De fem ja-partiers planer om at afskaffe det danske retsforbehold til fordel for en såkaldt tilvalgsordning kan være i strid med grundloven.

Sådan lyder advarslen fra Retspolitisk Forening, efter at udenrigsministeren netop har sendt sit lovforslag om folkeafstemningen om retsforbeholdet i høring hos en række organisationer.

Tilvalgsordningen er alt for ukonkret. Vælgerne aner jo ikke, hvad de siger ja til. 
Bjørn Elmquist, Retspolitisk Forening
 

Partierne bag folkeafstemningen - Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti - vil have befolkningen til at give dem en blankocheck til at partierne til enhver tid kan tilslutte Danmark de dele af EU's retspolitik, som ja-partierne mener vil være "i Danmarks interesse".

Men grundlovens paragraf 20 slår fast, at hvis Danmark skal overlade suverænitet til eksempelvis EU, kan det kun ske i nærmere bestemt omfang.

– Grundloven sikrer altså, at politikerne ikke bare har frie hænder til at tilslutte sig EU's overnationale retspolitik lidt ad gangen, når der kan findes politisk flertal for det, siger formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Han mener, det kunne være interessant at få afprøvet ved domstolene, om tilvalgsordningen er i strid med grundloven.

– Uden retsforbeholdet kan et flertal luske EU's retspolitik ind ad bagdøren - eksempelvis som en del af forhandlingerne om en finanslov, hvor der bliver givet og taget. Med forbeholdet har vi derimod et værn imod, at det kan lade sig gøre, forklarer Elmquist.

>> Læs hele lovforslaget om folkeafstemningen om retsforbeholdet på Høringsportalen her

Det er alvorligt at afgive suverænitet til EU. Suveræniteten kan nemlig ikke trækkes tilbage igen. Det vil kræve, at Danmark melder sig helt ud af EU. Når først Danmark har afgivet suverænitet og underlagt sig dele af eller hele EU's overnationale retspolitik, vil EU med flertalsafgørelse vedtage direktiver og forordninger om eksempelvis politisamarbejde, overvågning, strafferet og retssikkerhed, der skal gælde i Danmark.

Vælgerne aner ikke, hvad de siger ja til

Tilvalgsordningen åbner op for, at et almindeligt flertal i Folketinget kan beslutte at afgive suverænitet på retsområdet til EU og tilslutte Danmark EU's direktiver og EU's forordninger på retsområdet.

– Det er alt for ukonkret. Vælgerne aner ikke, hvad de siger ja til. Vælgerne kan ikke vide, hvilke direktiver og forordninger, ja-politikerne fremover vil gøre Danmark til en del af. Grundloven slår fast, at suverænitet kun kan afgives i nærmere bestemt omfang, og altså ikke som en blankocheck. Politikerne kan ikke sige "Nu tager vi først et lille hjørne... Og om tre år tager vi lidt mere... Og om seks år tager vi endnu mere...", siger Bjørn Elmquist.

Skive for skive

Ja-partierne vil i første omgang tilslutte Danmark 22 konkrete retsakter indenfor EU's overnationale retspolitk, heriblandt det overnationale Europol og et EU-direktiv om en fælles EU-efterforskningskendelse, der blandt giver dommere og anklagemyndigheder i andre EU-lande ret til at kræve danskeres bopæl ransaget.

Ifølge EU-oplysningen er 155 nye retsakter indenfor EU's overnationale retspolitik ved at blive vedtaget. Hertil kommer alle de retsakter, som EU endnu ikke har fundet, men som vil komme i fremtiden for at gøre EU til ét retsområde med såkaldt "frihed, sikkerhed og retfærdighed".

Med den såkaldte tilvalgsordning bliver det uklart, i hvilket omfang EU får magt over den danske retspolitik, fordi den giver ja-partierne i Folketinget en blankocheck til at bestemme hvornår og hvor meget suverænitet der skal afgives til EU - uden at grundlovens krav om 5/6 flertal i Folketinget eller kravet om folkeafstemning fremover skal følges.

– Tilvalgsordningen kan sammenlignes med en salamipølse. Hver gang en skive er skåret af pølsen, så er den væk. Når Danmark har afgivet et område inden for retspolitikken til EU, så kan vi ikke tage området tilbage igen, og EU vil få frie hænder til at ændre lovgivningen inden for området, advarer Bjørn Elmquist.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra justitsministeren på kritikken fra Retspolitisk Forening. Men det er desværre ikke muligt, oplyser ministeriet i en mail.