EU er udsat for et massivt propaganda-angreb fra store, etablerede medier som den russiske tv-kanal RT (tidligere Russia Today) og det russiske nyheds- og mediebureau Sputnik, der begge sender nyheder til en række lande over hele verden på flere forskellige sprog.

Det er svært at se en resolution, der sidestiller terrorbevægelser og alternative nyhedsmedier, som andet end et angreb på mangfoldigheden, den frie presse og ytringsfriheden.
Anna Belkina, RT's kommunikationschef

Sådan lyder advarslen i en resolution "om bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU", som EU-parlamentet vedtog for nylig. I resolutionen sidestiller EU nyheder fra russiske medier som RT og Sputnik med propaganda fra Islamisk Stat.   

>> Læs EU's resolution

Målet med Ruslands fjendtlige propaganda er, ifølge EU-resolutionen at "… destabilisere den politiske, økonomiske og sociale situation... fordreje sandheden, skabe tvivl, splitte medlemsstaterne, frembringe en strategisk splittelse mellem Den Europæiske Union og dens nordatlantiske partnere og lamme beslutningsprocessen, miskreditere EU-institutionerne... undergrave og udhule den europæiske verdensanskuelse, som er baseret på demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstaten".

>> LÆS OGSÅ: Dansk spydspids i EU's informationskrig

EU giver især de nye digitale medier og mangel på kvalitetsjournalistik skylden. Begge faktorer har ført til at læsere og seere, der "... ikke i samme grad som tidligere gør brug af kritisk tænkning, hvilket har gjort dem mere modtagelige over for disinformation og manipulation", hedder det i resolutionen.

EU-parlamentet er også klar til at gribe til censur i sin krig mod såkaldt propagandistiske medier. Selvom EU har forpligtet sig til at lade sig styre af demokrati og respektere mediefrihed, adgang til information og ytringsfrihed, så kan mediepluralismen "begrænses i et vist omfang", hedder det i resolutionen, som tre danske medlemmer af EU-parlamentet stemte for: Morten Helveg Petersen(R), Bendt Bendtsen (K) og Margrete Auken (SF).

>> LÆS OGSÅ: Lidegaard glad for EU's medieovervågning

FN vil sikre mediefrihed

EU's brændemærkning af de russiske medier har fået FN's organisation for uddannelse, kultur og kommunikation, UNESCO, på banen. "UNESCO vil fortsat gøre alt for at støtte mediearbejderes ret til at indsamle og udbrede information", lyder udmeldingen som en reaktion på EU-resolutionen.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, kalder EU's resolution for et "politisk dokument", som "ikke er juridisk bindende overfor russiske medier". OSCE slår samtidig fast, at man vil sikre mediernes frihed overalt i OSCE, som samtlige EU's 28 medlemslande og Rusland er medlemmer af.

De to store internationale journalistforbund, Den Internationale Sammenslutning af Journalister (IFJ) og Den Europæiske Sammenslutning af Journalister (EFJ), tager afstand fra EU's dæmonisering af russiske medier. 

- IFJ og EFJ tror ikke på, at censur og dæmonisering er det rette svar på såkaldt propaganda.Vi tror på etisk journalistik, selvregulering og mediepluralisme, siger præsidenten for Den Internationale Sammensluning af Journalister (IFJ), Philippe Leruth.

IFJ beklager, at hverken RT eller Sputnik er blevet hørt eller har fået mulighed for at forsvare sig selv, før EU-parlamentet vedtog sin resolution.

Sputnik er et nyhedsbureau med hjemmesider på 30 sprog. Herudover driver Sputnik også en række radiostationer, mobilapps og laver nyheder til de sociale medier.

Fremmer EU's ekko

RT tager afstand fra EU's beskyldninger mod de to medier.

– Alternative stemmer som RT bidrager til en mere oplyst offentlighed. Derfor skader EU's resolution det mediepolitiske landskab og den europæiske offentlighed, fordi den forsøger at afskrække afvigende meder til fordel for medier, der er et ekko af, hvad EU finder acceptabelt. Det er svært at se en resolution, der sidestiller terrorbevægelser og alternative nyhedsmedier, som andet end et angreb på mangfoldigheden, den frie presse og ytringsfriheden, siger RT's kommunikationschef Anna Belkina til Arbejderen.

Ifølge EU er "informationskrigsførelsen" ikke kun et eksternt, men også et internt problem. Derfor vil EU mobilisere skoler, sociale medier, tænketanke, institutioner, forskning, civilsamfundet, politiske partier, lave kampagner og udarbejde politisk kommunikation i sin kamp mod "russisk propaganda".

EU-parlamentet opfordrer til et tæt samarbejde med NATO i informationskrigen med Rusland.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor overvåger "pro-Kreml" medier

Herudover opfordrer EU-resolutionen til at styrke EU's East StratCom Task Force, der overvåger medier for russisk "misinformation" og forsøger at tilbagevise påstande og fortælle om EU's syn på verden. Samtidig skal "gennemsigtigheden" og "effektiviteten" af taskforcens arbejde øges.