGSÅ: Italiens mafia på EU-støtte

Folk i et af Grandi Lavori Fincosits datterselskaber, der stod for byggeriet, solgte de metalrammer, der skulle sikre tunnellens afstivninger, på det sorte marked. Der er nu rejst sag mod dem, og måske skal selskabet selv på anklagebænken.

Forløbet er beskrevet i en engelsksproget artikel i en af Italiens ældste aviser, Corriera Della Sera. Artiklens overskrift lyder "Tunnel to France 'Held Together with Spit' Sealed off". Oversat til dansk: "Tunnel til Frankrig 'holdt sammen med spyt' er blevet afspærret".

Også fagbladet3f.dk har nu taget sagen op.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. feb. 2018 - 05:50   21. feb. 2018 - 06:00

Analyse

he@arbejderen.dk
EU's udbudsregler

Ifølge EU's udbudsdirektiv skal alle offentlige udbud over bestemte beløbsgrænser sendes i udbud i hele EU efter ganske bestemte procedurer. Beløbsgrænserne er forskellige, alt efter om der er tale om offentlige vareindkøb, bygge- og anlægsopgaver, og om der er tale om statsligt udbud eller regionale/kommunale udbud.

Storstrømsbroen er et statsligt anlægsarbejde til anslået 2,1 millliarder kroner og falder derfor ind under udbudsdirektivet, der gælder for alle statslige anlæg over en værdi, der i år er sat til 41.305.415 kroner.

Ifølge direktivet er en udbudsgiver forpligtet til at vælge "det økonomisk mest fordelagtige" bud, hvis det ellers opfylder udbudsbetingelserne. Der kan stilles krav om "sociale og miljømæssige hensyn" ved det konkrete udbud, men ikke at dem, der byder ind, skal have en generel politik på området.

Direktivet giver mulighed for, at udbudsgiver kan udelukke en virksomhed, som inden for de sidste tre år har misligholdt tidligere kontrakter eller inden for de sidste fem år er dømt for ulovlige aktiviteter, herunder bestikkelse, korruption eller "deltagelse i en kriminel organisation". Men kun hvis virksomheden er "dømt ved endelig dom".