Til sommer må solcreme til børn under tre år igen indeholder parabener, som ellers har været forbudt i Danmark siden 2011.
Det er en konsekvens af, at EU har harmoniseret reglerne om de udskældte konserveringsstoffer i kosmetik til børn og voksne, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Ifølge EU er parabener ikke farligt i små mængder. Men det danske forbud er netop begrundet i, at solcreme ofte bliver brugt i store mængder til små børn.
Miljøminister Kirsten Brosbøl stemte nej til de nye EU-regler:
- Jeg vil gerne have maksimal sikkerhed, også når vi bruger større mængder solcreme til at beskytte vores børn mod solen. Som miljøminister og småbørnsforælder er det vigtigt for mig, at danske kan føle sig trygge og bruge rigeligt med solcreme til vores børn, siger ministeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278