EU har afsat millioner af støttekroner til, at våbenindustrien kan udvikle autonome våbensystemer, der bygger på kunstig intelligens.

Brugen af autonome våbensystemer øger risikoen for krig.
Özlem Alev Demirel, Die Linke

EU-projekterne bliver afsløret i rapporten Kunstig Intelligens i EU's Forsvar, som venstrefløjsgruppen GUE/NGL i EU-parlamentet har udgivet i samarbejde med det tyske parti Die Linke.

EU har blandt andet afsat 3,2 millioner kroner til et såkaldt SPIDER-projekt. Projektet åbner op for, at våbenindustrien i samarbejde med it-virksomheder kan forske i, hvordan kunstig intelligens kan bruges til krigsførelse i byområder.

Robotter til krigsførelse i bygninger

Radarsensorer skal kunne afdække personer, bevægelser, inventar, indretning og afstande inde i en bygning. Bygningen skal kort sagt kunne kortlægges ned til den mindste millimeter via radarsensorer og små robotter, der skal sendes ind i bygningen for at give et billede af bygningen indefra.

Målet er at give militæret et "real-time", aktuelt billede af eksempelvis bygninger i et krigsområde med fjendtlige soldater, en gidselsituation eller lignende.

EU har også afsat penge til det såkaldte ROBORDER-projekt, der skal sikre en fuldautomatisk overvågning af EU's grænser med ubemandede mobile robotter til lands, til vands og i luften. De mobile robotter skal både kunne operere selvstændigt og være en del af et netværk, der kan overvåge store områder.

EU samarbejder med det private våbenfirma TEKEVER, der ifølge sin egen hjemmeside er "førende på markedet for ubemandede systemer og teknologi og serviceydelser og udvikler af næste generation af satellitsystemer".

TEKEVER har udviklet tre droner. Den største af dronerne, "The European Maritime Patroller", tilbyder blandt andet "autonom overvågning af store land- og havområder". Den mindste drone bliver markedsført som "afprøvet i kamp af adskillige sikkerheds- og militære styrker" og kan blandt andet foretage automatisk måludpegning.

Drone kan selv udpege mål

EU har også afsat 750 millioner kroner til, at våbenfirmaerne Airbus, Dassault og Leonardo kan udvikle en bevæbnet autonom drone, "Eurodrone".

Dronen skal udstyres med missiler og skal selvstændigt kunne opspore og foreslå mål.

EU-dronen skal – selv over store afstande – på meget kort tid kunne affyre missiler mod mål. Med den slags kunstig intelligens kan angreb rettes på slagmarken næsten øjeblikkeligt, konstaterer rapporten.

>> LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter

Selvom det stadig er op til et menneske at give ordren om at angribe et mål, så vil der ligge et stort pres på den ansvarlige militære befalingsmand for at tage hurtige beslutninger, forudser rapporten.

"Forbyd autonome våbensystemer"

Parlamentarikere fra den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe i EU-parlamentet vil nu forsøge at rejse debatten om EU's støtte til dræberrobotterne i EU-parlamentet.

– Brugen af autonome våbensystemer øger risikoen for krig. Oprustningen af autonome våbensystemer som droner og dræberrobotter truer med at udviske forskellen mellem krig og fred og civile og væbnede styrker. Der er en reel risiko for tab af kontrol, advarer Özlem Alev Demirel.

Hun er medlem af EU-parlamentets GUE/NGL-gruppe for det venstreorienterede parti Die Linke i Tyskland.

– I stedet for at være en del af et vanvittigt våbenkapløb bør EU regulere eller forbyde autonome våbensystemer og cyberkrigsførelse. Der findes flere kampagner mod brug af kunstig intelligens – heriblandt "Cyberpeace" og "Stop Killer Robots", der ikke modtager én eneste euro i støtte fra EU – modsat en række militære projekter, der modtager millioner, fortsætter Özlem Alev Demirel.

Både FN, Internationalt Røde Kors og en lang række forskere advarer mod de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.

FN har i flere år forhandlet om et forbud mod de dødbringende autonome våbensystemer. Danmark er ikke repræsenteret i disse forhandlinger.

177 forskere og akademikere fra 17 EU-lande opfordrer i en fælles appel EU til at droppe støtten til de autonome våben.

>> LÆS OGSÅ: Forskere protesterer mod EU's oprustning

"Autonome våben, også kaldet dræberrobotter, er i stand til at udpege og angribe mål uden menneskelig indblanding. Det gør disse våben ude af stand til at leve op til internationale humanitære love, heriblandt princippet om proportionalitet og retten til liv", skriver forskerne blandt andet.

Blandt underskriverne er fire danske forskere fra DTU, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.