EU styrer mere og mere, hvad der bliver forsket i på de danske universiteter. Mens regeringen skærer ned på de danske forskningsbudgetter, opfordrer de i stedet danske forskere til at søge EU-midler. Men EU's midler er bundet op på bestemte projekter - som eksempelvis grænseovervågning, droner og bekæmpelse af masseforsamlinger.

Det er ikke en god udvikling. Det begrænser forskernes muligheder for at forske frit.
Ib Poulsen, RUC

Over de næste syv år uddeler EU’s forskningsprogram Horizon 2020 ikke mindre end 525 milliarder kroner til forskning og innovation. EU-kommissionen har netop offentliggjort de første arbejdsprogrammer og ansøgningsfrister, som sætter rammerne for, hvilke projekter universiteter og firmaer kan søge via EU's forskningsprogram.

Regeringen har afsat 277 millioner færre kroner til offentlig forskning i 2014 end i 2013. Den tidligere forskningsminister Morten Østergaard henviser i stedet forskerne til EU's forskningsprogrammer.

Regeringen har sat som officielt mål, at danske forskere hvért år skal hjemtage 1,5 milliarder forskningskroner fra EU’s forskningsprogram. Regeringen har afsat 26 millioner kroner fra den danske forskningsreserve for 2014 til initiativer, der kan hjælpe danske universiteter med at få del i EU-pengene.

Tvinger forskere til at søge i EU

- Det er bestemt ikke en udvikling, som vi forskere ønsker. Det betyder jo, at vi skal løbe efter de projekter, som EU, regeringen og erhvervslivet prioriterer. Når politikerne skærer på forskningen i Danmark, tvinger man forskerne til at søge penge hos EU og hos industrien, hvis de fortsat vil have et arbejde, siger Mogens Ove Madsen til Arbejderen.

Han er lektor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet, og har forsket i forskningspolitik og i universitetspolitik.

- Konsekvensen er, at danske forskere skal forske i EU-kommissionens forgodtbefindende. EU har afsat en stor pose penge og sat navn på, hvad de skal bruges på. EU har blandt andet udpeget grænsekontrol og droner, som områder, der skal forskes i. Tidligere har EU-kommissionen sat penge af til forskning, som især er til gavn for den europæiske bilindustri.

Herhjemme har samtlige universiteter oprettet såkaldte "funding-kontorer", der har kontakter i EU-systemet, og kan hjælpe forskere med at skrive ansøgninger til eksempelvis EU og til private virksomheder.

Mogens Ove Madsen advarer mod, at der blive mindre forskning i "påtrængende samfundsmæssige problemer". Eksempelvis kunne Danmark godt trænge til en udredning af lavindkomstgrupperne i Danmark:

- De rigeste bliver rigere og de fattige bliver fattigere. Den seneste redegørelse, vi har, er fra 1982. Det er på høje tid, at der bliver forsket i de fordelingsmæssige mekanismer bag den øgede ulighed, og hvad vi som samfund kan gøre ved det. Problemet er, at den slags forskning ikke bliver prioriteret i et system, der især støtter kortsigtet forskning, der skal skabe resultater på bundlinje i industrien.

Han har skrevet bogen "Universiteternes død" om demokratiet på universiteterne.

- Desværre har det akademiske miljø på universiteterne ikke længere nogen indflydelse på, hvad der skal foregå på universiteterne. Det giver aktører uden for universitetet let adgang til universitetet, hvis man har penge med, lyder det fra Mogens Ove Madsen.

Mere indflydelse til EU

De sidste ti år er antallet af EU's indflydelse på den danske forskning eksploderet: 

EU's forskningsprogram fra 2003-2006 støttede 1123 projekter med 1643 danske forskere. EU's forskningsprogram fra 2007-2013 støttede 1923 projekter med deltagelse af 2604 forskere.

Det viser en opgørelse fra Forskningsministeriet.

Det er ikke kun forskerne, der advarer mod den stigende styring af forskningen. Også blandt universiteternes ledelser er der skepsis:

- Det er ikke en god udvikling. Det begrænser forskernes muligheder for at forske frit, siger Ib Poulsen, rektor på Roskilde Universitet, til Arbejderen.

- Når forskningsmidlerne bliver sat af til så konkrete områder, betyder det, at forskerne kun kan forske indenfor bestemte emner. Ellers får de ingen støtte. Det er jo en stram måde at styre forskningen på. Konsekvenser er, at vi som samfund kun får de svar, som politikerne eller EU-kommissionen spørger om. Jeg er ked af den stærke detailstyring. Den er et skråplan. Jo stærkere styring, desto snævrere bliver forskernes rammer og det går ud over forskningsfriheden, lyder det fra Ib Poulsen.

- Det ville være ulykkeligt, hvis udviklingen fortsætter. Så ender forskerne med at blive bundet på hænder og fødder. Det vil fjerne grundlaget for de frie universiteter og for de nye ideer, som danner grundlaget for forskning, siger RUC-rektoren.

Penge til våbenindustri

EU's forskningsprogram Horizon 2020 giver blandt andet støtte til forskning og produktudvikling indenfor grænsesikkerhed. Det kan eksempelvis være støtte til udvikling af radarer, der kan sikre en effektiv grænsekontrol, og andre projekter, der styrker overvågning af hav- og kyststrækninger. Firmaer med den rette idé kan få en til fem millioner euro til teknologi- og produktudvikling. Men EU har også sat forskningspenge af til udvikling af droner og til projekter, 

Statewatch, der holder et vågent øje med især våben- og sikkerhedsindustrien i EU, har kigget på, hvilke projekter der hidtil har fået støtte og hvilke projekter, som EU lægger op til at støtte fremover.

Ifølge Statewatch er der blevet kanaliseret mindst 315 millioner euro i forskningsstøtte til våben- og sikkerhedsindustrien de seneste år.

EU's egne regler forbyder Horizon-programmet at støtte militære projekter - men hvis et projekt også kan bruges civilt, kan det godt få støtte af EU's forskningsmidler. Et eksempel er udviklingen af droner.

- Droner kan bruges til militære og undertrykkende formål, herunder ordenshåndhævelse og grænsekontrol - med alvorlige konsekvenser for privatliv og menneskerettigheder, siger Chris Jones fra Statewatch til Arbejderen.

Han uddyber:

- De kommende år, vil der komme lignende projekter, der skal udvikle og teste droner og anden overvågning fra luften. EU presser på for at få et ”øje i det høje” over Middelhavet og EU’s andre ydre grænser.

Statewatch har netop udarbejdet en rapport, som sætter fokus på, hvordan flere og flere penge - via forskning i droner - bliver kanaliseret til EU's våbenindustri.

>> Læs rapporten Eurodrones Inc. her

Blandt de projekter, som EU finansierer, er Talos (transportable autonomous patrol for land border surveillance) og Perseus (the protection of seas and borders through the intelligent use of surveillance) og Seabilla (Sea border surveillance). Våbenfirmaerne Dassault Aviation og Thales sidder lige nu og arbejder på projekterne.

Talos-projektet, der har modtaget næsten 13 millioner euro, bliver lavet i samarbejde med Israel Aerospace Industries, der producerer bevæbnede droner.

Ifølge Statewatch er EU's budget til såkaldt sikkerhedsforskning næsten tredoblet fra 1,4 milliarder euro til 3,8 milliarder euro i EU's Horizon-program.